Jeg har undersøgt, hvilke smykkende omskrivninger af ubehageligheder regeringen anvender i sin 2025–helhedsplan for Danmark.
Med sproget kan man trylle sort til hvidt
Da stort set alt skal fremstå positivt og godt, er der ord (fx ”nedskæringer”) man ikke tager i sin mund. Politikere og embedsmænd bruger i stedet omskrivninger med positiv klang.
Det gælder ikke kun denne regering. Uanset regeringens partifarve og sammensætning får bitre piller sproglig glasur, og prutter parfumeres, så sort bliver til hvidt.
Lad os komme i gang.
Eufemismer for nedskæringer
Ordet nedskæring(er) forekommer ikke i ”DK2025 – Et stærkere Danmark”. Det ord er for negativt værdiladet for de fleste borgere.
Et gennemgående træk er, at nedskæringer kaldes ”justeringer”. Der er masser af eksempler, fx side 11 boks 1.1:
”Gevinsten ved at være i job skal øges via lavere skat for bl.a. lave og almindelige indkomster. Og via justeringer af overførsler.”
Ved at bruge ”justering” bibringer man også det indtryk, at man korrigerer en fejlbehæftet tilstand, men det er et bedrag, fordi man sammenblander sprogsfærer.
Man justerer normalt tekniske anordninger, der fx viser forkert ud fra nogle objektive kriterier, men der er intet objektivt kriterium, ingen kalibreringskurve, for overførselsindkomsters rette størrelse.
Folk i seniorjob skal ikke længere have overenskomstmæssig løn, den skal ned på dagpengeniveau. Det får en fordragelig klang med ordet ”harmonisere,” som ikke kalder billeder frem af den politiske jernnæve:
”Regeringen lægger op til at harmonisere lønnen under seniorjob med højeste dagpengesats for alle nye seniorjobforløb.” (side 91)
Hvis nedskæringen (undskyld: justeringen) ikke er så voldsom, kan man tale om ”afdæmpet regulering”, fx side 14 boks 1.2:
”Beskæftigelsesfremmende justeringer af overførselssystemet mv. i form af afdæmpet regulering […]”
Kernevelfærd
Det ord er ved at være en gammel traver, men endnu har ingen politiker mig bekendt defineret hvad kernevelfærden omfatter, og hvad den ikke omfatter. Ordet forekommer 9 gange – nogle gange i sammensætninger som fx ”kernevelfærdsområder”.
Det lyder godt, og da ingen ved præcis, hvad man taler om, forpligter det heller ikke, og bedre kan det ikke være.
Demografisk modvind
Omsider er det gået op for politikerne, at ordet ”ældrebyrde” er usympatisk og stigmatiserende. Det optræder slet ikke i helhedsplanen, og man har i stedet fundet på et nyt udtryk.
Udviklingen i befolkningens sammensætning med flere og flere ældre kalder man nu ”demografisk modvind”.
Jeg kalder udtrykket perfidt.
Den uforståelige
Jeg nåede kun til side 105, så orkede jeg ikke mere. Der kan derfor sagtens gemme sig flere parfumerede prutter på de i alt 244 sider.
Lad mig slutte med noget ikke-sprogligt. Noget af det, de skriver om PSO-afgiften, forstår jeg simpelthen ikke, men måske kan nogen forklare. Side 39:
”Endvidere gør PSO-systemet og PSO-afgiften elektricitet i Danmark unødvendigt dyr. Det resulterer i, at virksomheder bruger for lidt el i produktionen i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt.” (min understregning)
Nu arbejder jeg selv i industrien, og det med, at nogen pga. prisen skulle bruge for lidt el i produktionen, fatter jeg ikke en brik af.
Fejl i den politiske korrekturlæsning
For trods alt at være lidt politisk er det interessant, at selvom regeringen ikke vil høre tale om en officiel fattigdomsgrænse, anerkender den, at fattigdom eksisterer. I omtalen af Danmark (side 9 afsnit 1.1) står nemlig:
” […] sammenlignet med andre lande er forskellene mellem rig og fattig begrænsede.”
Klar fejl i den politiske korrekturlæsning.
Download helhedsplanen
Helhedsplanen, DK2025 – Et stærkere Danmark, kan downloades fra finansministeriets hjemmeside eller regeringen.dk. Anbefales fx mod søvnløshed.
/Eric
Tak for det korte resumé … eller noget … jeg gider simpelthen ikke læse om det.
Undrer mig over, hvad ‘prutterne’ skal til for, fordi jeg går ud fra, at mere end 50 % af befolkningen er i stand til at gennemskue, hvad der egentlig står.
Jeg var dog ikke stødt på den demografiske modvind, og hvis ikke du havde forklaret, havde det været en, jeg lige skulle tænke over.
Jeg gider sådan set heller ikke, men har alligevel en slags faglig interesse i at følge, hvor slemt det står til – du kan også kalde det at aflæse skamløshedens termometer.
Jeg har tit stillet det spørgsmål, om ikke politikerne i midten af 1900-tallet brugte den forfærdelige form for sprog-spin, og svaret må være “JO” – ellers havde Huxley vel ikke opfundet betegnelsen “Newspeal”?
Mit indtryk er nu, at det bliver værre og værre med spin og manipulation.
Jeg er så overfølsom overfor politiske ord og tekster, at jeg aldrig kunne drømme om atlæse så mange sider. Dine betragtninger er noget helt andet og ganske underholdende.
Det er sandt for dyden heller ikke noget, jeg læser med fornøjelse, men jeg synes, det er interessant at finde ud af, hvor vidt de efterhånden går i deres bestræbelser på at manipulere og forklæde sandheden.
Meget interessant og godt. Du er dygtig til sproget.
Jeg gætter på, at du har brugt en søvnløs nat på det (er du ikke snart træt ind i alle knoglerne?)
Den værste er “Demografisk modvind”. Sådan kan man altså ikke kalde ældre mennesker – og da slet ikke, hvis man gerne vil have dem til at blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet, når de nu ikke vil kunne leve af et seniorjob længere.
Kernevelfærd: Jeg har faktisk aldrig tænkt over, at det ikke er nærmere defineret, men det gør selvfølgelig, at de lettere kan løbe fra løfterne.
Jo, jeg er temmelig træt, men det løser sig vel.
Demografisk modvind er stygt ekskluderende. “Vi er alle i samme båd,” og den krydser op mod vinden. Kernevelfærd er sådan et Karl Smart-ord, som, hvis man tænker over det, bliver til sproglig kløpulver.
Jeg tror ikke, det ville hjælpe mod søvnløshed hos mig. Tværtimod, jeg ville blive så stiktosset, at det kunne holde mig vågen i 14 dage. Jeg nøjes med andres referater, så tak for dit. Gid folk ville være i stand til at identificer l*rt, når de ser det.
Hehe 🙂 Det kan også gøre mig mopset, for stilen afslører, hvad de regner os for. Dit afsluttende ønske kan jeg kun bifalde.
Det er længe siden, at jeg er holdt op med at interessere mig løbende for politik, så jeg fortjener måske ikke at have stemmeret, men dit indlæg har fået mig til at tænke over, hvor den sproglige parfumering egentlig stammer fra, for jeg har længe ærgret mig over den – især PostDanmarks evindelige reklamer for forringelse af postvæsenet. Det hele stammer nu nok fra reklamebranchen, og man kan så måske forsvare den politiske parfumering med, at man er nødt til at følge med for ikke at forskrække den parfumebedøvede befolkning ved at kalde tingene ved deres rette navn.
De har helt sikkert lært af reklamebranchen, men da det stikker dybere end blot lovprisning af et produkt, er det i mine øjne mere manipulerende. Man fortier ikke sandheden, men den iklædes en anden betydning.