Forkert brug af ord irriterer, fordi deres egentlige betydning slides op, eller fordi de bruges til at fordreje billedet af virkeligheden.
Udfordringer i stedet for problemer og fremadrettet i stedet for fremtidig eller fremover er gamle hadeord, og ligeledes når politikere konsekvent kalder forringelser for reformer.
Min aversion imod spritny bunder nok i, at ”sprit” ikke har noget med nyt at gøre. Ordet har været kendt i dansk siden 1987, så nyt er det ikke, og det kommer fra svensk, hvor ”spritt” betyder ”splitter”. For mig lyder spritny oversmart.
Politiker- og managementsprog har det med at vende tingene på hovedet, så alt skal afkodes, men de er ikke ene om det.
I forbindelse med Panama-lækken bruges ordet skattely flittigt. Det er et af de fiffige ord, som fordrejer betydningen, og i stedet burde man fx kalde det ”skatteskjul”.
Personer, der søger ly eller tilflugt, har normalt vores sympati, men jeg har ingen sympati for snydetampene, og skat er ikke et uvejr.
I samme dur har vi ordet skattetænkning, der ikke lyder nær så slemt som skattespekulation eller systematisk og evt. uhæderlig udnyttelse af lovens uklarheder.
Det er ikke ulig regeringens budgetforbedringer, som er nysprog for besparelser og et typisk eksempel på, at ting vendes på hovedet.
Og hvad mener du om aktiv indsats (fx ”lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”)? Kan en indsats være andet end aktiv?
Kapital kan ikke være lettere hasarderet, men den kan godt være risikovillig, som om den har sin egen vilje.
En virksomhed bliver ikke større, nej den vækster og kan ligefrem være en gazelle, selvom den måske er glubsk.
Det er lidt old school at vise initiativ, når man i stedet kan være proaktiv. Det er fx mere proaktivt at tage aktion og implementere end bare at indføre noget, og bagefter kan vi evaluere status ved de forskellige milepæle.
Nye ord og nye betydninger af gamle ord er ikke noget nyt, men det er ikke altid til det bedre, og visse ord og vendinger kan jeg blive så træt af.
Men vi skal være omstillingsparate, så jeg foreslår, at vi kalder risiko for risikøer i flertal og vedtager, at fiasko har stilethæle. Sproget skal være dynamiskmask.
/Eric
Det er at foretrække at man taler lige ud af posen – say it straight or you will show it crooked.
Aktiv kan sagtens være passiv. Den aktiverende indsats synes jo i vidt omfang at være en passivitetsfremmende foranstaltning, bl.a. fordi de aktive (medarbejderne) skal gøre noget ved eller for de passive (klienterne). Derfor virker det ikke. For nu at gøre det kort.
Hehe, sætningen startende med: “Den aktiverende indsats” ville omgående give beskæftigelse i et ministerium.
Ja, suk. Jeg tror dog hverken du eller jeg ville trives i politikkens ormegård.
Jeg så indlægget for længe siden men fik ikke skrevet min kommenter – til dels fordi jeg ikke nogen kommentar andet end sukhhh.
Jeg har ikke noget imod låneord som spritt-ny hvis man bare også vil låne lidt mere og gider lære lidt svensk. Derimod har jeg noget imod nysprog eller spin, hvor man får bruttoskat til at lyde som et arbejdsmarkedsbidrag og iøvrigt genbruger et ord, som tidligere var brugt til noget andet. Jeg står undrende overfor hvorfor ingen politikere – med få undtagelser på den yderste venstrefløj (og ikke alle yderste venstre!) – kan forklare deres intentioner med politiken på anden måde end at det er nødvendigt og lign. og at mange af dem er moralsk anløbne.
Man burde være blevet politiker.
Sproget udvikler sig hele tiden, det er ikke alle ord som er lige mundrette, og heldigvis er der da nogle af ordene som blot er små døgnfluer. 🙂 … forhåbentlig.. ellers har vi fremadrettet en udfordring som du allerede nu har handlet på 😉
Sproglige døgnfluer får mig til at tænke på Storm P.’s fluer, men det er en ganske anden historie 😉
Ja, vi bruger “splinternyt” i stedet. Åbenbart betyder “spritt” “splinter” elller “splitter” på svensk, og så har vi misæren. “Spritny” er simpelthen at låneord, og det er blevet mode i hovedstadsområdet.
Jeg bruger ikke ordet spritny. I mine ører har det altid lydt underligt, Jeg bruger i stedet splinterny. Da jeg læste dit indlæg kom til at filosofere lidt over det. Det lød egentlig mærkeligt, og snerpede i retning af spritnyt, så jeg slog det op. Fremadrettet er også et ord jeg hører alt for ofte.
Jeg er faktisk enig med dig i alle dine eksempler – dog tror jeg også, at jeg bruger “spritny”. Men fremadrettet, udfordring osv. hvor jeg dog hader det. Det hedder for fremtiden og problemer. På samme måde er “omkring” ved at tage fuldstændig overhånd.
Den spritinfektion må komme af nærheden til Sverige.
Det er så ikke alle ordene, der generer mine ører – fx indrømmer jeg, at jeg bruger spritny – den slags undersættelser er ikke et nyt fænomen, og det generer mig – normalt – ikke.
Det er straks værre, når gammelkendte, danske ord ændrer betydning, som nogle af de nævnte, hvoraf udfordring og fremadrettet er to af de værre. (Hvad er egentlig antonymet til ‘yndlingsord’?)
Og ‘vækster’ – bvaddr.
Den med den selvstændige og risikovillige kapital er sjov – det havde jeg ikke tænkt på.
Man har pyntet på ordene siden Arilds tid – tænk bare på hvorfor Grønland hedder Grønland 😉
Der er heller ikke ændret på, at jeg altid nyder dine indlæg om sproglige betragtninger.
Mht. spritny har I jo jeres gang i Sverige. Skønt produktionen nu er stoppet i Aalborg, har ældre medborgere et anderledes andægtigt forhold til sprit og akvavit. Antonym til yndlingsord kunne være fyord, stopord, selvmord eller tabuord 😉
Prøv lige at tjekke udtrykket arilds tid, evt på ods.dk.
Åh hvor er det skønt at være bedrevidende.:-)>
Øv. Du mener vel, at også jeg er hoppet på den med at tro, at det er et egennavn? For det gjorde jeg, men nu ved jeg bedre. Tak 🙂