Tag-arkiv: Kat

Det er sommer, og butleren har fri

Der er 29° her i skyggen, sommeren er over os. Den eneste aktivitet, som ikke er for varm, er at løfte glasset. Desværre har butleren fri.

Skadeunger

Det er for varmt at slå græs, at luge eller male vinduer. Jeg malede vinduer i sidste weekend, men de mangler en tur mere.

Skønt træet var grundet med et farveløst fluidum, som beskytter mod alt undtaget letsindig brug af stiger, var det umanerlig tørstigt. Noget så tørstigt har jeg ikke oplevet siden min tid som kamelpasser i Fremmedlegionen.

Jeg burde ganske givet være flittigere med penslen, men det bliver næppe i denne weekend. Sommeren skal nydes, inden den smutter sydpå.

En skadefamilie holder til i haven i år. Tidligere har der kun været fouragerende forældre, men i år er der også 3 unger.

De farer rundt og skræpper, det er en pokkers larm. De er sky og svære at komme på skudhold af, men hvis katten viser sig, får han så mange skældud, at han lusker væk, ynkeligt mjavende.

Så man behøver ikke kede sig her på terrassen. Desværre er glasset tomt, og butleren har fri, så jeg må selv hente. Og rolig nu: Det er bare vand.

/Eric

Kat på et koldt halvtag

Forleden var en mis, vi kender, fanget på et halvtag i mindst et døgn og i bidende frost. Heldigvis blev den reddet ned.

Vores vej til supermarkederne i Vejgaard Bymidte går gerne gennem en smøge, hvor vi ofte møder en kat, der altid hilser høfligt og meget gerne slår en sludder af.

Græsk kat

Denne kat er ikke katten i historien, men bor på den græske ø Kalymnos, som har et venligere klima.

Den må bo der et eller andet sted; præcis hvor ved vi ikke, men den er velnæret og velplejet, som katte er, når de har det godt.

Torsdag aften kom Helle hjem og fortalte trist, at vores lille ven var fanget på et halvtag over en skrå repos af elefantriste, som fører op til Vejgaardhallens bagindgang (varemodtagelse).

Den havde kaldt på hende, men turde ikke hoppe de 3-3½ meter ned; den ved vel af erfaring, at elefantriste er hårde ved kattepoter.

Den måtte være kommet ned oppe fra det ”rigtige” tag, hvordan den så end er kommet derop, og nu kunne den nok ikke få afsæt på det glatte underlag til at komme tilbage.

Helle stemte nogle dørklokker i nærheden, men måtte tage hjem med uforrettet sag, nedtrykt.

Dagen efter kom jeg forbi ved tretiden om eftermiddagen. Katten lå der stadig, sammenrullet og trykket op mod muren.

Nu sagde den intet, da jeg kaldte, flyttede blot hovedet en smule, tydeligvis afkræftet efter mindst et døgn i knagende frost.

Jeg kunne se lys i Vejgaardhallens køkken, så jeg bankede på bagindgangen og åbnede døren. En kvinde i tjeneruniform mødte mig i døren.

Jeg forklarede hende sagen og spurgte, om de havde en stige. Det ville ikke være nemt at få ”fodfæste” på den skrå repos, men det kunne da forsøges.

Kvinden hentede sin mand, og jeg forklarede endnu en gang, at katten havde ligget der i mindst et døgn og ikke kunne have langt igen i denne kulde.

Da han så katten, kendte han den. Han har sikkert også hilst på den af og til. Han havde tilmed en idé om, hvor den boede, og sagde, at han nok skulle tage sig af det.

Han holdt ord, for da Helle kom forbi en god time senere, var katten væk.

Man må håbe, at missen nu har en vindueskarm over en radiator. Den skulle gerne komme til hægterne, så den igen kan hilse pænt og måske fortælle historien om, hvordan den blev fanget på et koldt halvtag i bidende frost.

/Eric

Solsort og drama i køkkenet

Katten fodres ude, og solsortefamilien får derfor fast kosttilskud. Så hvis ungerne mjaver i stedet for at pippe, er det altså forklaringen.

Hvert år har en solsortefamilie vores have som revir, og græsplænen har historisk været et vigtigt spisekammer.

Det ændrede sig lidt, da katten Tot blev husven. Tot er madglad, men han fodres ude, og den smule han levner, kaster solsortene sig over. Ja, far sidder ligefrem og pipper utålmodigt, mens han venter på, at Tot skal blive færdig.

Når ungerne vokser sig store, undervises de i at spise af skålen, og således går det kulinariske kendskab til kattekost i arv fra generation til generation.

Videoen herunder er ikke fra i år, men dokumenterer bare ovenstående.

Fuglene holder godt øje med katten, og selvom der har været tilspidsede situationer, hvor Tots instinkt vandt over dovenskaben, er der 7-9-13 endnu ikke sket ulykker.

Læs resten