Polsk øl og oink-oink

Vi finder en restaurant i Chelm og får velsmagende polsk øl og mad. Det er fantastisk billigt, og så lærer vi endda at bestille på polsk.

Efter nogen tids søgen i Chelms centrum finder vi omsider et sted, som nærmest er en blanding af bodega og restaurant. Vi går ind i varmen.

Servitricen taler flydende polsk og ikke andet, og det samme gælder menukortet. Heldigvis kan vi sige ”piwa” og får afværget to Carlsberg til fordel for velsmagende polsk øl. Uhm!

Polsk øl er ikke så humlestærkt som fx tjekkisk Urquell, med det er fyldigt med masser af frugt. En halv liter skummende velsmag koster 8,50 i danske penge, og vi gentager med succes det nye ord ”dva” (2), som servitricen lærte os, da hun holdt to fingre i vejret.

A4-sedlen med dagens menu er uforståelig bortset fra ”grilla” og ”zupa”. Servitricen kan sige ét forståeligt ord om menuens første valgmulighed, nemlig ”fish,” men må så give op.

Jeg peger på den næste mulighed, med ”grilla,” og siger ”oink-oink?” som en spørgende gris, og hun griner bekræftende. Den tredje mulighed er ikke ”muuh?” så vi slår os til tåls med dva grilla oink-oink.

Solid polsk mad

Det er mørt og velsmagende svinekød serveret med brasede kartofler og rødkål, som bare er kogt naturel og måske med lidt svinefedt– ikke med eddike og sukker som vi laver det.

Kødet har en krydret hinde, som er ost af en art. Det er enkelt, solidt og godt og koster kun 19 zloty eller ca. 32 danske kroner pr. portion.

Søren fascineres af en stor flaske på bardisken. Der står Smirnoff på etiketten, og indholdet er et sirupsagtigt rødt fluidum. Servitricen pumper af og til et skvat oven i et glas med øl.

Eventyrlysten besejrer fornuften, og han får en piwo med et skvat af det røde stads, som forvandler den gode øl til tøsevenlig hindbærbrus. Føj! Jeg nøjes heldigvis med skvatfri piwo, som er smagsoptimeret gennem generationer.

Selvom øl og meget andet er billigt i Polen, er det nu ikke her, jeg vil nyde mit otium. Så skulle den globale opvarmning da virkelig tage sig sammen.

Der er rimtåge og bitterlig koldt, da vi spadserer hjem. De fleste polakker har hue på. Det har vi ikke, men jeg er meget glad for mine lange termounderhylere, og så er det ikke engang vinter endnu.

I morgen skal vi besøge cementfabrikken.

(Fortsættes)

Relateret:

10 thoughts on “Polsk øl og oink-oink

  1. Donald

    Tak skal du have, sikken en kulde, I har oplevet. Jeg håber ikke du skal studere cement på Grønland.

    Og indlægget er ellers hylende (eller gryntende) skægt! Vi mennesker tilpasser os, men det tager tid, og det der med at rejse rundt fra land til land med fly og bil, det er altså ikke det, vi er skabt til. Men det giver nogle gode oplevelser 🙂

    Svar
    1. Eric

      Det var nu ikke de store kuldegrader, men den fugtige luft (dis) og senere rimtågen gjorde, at det føltes meget koldt.

      Der er ingen cementfabrikker på Grønland. Det kunne ellers være spændende, og dér ville jeg med garanti huske tophuen. 😉

      Der var tidligere en fabrik på Island (lukket nu), og den brugte mig bekendt muslingeskaller som kilde til kridt! På Fiji bruger de koral – sådan er vi så tilpasningsdygtige.

      Svar
  2. Ellen

    Som sædvanlig blev dine skriverier nydt med smil på læben 🙂
    Nu fik du fjernet én af mine fordomme omkring Polen forleden dag, men med dine to indlæg om din tur har du fået bekræftet et par andre – også ‘selvbekræftede’ – fordomme.
    Ærlig talt lyder det ikke, som om der er sket vildt meget i det land siden 1994, hvor jeg var der. Jeg har bestemt ikke haft lyst til at besøge det land igen, men det er interessant at læse, hvor voldsomt anderledes Farmer (http://farmer.smartlog.dk/) oplever Polen.

