Nu også Norge. Det er det samme hver gang. Vantro. Gru. Medfølelse. Islamkortet blev trukket per automatik, men nu siger de højrenationalistisk terror, og hvad mon strammerne siger til det, og den ensomme ulv psykoanalyseres, før man ved en skid om, hvorvidt han var ensom endsige alene, og da studiedamen tomhjernet siger ”tragisk massakre,” finder fingeren den røde knap.
Stilhed.
Jeg er selvfølgelig helt enig… vi sad og så lidt på færgen i formiddags, og ‘holde gryden i kog’ er fint dækkende for, hvad tv-holdene forsøger – det er helt ligegyldigt, hvilken kanal det drejer sig om. Vi så den norske statsminister og et par andre fyre gå rundt på åstedet uden mål eller med – forståeligt nok, men sikke da en gang sludder, kommentatoren kunne få brændt af i mellemtiden.
Var der virkelig en, der har omtalt det udyr som ‘en ensom ulv’? Det ligger der jo nærmest noget romantik i, synes jeg, og kan godt forstå, at du lukkede for den studievært.
Udtrykket kom i en kontekst, som drejede sig om efterretningstjenesternes muligheder for at overvåge og forebygge. De kastede sig ud i tankespind uden at vide noget som helst konkret – gryden skulle bare holdes i kog.
Det var dog den “tragiske massakre,” der slog hovedet på sømmet. Som om en massakre kunne være andet end tragisk. Hvorfor ikke “tragisk tragedie”?
Jeg hader, når journalister vil “guide” vores følelser. Det er dårlig journalistik og udtryk for manglende respekt. For os, for ofrene og for faget.