Sicilien smiler i maj

’Send mere aske’, tryglede jeg, men flyet afgik planmæssigt fra Sicilien tirsdag middag. En dejlig ferie i Cefalù og Naxos blev ikke forlænget.

Havudsigt i Naxos

Jeg kan varmt anbefale Sicilien i maj, hvor øen er grøn og frodig.

Vejret er ikke så stabilt som senere, men stabile 45 grader i juli/august er ikke vores kop te, og når vejret er som på en rigtig god dansk sommerdag, kan man så forlange mere? Når grønthandlerens udstilling bugner med varer i prima kvalitet?

Denne gang var vi en uge i Cefalù på nordkysten og derefter en uge i Giardini Naxos på østkysten.

Cefalù

Det gamle Cefalù er en charmerende middelalderby. Gaderne er smalle, der er masser af små butikker, og fra næsten hver eneste altan hænger der vasketøj. Meget scenisk, meget malerisk og meget charmerende. Det har mange turister opdaget, og det præger også byen.

Giardini Naxos

Giardini Naxos er en lang smal tarm af en by, som ligger ved en smuk bugt for foden af højderne med det berømte Taormina og det mindre kendte Castelmola, der ligger som en ørnerede på en bjergtop uden mulighed for forstæder.

Giardini Naxos er ligesom mere uskyldig end Cefalù, og det foretrækker vi, selvom mange sikkert vil finde byen kedelig, da der ikke er stort andet end en vidunderlig havudsigt og gode familiedrevne restauranter, hvor stamkunder forkæles.

Jeg vender tilbage med glimt og fotos. Ikke at der er så meget at fortælle, for det var en rigtig driverferie, men lidt stemning kan man altid formidle.

Jeg skal bare lidt på højde med ”dyngerne” først, så der kan godt blive lidt stille her på bloggen i den nærmeste fremtid.

2 tanker om "Sicilien smiler i maj"

  1. Eric Bentzen

    Si!
    Om billedet: herligt at sætte sig på altanen i T-skjorte kl. 06:45 og lade sig bage af morgensolen. I det fjerne til venstre (ikke synligt på billedet) kunne man ane konturerne af Calabrien i morgendisen. Smukt og meget fredfyldt.

    Svar

Skriv et svar til Erik Hulegaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *