Der er brev fra San Giovanni, en italiensk restaurant i Aalborg. Nydelig A5-konvolut i svært papir og Hr. foran mit navn. Hvad vil de mon mig?
Jeg modtager sjældent breve. Næsten alle betalinger og rudekuverter går via PBS og E-boks. Personlig korrespondance (undtaget misundelsespostkort) klares med portofri e-mail.
Jeg studerer kuverten. Den er af svært, lysegult papir og påtrykt det billede, du ser til højre. Navn og adresse er håndskrevet med et høfligt ”Hr.” foran.
Hvad vil de mon mig? Jeg trækker spændingen ud og laver forhalende komme-hjem-gøremål, så brevet får tid at vokse og fylde mig med forventning.
Papirkvaliteten og den håndskrevne adresse taler imod reklame. En invitation til et anmeldermåltid er nok for meget at håbe på, skønt jeg før har fået overraskende reaktioner på mine rejsebeskrivelser.
(Anmeldereksemplarer af nye bøger er kutyme, men restauranter har desværre ikke taget idéen op, skønt de fleste skifter menukort med mellemrum.)
Mere sandsynligt er nok et arrangement, hvor min tidligere italiensklærer er indblandet. Hun er så aktiv med mange ting, og skønt vi kun har sporadisk kontakt, har hun før vist sin betænksomhed.
Til slut kan jeg ikke vente længere. Jeg sætter mig i husets bedste stol og åbner forsigtigt kuverten. Det er en invitation. En god ven fylder rundt, og festen holdes i San Giovannis selskabslokaler.
Men hov! Datoen – er det ikke, mens vi er i Riga? Med kold nervøsitet tjekker jeg billetterne, og nej, fødselsdagsfesten er fire dage før afrejse. Pyha!
Vi glæder os til en aften med godt selskab og italiensk slow food. Det er rart at få sådan et rigtigt brev en gang imellem.
@Inge og Ellen: Ja, den tid er nær, hvor gammeldags breve varsler noget ganske særligt – enten noget højtideligt (indbydende – hehe 🙂 ) eller noget alvorligt, og det tror pokker, når man tænker på portoens udvikling. Rigtige breve bliver eksklusive, lidt ligesom telegrammer var i gamle dage.
Længe leve nostalgien og indbydende breve 🙂
Skønt med den slags breve.. 🙂
Sådan et brev er ikke så ringe endda! Meget bedre end en hilsen fra skattevæsenet f.eks.
Åh, det er da hændt, at jeg har fået skattepenge tilbage, og det er, skal jeg hilse at sige, heller ikke ilde. 😉
Jeg mente selvfølgelig San Giovanni!
Pyt, Mozarts opera er heller ikke ringe. 😉
Nej hvor dejligt at du skal spise ude hos Don Giovanni på andres regning. Det sker, at der er noget spændende i snail-mail-boksen! I min mailboks er der desværre ikke rigtig noget spændende og heller ikke snail-mail-boksen kan byde på noget spændende. Jeg må vist vente til Telendos før der sker noget spændende på den kulinariske front. Jeg kunne godt tænke mig at Yannis på Ritas kunne finde på at servere ged, for det har jeg aldrig smagt.
Ja, det er dejligt at feste med gode venner 🙂 Hold øje med Zorbas’ tavle, når du kommer til Telendos – jeg har set ged på menuen flere gange. Græsk ged er godt: Typisk smørmørt i koncentreret tomatsauce med strejf af kanel og/eller allehånde.