I dag var sidste chance, hvis jeg skulle se fotoudstillingen, Feeling for Aalborg, i Vejgaard Sognehus. Jeg skød genvej gennem kirkegården.
Der var aktivitet i sognehuset, men det er der vel en søndag over middag. Der var spejdere og opbrudsstemning, og så lugtede der af mad. Leverpostej med surt, tror jeg.
Nogle af billederne var nye, andre havde jeg set før. Hélène har blik for virkelighedens kompositioner og fanger dem med linsen, så vi andre også kan se dem. Nogle af hendes billeder findes på www.h2m-photography.com.
Bagefter gik jeg en tid rundt på kirkegården. I mere end 20 år har jeg boet lige i nærheden, men i dag var jeg derinde for første gang.
Så mange der hviler i fred, så mange kære der savnes. Flere generationer af familier nu samlet. En enkelt gasværksbestyrer og så lille elskede Rita, 1943 – 1945.
Jeg bliver ikke deprimeret af kirkegårde, men lidt melankolsk. De mange navne og årstal i sten er en stille, men talstærk påmindelse om den forgængelighed, man ikke tænker så meget over til daglig, hvor timerne bare løber stafet.
Og symbolikken er næsten for tyk, når man lukker lågen efter sig, og det så regner med efterårsgule blade, som fyger sammen i våde dynger.
Jeg gik langsomt hjem med skærpede sanser.
I Vietnam gøres der meget ud af billederne på gravstenene; det specielle ved billederne er, at de er hugget ud i stenene, men når man ser på dem, ligner det grangiveligt sort/hvid-billeder. Det er meget fascinerende.
Selv holder jeg meget af at gå på kirkegårde; jeg kan godt lide at gå rundt på gangene og forestille mig det liv, de forskellige har haft og lade stenene fortælle historien.
Hélènes billeder er virkelig flotte. Jeg er ret vild med dem under Industri.
Udhuggede billeder – det må jo være rene kunstværker! Og ja, jeg er også ret vild med Hélènes billeder og har fået bogudgaven af “Feeling for Aalborg”. Meget flot!
Det er bestemt ikke en regelmæssig hobby for mig at studere gravsten, men når det sker, er jeg hver gang lige fascineret af de historier, de kan fortælle, hvis man blot er i besiddelse af en lille smule fantasi.
Bestemt, men også traditionerne kan være meget forskellige. På Cypern tog jeg dette billede. Det, man bemærker foruden udsigten, er, at sten og kors har billeder af personerne, og det gør det på en måde mere personligt.
Spændende fotos!!! Mon det var Industry-fotoafsnittet, der havde lokket blogejeren til kunstudstilling i det østlige Aalborg?
Kirkegårdsbesøg er for de fleste danskere ikke just en større fornøjelse. Denne kommentator har det faktisk modsat og besøger flere regelmæssigt, såvel store som små i Hovedstaden og provinsen. 😉
Jeg vidste ikke på forhånd, hvilke billeder der var udstillet, men det er rigtigt, at jeg beundrer Hélènes billeder af den industrielle arkitektur.
Jeg har kun sjældent min gang på kirkegårde. De kan fortælle meget om epokers og steders kultur, men jeg vil hellere iagttage livet.