Regeringen lader forstå, at den har ideer om at privatisere forsyningen af vand og varme. Baggrunden er en hemmelig rapport fra McKinsey.
Da rapporten er hemmelig, kan det kun være ministeriet, der har plantet nyheden i medierne, nemlig at der kan spares 7,1 mia. kroner ved at privatisere forsyningsområdet.
Regeringen vil dog først offentliggøre rapporten, når den har udarbejdet en ny forsyningsplan, og så kan man jo fundere over årsagen til den udsættelse, når man uden tøven lækker den påståede konklusion.
De pligttro embedsmænd har for længst informeret ministeren om, at udenlandske erfaringer med at privatisere vandforsyningen er særdeles dårlige, og det gælder ikke kun i Berlin – se fx ”Privatisering af vand kostede Berlin milliarder” i Information.
McKinsey har ganske vist ansat CoryDong, men de kan heller ikke være uvidende om, at privatiseret vandforsyning har kostet kassen de fleste steder.
Faktum er imidlertid, at man har offentliggjort en påstået, mulig besparelse og ikke vil offentliggøre dokumentationen, så den kan stå sin prøve.
Når ministeriet således planter konklusionen i medierne er det velovervejet og tjener et formål. Ministerier manipulerer uden skrupler, hvis det fremmer ministerens politik og ikke er klart ulovligt eller usandt.
Med vandballonen har man lokket hele koblet af vandhunde til at gø ved det forkerte træ. Det ligner en klassisk afledningsmanøvre; ministeriet har tændt mørkelygten.
Regeringens virkelige plan kan fx være en kapitalfondsvenlig privatisering af varmeproduktion baseret på affaldsforbrænding, eller salg af noget andet arvesølv.
Når ministeren så fremlægger planen, vil han sige, at han med vanlig lydhørhed over for saglige argumenter ikke vil privatisere vandforsyningen, men i stedet … didadida … spare penge … dida … 2025 … dida … effektivisere … blabla.
Forslaget vil være overraskende og upopulært, men borgerne vil tænke:
”Nå, men i det mindste holdt de snitterne fra vores vand.”
/Eric
Jeg blev forbavset, da det kom frem. Det er rigtigt at man har kritiseret små vandværker for at være sjuskede, eller uvidende, eller måske ligeglade, men ingen har beskyldt dem for at være ineffektive; der er specialistfirmaer, som laver anlæg, som renser vand (ved at lade det løbe igennem “rensesand” osv) og der er laboratorier som Stein’s, der kan tilbyde analyse af vandkvaliteten.
Dette tiltag fra regeringen – på grundlag af en rapport om så luftige begreber som effektivisering? – må være bestemt af en ideologi gående ud på at større er bedre. Det er et ideologisk korstog. Men ved at koncentrere magten/kontrollen på færre hænder risikerer man også mere magtfordrejning og magtmisbrug. – Er det ikke nogenlunde det, du skriver?
Om man risikerer magtfordrejning og magtmisbrug, ved jeg ikke, det synes jeg ikke, der er belæg for at påstå. Men du har ret i, at jeg fornemmer, at det hele er båret af ideologi. Rapporten er (bevidst?) vanskelig at læse, men jeg ser ingen steder solid dokumentation for påstandene, fx at det skulle blive billigere for forbrugerne, hvis man forvandler forsyningsvirksomhederne fra non-profit foretagender, til investeringsobjekter, der kan udbetale udbytte til ejerne.
Så vigtige ting som forsyningssikkerhed og vedligehold af nettet, kerer McKinsey sig næsten ikke om i rapporten, det har en meget lille plads, selvom det (i mine øjne) er noget af det allervigtigste. Uden at kunne dokumentere det (ligesom McKinsey ikke dokumenterer deres påstande) virker det på mig som bestillingsarbejde: Vi ønsker den og den konklusion, levér.
Vores lokale vandværk er et andelsforetagende, som har eksisteret siden 1890’erne. Det leverer vand af fremragende kvalitet til ca. 15.000 borgere, og stort set alt kører fuldautomatisk. Der er en vandværksbestyrer og en assistent ansat samt en bogholder på deltid. Oh, hvilket rationaliseringspotentiale! Og tænk, hvis vi som ejere kunne score udbytte af det, vi selv betaler!
Når jeg læser “vi ønsker den og den konklusion” så tænker jeg netop “magtfordrejning”.
Jeg ser klart hvad du mener – endnu mere efter denne svar-kommentar (tak for det!) 🙂
Der er det sørgeligt geniale ved salg af statsligt “Arvesølv”, at der i et nationalregnskab ikke medtages indre værdier i statusopgørelsen.
Lidt i stil med, at “din” cementfabrik kunne frasælge kontorbygningerne uden at nedskrive på bygningskontoen.
Vupti. Sådan laver man overskud!
Det samme gælder olien i Nordsøen, som vi tyvstjæler fra vore børnebørn uden at nedskrive på beholdningskontoen.
Ja, sådan laver man overskud, og overskud i år er vigtigere end næste års underskud.
Rapporten kan nu læses på Energistyrelsens hjemmeside. Jeg har skimmet den (den er meget lang) og kan konstatere, at det er uhyre vanskeligt at kontrollere påstandene. Hvordan beregner de fx effektiviseringspotentialet af at tillade udbetaling af udbytte, som de siger vil øge incitamentet til investeringer? For mig lyder det som ren krystalkuglelogik, at det skulle blive billigere for forbrugerne, ved at tillade ejerne at akkumulere overskud og udbetale det som udbytte.
I den lange rapport forekommer ordet “forsyningssikkerhed” kun to gange, mens der er 28 forekomster af “incitament” eller “incitamenter”. “Konkurrence” forekommer 19 gange og “effektivisering” hele 117. “Vedligehold” er tæt på bundscore med en forekomst. Den slags ordtællinger siger en del om prioritering og vinkling.
Omvendt så kan det, man “sparer” ved at privatisere vandforsyningen, hvis den nu ender der, på forhånd bruges til skattelettelser til de rige, som så kan bruge nogle af pengene på private boringer. Vi fattigrøve kan så få det grumsede brakvand, der måtte blive tilbage. Ren win, win. Teorien har dog mindst en fejl: Lunde – jeg-har-taget-min-uddannelse-på-et-religiøst-kursus -Larsen er næppe i stand til at konspirere så langt.
Nej, næppe 😉
Der går spin i alt efterhånden.
Regeringen vil nok sige, at det ikke er staten, der driver forsyningsselskaberne, men ellers har du ret. 7 mia. lyder som et fantasital.
De der processer er snart lige så lukkede og udemokratiske, som de der findes i Hvidovre Kirke 🙂
Jeg kan overhovedet ikke finde noget som helst positivt ved at privatisere forsyningsselskaberne. Derudover kan man måske sige, at regeringen har været usædvanlig dårlig til at drive seleskaberne, når der kan spares 7,1 mia. bare ved at privatisere.