Aalborg Portlands største cementovn bygges færdig og startes i 1988. Jeg bliver fastansat som operatør i kontrolrummet.

Mens jeg var i lære som operatør, blev ovn 87 bygget færdig. Ovn 87 er den dag i dag Aalborg Portlands (AP) største ovn, og den producerer klinker til grå cement – typisk omkring 4.500 tons i døgnet.

Jeg bliver fast operatør

Med ovn 87 fulgte computerstyring af processen, og det medførte senere, at jeg og flere andre blev faste kontrolrumsoperatører.

Nogle af de ældste operatører havde nemlig svært ved at forlige sig med moderne computerstyring og valgte at gå på pension, og med ovn 87 skulle der være en operatør mere i hver vagt.

Indkøring og oplæring

Da ovn 87 kom i drift, var der i CK2 en operatør til kridtgrav og slemmeri, en til ovn 84 + 85 og en til ovn 87.

Ovn 87 var en ny ovntype udviklet af FLSmidth (FLS), og de første måneder til og med garantitesten var der et team fra FLS til indkøringen.

Der var nogle muntre svende iblandt, og det skete mere end én gang, at en vagt sluttede med et besøg på Kroghs Vinstue i Islandsgade.

Så blev der kastet gris (et spil) og fortalt røverhistorier. Fyrene fra FLS havde været vidt omkring og kunne fortælle meget fra den store verden, men de ville afgjort hellere være i Aalborg end i Langtbortistans golde ørken.

Den første tid var det et fast team af erfarne operatører, der kørte ovn 87 efter FLS’ anvisninger, og først et stykke tid efter garantitesten kom vi andre i lære.

Ovn 87 var meget forskellig fra det, vi var vant til, og alting gik meget hurtigere – det var lidt som at skifte hestevognen ud med en Porsche.

Hvor det på de gamle vådovne tog adskillige timer, før råmaterialerne forlod ovnen som cementklinker, tager det kun en time på ovn 87, og når noget går galt, sker det ikke i slowmotion.

Garantitesten

De garantier, ovnen skulle leve op til, var en produktion på 4.000 tons i døgnet i vistnok tre døgn, en klinkertemperatur ud af køleren på ikke over 80° + omgivelsestemperaturen, samt nogle krav til strøm- og brændselsforbrug per tons klinker.

Det lykkedes, og ovnen kom sågar højere op i produktion, men der gik år, før den blev alle børnesygdomme kvit og kom til at køre stabilt.

Kulturændring

Ovn 87 medførte også en kulturændring i kontrolrummet. Fra gammel tid havde mantraet været: ”Hver afdeling passer sit,” men det gik slet ikke med ovn 87.

Når det brændte på ved ovn 87, skulle operatøren have hjælp, det var indlysende for alle, og den gamle kultur blev fortrængt af en ny. Snart hjalp alle hinanden på kryds og på tværs, og sådan skal det være.

De sidste mohikanere

På AP er der i dag én operatør tilbage fra det erfarne team, som kørte ovn 87 den første tid. Et par stykker er rejst, og resten er gået på pension/efterløn.

Af dem, der kom til i anden omgang efter garantitesten, er der to tilbage, og jeg er den ene.

I årenes løb er der ændret meget på ovnanlægget og produktets kemiske sammensætning, ligesom vi i dag bruger store mængder affald som brændsel i stedet for kul og petcoke.

Det er ikke blevet mindre kompliceret, tværtimod. Til gengæld ved vi meget mere om, hvad man ikke skal gøre, og det meste af den viden fik vi the hard way, hvor det koster lærepenge. Sådan er det.

Næste afsnit handler om kontrolrumsarbejde før og nu og mit første program til kemiske blandingsberegninger.

/Eric

Relateret:

• 30 år på cementfabrikken #1
• Dynamit og klinker. 30 år (…) #2
• I ovnafdelingen. 30 år (…) #3
• I lære som operatør. 30 år (…) #4
• Kontrolrumsarbejdet før og nu. 30 år (…) #6
• Årene som operatør. 30 år (…) #7
• Ledelsesstil, ejerforhold m.m. 30 år (…) #8
• Andre jobs. 30 år (…) #9
• De seneste år på cementfabrikken #10