    Svar
    1. Eric

      Jeg tror, det er meget forskelligt, alt efter hvor man er henne i Polen. Jeg har været i Krakow to gange, og det var ganske anderledes kosmopolitisk og kultursvulmende end her “ude på landet”.

      Polakkerne virker på mig som hårdt arbejdende mennesker, og jeg tror også, at der er sket rigtig meget siden murens fald – der er bare så laaangt op! Det er ikke spor videnskabeligt, men i 2005 så jeg langt flere faldefærdige rønner ude på landet.

      P.S. Jeg har sat WP op til, at kommentarer skal godkendes, hvis der er mere end ét link, så hvorfor du røg i køen er mig en gåde.

      Svar
  3. Gowings

    Det lyder knas-hyggeligt, Eric. Det handler vel om – som jeg mener, du måske også giver udtryk for – at være der hvor man er. Jeg har fået elendig mad på en fiske-restaurant i San Jose, Silicon Valley midt i ørkenen og elendig italiensk mad i Kenya – men hvad havde jeg regnet med…?

    Svar
    1. Eric

      Vi var trætte, og det var hyggeligt. Trods sine unge år er Søren en god rejsemakker, og han mente forstandigt, at vi var for langt fra havet, til at fisk kunne være sagen. Okay, det kunne være en flodmalle eller lignende, men lokal oink-oink var det sikre valg.

      Svar
  4. Erik Hulegaard

    Det forlyder, at de kommende EM-værter i fodbold (juni 2012), Polen og Ukraine, er bekymrende langt bagud med diverse byggerier af såvel stadions som tilkørselsforhold m.m. – Cementfabrikken må være i fuld gang med at bidrage til entreprenøropgaverne i samme kontekst, hvilket måske (?) blev fortalt ved jeres besøg.

    I samme tråd ligger Chelm nærmest midtvejs med sin ca. 25 kilometers afstand til Ukraine. Det kan forudses, at EM-arrangementet må dryppe noget udenlandsk inspiration – også på Chelm, f.eks. et foto-menukort udenfor, så udenlandske gæster med et behersket polsk gloseforråd kan blive mætte i andet end det knap så humlestærke polske øl.

    PS. Baseret på mine erfaringer i Stettin har Madonna ret i sine betragtninger omkring Radisson Blue! 😉

    Svar
    1. Eric

      Polen er vist i god vækst, og eksporten har nydt godt af at stå uden for euroen (i modsætning til Sydeuropa). Cementfabrikken havde vist ingen problemer med at afsætte den fulde kapacitet.

      Der bygges en lufthavn i Lublin, men den bliver vist ikke færdig til EM, men skulle der mangle et stadion eller to, er der rigeligt med pløjemarker. 😉

      Svar
  5. Madonnaen

    Ja, det er jo ikke franske fristelser på de kanter, men det ser absolut spiseligt ud.:-)

    Da vi besøgte Warszawa for ca 10 år siden, fik rejseselskabet fordelt i 2 små rum fra kommunisttiden, og for første gang måtte jeg gi’ op, selvom jeg er det modsatte af kræsen, men suppen var grå, og så ud til at være kogt på karklude, og hovedretten lignede og lugtede som en dårlig dåse kattemad.

    Vi har aldrig hverken før eller siden spist så elendigt…..

    Vagter fór med op og ned til kældersektionen, hvor baren befandt sig, og man kunne få kaffe og drinks, men alligevel forsvandt min mands jakke på besynderlig vis dernede, og receptionen kendte intet til det.

    Og hvis man havde skumle intentioner, om at smutte fra regningen, kunne man godt glemme alt om det, for når man havde passeret portvagten, gik der ca en halv meter spidse pigge op.:-)

    Derimod har vi i Stettin spist rigtig godt på “Raddisson”, “Admiralen” og “Balaton”, de 2 første steder internationalt.

    Svar
    1. Eric Bentzen

      Polen har fremragende råvarer, så det burde ikke være nødvendigt at ty til karklude. Desværre hænder det, at man er uheldig, og sjovt nok er det næsten altid, hvor der kommer turister. Med oplevelser af den art, sætter man bedre pris på de gode måltider.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *