Ferierutine, fugleskræmsler og brølaben

Tiden fordrives mest på terrassen. Det er for varmt at være aktiv, og vi har alligevel set det meste af Leros. Alligevel oplever vi noget.

Min dag starter med kaffe i blødt morgenlys, Helle får te med honning. Jeg smutter til bageren efter brød med knasende skorpe, og så er der morgenmad.

Som i 2009 koster et brød 1 til 1,1 euro, men det er nok blevet lidt mindre. Siden 2013 er der vist også lukket flere butikker, og der er flere ejendomme til salg.

Men vi er ikke i krise, og morgenmadens gyldne punktum er yoghurt med honning.

Yoghurt med honning

I går var der vindstille og for sitrende varmt til at foretage sig noget som helst ud over at tænde piben og løse kryds og tværs. En tur i poolen var den svalende undtagelse.

Fugleskræmslerne

Vi har ikke set noget til flygtninge på denne side af øen. De ekspederes vist alle til hovedbyen Lakki, som ligger på den anden side.

Men når jeg sidder på terrassen og lader blikket glide opad mod johanitterborgen, er der på vejen en ”have” med to fugleskræmsler, som jeg har døbt Inger og Tulle. Det er Tulle til højre på det stærkt forstørrede billede.

Fugleskræmsler

Inger ser lidt tynget ud, mens Tulle står i kulissen. De rokker sig ikke ud af stedet og er sikkert lige så effektive som annoncer i libanesiske dagblade.

Brølaben

Intet paradis uden slange; jeg kalder ham brølaben. Han bor et par lejligheder fra vores, men deres terrasse vender også ud mod poolen.

”Brølabe” er en overdrivelse og synd for aben, men med hans evigt buldrende flom af ligegyldigheder, var det min første association.

De andre i selskabet taler også meget højt, men deres stemmer har ikke samme selvglade resonansbund. Jeg burde nok være taknemmelig for, at de ikke har medbragt en radio.

Heldigvis står de sent op, er væk nogle timer fra omkring middagstid og kommer for sent hjem til at forstyrre aftenfreden.

Galimatias

Naboens hane hedder Galimatias. Hvis nogen tror, at haner kun galer om morgenen, kan de godt tro om igen. Galimatias galer mindst en gang hvert andet minut, undtaget når han holder siesta, og det gør han nogle gange om dagen. Fornuftig hane.

Men Galimatias generer ikke; sammenlignet med brølaben er hans galen sød musik.

Aften i Pandeli Bay

Hen under aften slentrer vi ned til bugten. Det tager ca. 5 minutter, så er man ved havet. Til venstre ligger den lille havn med fiskerbåde, og ude i bugten duver sejlskibe for anker.

Pandeli Bay

Langs stranden ligger en håndfuld taverner, hvor man kan sidde i vandkanten og spise. Vi får gerne en aperitif på caféen med det palmebladstækkede halvtag.

To ouzo koster 3 €, og for samme beløb kan man få en halv liter vin, hvis man foretrækker det.

Her sidder også lokale mænd. Nogen spiller backgammon, andre har bare slået rod med en kaffekop. De har læderbrune ansigter, og i generne er der saltvand og solfaktor.

Gummibåde ude fra sejlskibene begynder at anløbe molen. Nogen har gaster til at føre båden, og efter landgang sejler gasten tilbage. Han henter dem vel igen, når de ringer.

Det er ikke lutter romantik at krydse rundt i Middelhavet, for der er meget arbejde med at vedligeholde et skib, men det hjælper selvfølgelig, hvis man har folk til det grove.

Ved samme tid begynder små fiskerbåde at stævne ud mod havet. Hvornår de kommer ind igen, ved jeg ikke, men jeg sover nok min søde søvn, når det sker.

Den unge indehaver (tror vi han er) af den palmebladstækkede er gæstfri og venlig. Man kan også spise her; det gjorde vi tirsdag, og det gør vi måske igen.

Menukort er der ikke, men den unge mand remsede en farlig masse op, og jeg fangede langt fra det hele.

Det blev til to forretter til deling (spinatkål og rødbeder), brød og to små, grillede makreller til hver. Hertil vand og en halv liter vin. Regningen lød på 17 €. Det var velsmagende, og prisen er til at klare.

Det lufter lidt i dag, og oppe over johanitterborgen vajer det græske flag dovent. Indtil videre bliver vi i skyggen, og vi behøver ikke vaje.

Lediggang er måske roden til alt ondt, men kan være pokkers behagelig.

/Eric

Relateret:

8 thoughts on “Ferierutine, fugleskræmsler og brølaben

  1. Jørgen

    Det forekommer at være en aldeles relevant måde at bruge tid på, dne måde I holder ferie på. Men godt jeg ikke er i nærheden af brølaben, hørende som jeg er. Trist at hensynet til andre har så lille plads i nutidens grandiositet. Her hjemme har vi i øvrigt rigeligt med råbefjernsyn for øjeblikket.
    Den honningdækkede yoghurt ser ualmindeligt indebeydende ud.
    Her tillands forventes regn og regnbyger i lange baner de kommende dage.

    Svar
    1. Eric

      Honningen er rundet af Kreatas timian- og orangeblomster, står der på glasset Din psykologiske baggrund fornægter sig ikke – din afsluttende vejrmelding giver honningen ekstra sødme. 🙂

      Svar
      1. Jørgen

        Jeg glæder mig over at kunne glæde feriefolket. Tilsyneladende har min korrekturlæser af min kommentar også holdt ferie.

        Svar
  2. Stegemüller

    Jeg kan altså godt lide det med Tulle og Inger. Jeg skulle lige læse det to gange før det gik op for mig, hvad du mente. Det er skønt at sammenligne dem med fugleskræmsler.

    I har det godt, og det er dejligt at læse om. Hvem kunne dog ikke bruge to uger på en græsk ø? Mit valg ville klart være Telendos, men sådan er vi jo så forskellige.

    Svar
    1. Eric

      Der er mange dejlige steder i Grækenland. Af og til drømmer jeg mig tilbage til Tilos, som har mange fortrin, men der var forbandet mange myg!

      Svar

Skriv et svar til Jørgen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *