Rejsefeber

Bacillen eller virusset var sikkert med i bagagen hjemmefra, for hvordan pokker får man ellers dårlig hals, når vejret er som lune kærtegn?

Altså hvad er sikkerhedskontrollen egentlig værd, når sådan noget skidt kan slippe igennem?

Host og pyh!

Men når det nu skal være, er det da bedre at have slappe koder på Leros end hjemme i det koldklamme, you know what.

Jeg skruer aktivitetsniveauet ned til kun at omfatte lejligheden og terrassen. Så kan jeg måske slå siestarekorden, og mon ikke det går bedre allerede i morgen?

Da der således er dømt pause og sugetabletter, bringer jeg nogle pausebilleder.

Vindmøller i Panteli

Fiskere i Panteli

Aften ved Panteli Bay

Killing på Leros

Jeg vender hals(st)arrig tilbage ved lejlighed.

/Eric

13 thoughts on “Rejsefeber

  1. Jørgen

    Nogle venter med at blive syge til ferien begynder, andre smittes i flyveren. Håber det er en ekspres-dårligdom som ikke hindrer ret meget.

    Svar
  2. Stegemüller

    Jeg havde ellers skrevet en længere kommentar til dig, men den er åbenbart forsvundet i cyberspace. Pas nu på med den forkølelse! Fx bruger jeg aldrig selv air con, for jeg bliver bare syg af den. God bedring.

    Svar
    1. Eric

      Tak Hanne, her til morgen går det allerede meget bedre. Der er stadig lidt creme i hornet + hoste, men feberen er væk.

      Svar
  3. Madonna

    Jamen altså, Eric, du betaler da vel ikke også for at ligge på langs dernede…?;-)

    Snarlig god bedring!:-)

    Svar
    1. Eric

      Det med at leje liggestole er ikke unormalt, men det er ikke noget, jeg bruger. Tak, i dag går det meget bedre.

      Svar
    1. Eric

      Sugetabletterne har virket forbløffende godt, men man må også tænke fremad og sætte forebyggende ind bredspektret. 😎

      Svar
  4. Ellen

    Tilstrækkelig meget Metaxa og du glemmer fuldstændig dine dårligdomme. Til gengæld bliver Helle måske ligefrem proportionalt mindre begejstret for sin ledsager 😉
    Jeg synes tit, man redder sig en eller anden dårligdom i fly, desværre. Håber du snart kommer over det – god bedring skal i hvert fald lyde her fra et halvkøligt Sverige.

    Svar
    1. Eric

      Tak, som nævnt synes jeg allerede, det går bedre. Jeg gør stadig med de andre hunde, men øjenlågene har tabt et par kilo i løbet af dagen, så det går nok. En stille dag i skyggen er heller ikke værst. 🙂

      Svar
  5. Eric

    @Inge & Per
    Jeg har prøvet både ouuzo og Metaxa, men det var i almindeligt forebyggende øjemed. Jeg vil afgjort optrappe medicineringen. 😉
    Efter en dag på terrassen kun afbrudt af en 2-3 siestaer går det allerede meget bedre. Cikadesang og 30+ grader i skyggen fremskynder helbredelsen.

    Svar
  6. Inge

    Sikkerheds kontrollen virker da slet ikke når man rejser til Grækenland på denne årstid, vidste du ikke det.. 🙂

    Ellers holder jeg med Per, prøv med Ouzu og Metaxa, hvis ikke det virker bliver det i hvert fald noget sjovere at have det skidt..

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *