Så er der morgenrim på græsset og regnormene smovser i visne blade. Batterisæsonen er over os, og sommercyklisterne er kørt i garage.
Det har været en god sommer, men vinterdepressionen lurer lige om hjørnet i varierende sværhedsgrad. Solen skinner ganske vist i dag, men varmer kun på skrømt, og blomsterne nikker opgivende. Det er ved at være slut.
Var det ikke for arbejdet, kunne man følge med trækfuglene. Ned til det klima, vi er designet til ligesom oliventræer og den slags. Derned, hvor lange underbukser og tøsalt slet ikke indgår i sproget.
Først til december bliver vi trækfugle for en uge. Mine knogler glæder sig allerede. Indtil da må vi køre på batterierne.
Det er da sådan en flot årstid lige nu – himlen fås ikke flottere, og naturens farver giver den alt, hvad den kan trække.
Glæd dig over, at vi bor i et land med årstider. Jeg ville slet ikke kunne holde ud at bo et sted uden.
Se på de lyse sider – dem er der da heldigvis flest af.
Det er kun hvis vinteren, som den gjorde sidste sæson, trækker den lige lovlig længe ud, jeg synes det kan blive en anelse for meget 🙂
Hvor skal I hen til December?
@ Ellen
Vi smutter en tur til Tenerife igen. Der er også årstider, og vinteren er så langt at foretrække for vores!
Jeg ser bestemt på de lyse sider, når de er der. Der er blot ikke så mange i den mørke årstid, og i går, da jeg cyklede hjem, var der kun vand at se. Det er rart med årstider, men for min skyld kunne de godt begrænse sig til forår, sommer og Indian summer 😉
Ja trækfugl skulle man være – men må “nøjes” med små 3 uger til december i Thailand 😉
@ Per
Oh, det lyder godt! Bare de ikke ser skævt til dig derude.