Kvinden foran er iført en luftig sort sommerkjole og nynner højt, mens hun lægger sine varer på supermarkedets kassebånd.
Håret er også sort, og kinderne er lidt røde, det kunne være rouge, men er sikkert solstrejf som på læggene. Hendes smil er så varmt, og hun stråler af glæde, selvom hun går med krykker.
Måske nynner hun, fordi foden ikke længere er i gips og kan nøjes med en strømpe, eller fordi vejret er til luftig sommerkjole. Måske er hun forelsket.
Jeg ved det ikke, men hun nynner rent og godt, melodistumpen er selvklæbende, og noget af glæden hopper over på mig.
Jeg nynner hele vejen hjem.
Jeg synes indlægget kunne være posteret under emnet “hverdagsglæder”, for det er jo lige, hvad det er. Nogle mennesker gør bare én glad ved deres udstråling eller væremåde.
Ja, smil smitter 🙂
Jeg ville heller ikke have fotograferet hende, men jeg tror jeg havde kommenteret et eller andet til hende om, at det da er skønt at opleve sådan en glæde i en ellers ganske kedsommelig supermarkedskø – i håb om at få et interessant svar 😉
Jeg tænkte ikke så nøje. Jeg var overrasket, observerede og ventede måske på, om det ville udvikle sig. Bagefter kan man altid få ideer, men så er øjeblikket forpasset.
Gratis glæder er ofte de bedste glæder 😉
En skam du ikke fik et foto 🙂
Om jeg så havde haft et kamera eller en moderne mobiltelefon, ville jeg ikke kunne få mig til det, men en lydoptagelse ville også have været bedre – hun nynnede smukt!