Tag-arkiv: Tenerife

Tenerife og wolframviljen – tilbageblik

Når jeg ikke har samlet de nærmeste, skyldes det udelukkende, at de er langt væk fra Tenerife og næppe når frem i tide.

Jeg hoster som en gammel hanløve, og det gør ondt at synke, men hvor nogen har jernvilje, er min af wolfram, så du slipper for at høre klynk.

Hotellets Wi-Fi er så ustabilt, at jeg har opgivet at blogge hernedefra. I stedet skriver jeg nogle dagbogsnotater, der kan udkomme posthumt, og/eller når jeg kommer hjem.

For dig betyder det jo heller ikke så meget, om det sker i realtid – vores ferieoplevelser er ikke breaking news.

Ankomst til Tenerife den 7.12.2014

Klokken var 14:30 lokal tid, da vi i går trådte ind i lejligheden i Puerto de la Cruz på Tenerifes nordkyst. Der var gået ca. 10½ time, siden vi lukkede den hjemlige fordør, så vi var trætte.

Læs resten

Glimt fra Tenerife

Palmeallé

Så fik jeg skrevet nogle sider med fortællinger og glimt fra vinterferien på Tenerife. Det var actionferiens modstykke, en uges destilleret driverliv, så beretningen er kort og giver ikke åndenød. Det er bare nogle fortællinger og glimt fra Puerto de la Cruz om:

  • Den daglige ferierutine
  • Forretninger og shopping (vi er ikke de store shoppere, men man skal jo også please det læsersegment)
  • Det danske menukort
  • Tiggeren på bænken
  • Ebano Cafe og rustvognen
  • Og så er der en håndfuld billeder

Vil du en tur med ned i varmen, er der afgang herfra.

God rejse.

/Eric

Timeout på Tenerife

Palme

Når vinteren rinder i grøft og i grav, er det godt at tage timeout på Tenerife. En uge med sol og varme i december er ikke at kimse ad.

Vejret var balsamisk, da vi ankom til Puerto de la Cruz den 8. december, og vi sagde pænt goddag til palmerne og en kold øl på promenaden. Det er altså lidt surrealistisk at sidde ude i T-shirt et par uger før jul.

Vi har været der før, så opdagelsestrangen var behersket. Tiden gik med afslapning på altanen, slentreture i den kønne by og selvforkælelse (læs: god mad og vin).

Læderhandleren i Calle de Zamora har stadig ophørsudsalg, og visse smykkeforretninger sælger stadig med 40 eller 50 % rabat. Kasseapparatet må være velpolstret, når man sådan kan sælge med tab i årevis.

Læs resten