Onsdag går jeg ind på et apotek og spørger, om de har noget mod hoste. Jeg får nogle piller, som hjælper gevaldigt allerede efter en dag.
I medicinmanualen nævnes ”posibles efectos adversos” som kvalme, opkastninger og fordøjelsesbesvær, men kun på spansk, så jeg berøres ikke.
Tværtimod glider maden fint ned. Tirsdag får vi paella, onsdag nøjes vi med pizza. Torsdag anbefaler Fifty-fifty ”baby beef,” som efter et par uddybende spørgsmål viser sig at være en kalvebøf, hvis størrelse på ingen måde er baby-like.
Fredag formår jeg at spise en enorm sirloin-steak (Helle må levne), måske fordi jeg holder mig fra den kedelige blanding af dybfrostsvampede gulerødder og grønne bønner, som er langt under la Cazuelas normale standard.
Lørdag får vi igen konfiteret and.
La Cazuela er et udmærket spisested med glimrende betjening, og vi kommer der hver aften undtaget på pizzadagen. Til afsked lørdag skænker Dario en Cava brut og lader flasken stå i en spand med isvand. Smukt træk. Vidste du i øvrigt, at Dario på spansk udtales med tryk på ”i”?
