Navn efter slægtsgården

I vores forlystelsessyge ungdom faldt vi en dag ind på Duus Vinkjælder og kom i selskab. En af de unge mænd var kedsommeligt selvglad og skrydende.

Han kedede længe selskabet med en historie om, at han havde navn efter slægtsgården og så bla-bla-bla om samme saneringsmodne landejendom.

Da han omsider måtte klare stemmen med en tår øl, sagde Helle henkastet:

”Ja, jeg hedder Kronborg.”

Og det er jo ikke engang løgn.

Så var munden lukket på ham, og selskabet blev muntert igen.

Kronborg

4 tanker om "Navn efter slægtsgården"

  1. Ellen

    Jeg ved ikke, hvor hin Grubbe boede; kun hvor anen i sin skam havnede, nemlig på Lolland.
    Det havde søreme ellers passet fint ind i denne tråd, hvis jeres opvaskemaskine havde heddet Marie Grubbe 🙂
    Min rengøringsniece kaldes også Marie, når hun er her i embeds medfør; ellers lyder hun det borgerlige navn Annemarie.
    I Sverige hedder opvaskemaskinen John, og han har kun en on/off-knap, som i dette tilfælde hedder gider/gider ikke. Plus den knap, der hedder Hov, nu skal vi snart hjem, så må jeg jo hellere…

    Svar ↓
  2. Eric Bentzen

    @Ellen
    Ja, det er fedt!
    Boede Grubbe-gubben nær Tjele?
    Vores opvaskemaskine hedder Marie, men det er helt uden efternavn som Grubbe eller litterære bagtanker.

    Svar ↓
  3. Ellen

    Det er så fedt at kunne lukke munden på den slags personager 🙂

    Min tip-eller var det tiptip-oldefar hed Grubbe. Men det var dengang, de bogstavelig talt kunne bruge tjenestepigerne til hvad man lystede; deraf min olde- eller var det tipoldemor. Og hun hed ikke Grubbe…
    Så du må gerne sige ‘du’ til mig.

    Svar ↓
  4. Erik Hulegaard

    Selvom denne kommentator faktisk har navn efter slægtsgården, tager han det helt cool ;-).

    Helt så cool er han ikke, når han glæder sig over fru Helles mellemnavn. Reelt en sjælden perle i dansk bygningskunst, beliggende unikt i et område blandt de mest seværdige og dejlige i DK, nemlig Helsingør-Helsingborg-området.

    Når det gamle værftsområde i Helsingør er omdannet til “Kulturværftet”, vil det optimere det gamle slot yderligere.

    Svar ↓

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *