Katten Tot er ikke vores, men vi er nok hans. Hvis han fik lov, ville han flytte seriøst ind, og restauranten har derfor udendørs servering.
Skønt han har en god appetit, spiser han sjældent op. Måske vil han gemme noget, som han så kan gå og nippe til, men sådan går det sjældent, for når han har rullet sig sammen, kommer strøgkunderne og stamgæsterne.
Om aftenen hænder det, at pindsvinet kommer forbi, og om dagen skaden eller mågen. Stamgæsterne er matriklens solsortefamilie.
Solsortefar er så fræk, at jeg kan blive helt nervøs på hans vegne, og jeg har før fortalt om den gang, han gik på opdagelse i køkkenet.
Han har sikkert fuldstændig styr på den nødvendige sikkerhedsafstand til katten, men han virker alligevel dumdristig grænsende til det skødesløse, når han ikke kan vente på sin tur og prøver at chikanere katten væk fra madskålen.
Det ville jo være en tragedie, hvis han selv endte som kattemad, så for at få ro på terrassen stiller vi nu en skål på sikker afstand, oppe under æbletræet hvor løvet skærmer for mågernes skarpe blik.
En enkelt stor måge har luret skålen alligevel, men den forsvinder, bare man vifter med en arm, og som for at bevare værdigheden letter den med et grin: ”Hee-hee-he!”
Solsortene har vel gang i kuld nr. 2 eller 3, men da det er de første unger, vi ser på plænen i år, kan man kun gisne om de andres skæbne.
Forleden fangede jeg en fodringsseance med videokameraet. Det er tydeligt, hvordan ungernes pippen og kropssprog udløser fatters fodring som per refleks.
Om kattemad så er den rette kost for solsorte, skal jeg ikke kunne sige, men solsortene selv er ikke i tvivl, og med det menageri i baghaven, er der intet kattemadspild her.
/Eric
Her ser det ud til at skaden har taget alle solsorteæg, idet vi har ribs i år. Men det er godt med liv i haven.
Vi har også skader. Det er nogle frække slamberter, men flotte.
Tot er da smart og har valgt flere steder med udendørs servering. Jeg kan godt forstå, at han ville flytte ind hos jer, hvis han ellers fik lov, maden virker til at være god og rigelig. Det er en dejlig video du har lagt op af solsortene, sjældent har jeg set så tydelige tegn på fodring. Solsortefatter gør det godt.
Det er sjovt at følge, når ungerne når den alder, hvor de farer rundt i haven og tigger af forældrene. Det er nu mest fatter, der fodrer, så jeg spekulerer på, om mutter mon ruger på næste kuld? Det er et hårdt liv!
Katte spiser sjældent op, men kan gemme til sulten melder sig igen, i modsætning til hunde og heste, som æder til der ikke er mere, og dermed bogstavelig talt kan æde sig ihjel, hvis der er mad nok.
Det er ret smart af Tot at sørge for to bespisningssteder – maden er jo nok ikke helt den samme de to steder 🙂
Det ville overraske mig, hvis Tot ikke frekventerede andre restauranter end vores. Han er lidt dum, men når det kommer til mad, er han intuitivt begavet.
Fin lille video. De må ligge lidt tungt de katte piller. Håber at solsorte ungerne får noget vand også.
De har sågar badefaciliteter 🙂
Hihi.. ja jeg er sikker på Tot ser jer som sine mennesker.. 🙂
Jeg ved ikke lige hvorfor, men jeg kommer til at tænke på Jørgen Rygs bemærkning, “Jeg kan ikke tåle at se dyr sulte..”.. da han fodrede fugle i parken og slap katten ud samtidig med..
Det gør han ed sikkerhed, men jeg vil ikke afvise, at andre tages til nåde, når de fodrer ham med noget, han kan li’. Den Ryg-historie kendte jeg ikke 🙂
Vores kattehold startede faktisk med, at vi fodrede nogle pindsvin, der holdt til i haven. Vi har stadig udeservering af hensyn til svinene og en kat, der gerne vil bo hos os, men ikke vil følge reglementet. Tot ser så velplejet og velnæret ud, at han givet hører til et andet sted. Det samme kunne man ikke sige om de katte, der er lusket indenfor her.
Tot hører skam til hos en familie i nærhed, han er bare ikke enig. Eller også er han polygam sådan i familieforstand. Han er ikke en fortabt sjæl, som dem du har taget dig af.