Det har været en travl tid på arbejde efter ferien, men nu fik jeg da skrevet om ferien på Sicilien i april/maj.
Aften i Giardini Naxos
Siracusa 2017 og Giardini Naxos 2017.
Man skal nedfælde tingene, mens de endnu er i frisk erindring. Ellers eroderer detaljerne, så kun hovedpunkter står tilbage.
Denne gang var vi på rejse i næsten tre uger. Så længe har vi ikke været væk siden 1983. Vi har jo ikke ubegrænset ferie og vil gerne af sted flere gange om året.
Men det var rart med mere tid dernede, og det lod sig gøre, fordi vi havde en ubrugt ferieuge, som vi lagde sidst i april, så ferien kunne fortsætte ind i det nye ferieår.
Og selvom (næsten) tre uger synes længe, fløj tiden af sted. Det lover godt for fremtiden på efterløn uden ferierationering.
Vi har været i Siracusa og Giardini Naxos adskillige gange før, og for ikke at gentage tidligere rejsebeskrivelser alt for meget er det mere spredte glimt denne gang.
Vi var to uger i Siracusa, så de fylder naturligvis mere end de fem dage i Giardini Naxos, men jeg er glad for, at vi igen besøgte begge steder.
Det er fint at opleve nye steder, men det er også rart at være stedkendt og gense venner og bekendte.
Det var afgjort et højdepunkt, da Angelo og hans søster tog os med til religiøs festa i Trecastagni, og herunder kan du se en video, jeg optog.
Man kan tage nok så mange fotos, men nogle ting fornemmes bedre, når det er levende billeder med lyd.
Man mærker meget tydeligt, at sicilianerne er stærke i deres barnetro, og kirken dernede har en helt anderledes og stærk forankring end i Danmark.
Det er fx tankevækkende, at man takker kirken og helgenen S. Alfio for helbredelse og kalder det et mirakel, hvor jeg afgjort ville takke lægen og tilskrive helbredelsen hans dygtighed.
Sådan er vi så forskellige.
Vejret var rigtig godt, og kun de sidste to dage var det lidt gråt, og der faldt tre dråber vand.
Dermed tjente ferien også et af sine vigtigste formål, nemlig at give en forsmag på sommeren mens Danmark havde vintertømmermænd.
Nu er sommeren endelig kommet til Danmark, og jeg er rykket ud på terrassen.
Folk er på vej til karneval i midtbyen, og de medbringer musikanlæg. Var det så endda sambamusik, de spillede, men det er det ikke. Jeg ved ikke, hvad det kaldes, men ordet ”larm” dækker fint.
Og for at det ikke skal være løgn, er kirkeklokker begyndt at bimle – vor tids danske festa og procession.
Nå, men der falder vel ro på, når de når ind til centrum og får slukket tørsten. Havens stillits er allerede kommet sig over forskrækkelsen og synger som sin slægtning i Siracusa.
/Eric
Relateret:
Tak for turen. Begge historier m.v. er læst. Jeg kan særlig godt lide at det ikke så meget handler om seværdigheder, men om at fornemme stedernes sjæl. Det er fine beskrivelser af dette fænomen, herunder også af tjenerhierakier. Snydepelsen der gør en indsats for at jage kunderne væk, bryder jeg mig ikke om.
Dejligt at tre uger ikke er for meget når planer om føje tid er endnu flere uger ad gangen.
Tak Jørgen, det skal nemlig ikke kun handle om seværdigheder – de er kun glasuren på kagen.
Måske snydepelsen undervurderer betydningen af, hvad gæsterne skriver på sociale medier, fx Tripadvisor hvor jeg har delt min oplevelse på en faktuel facon.
“Omvendt er hvid skrift på sort baggrund ikke læsevenligt.” Jeg tænkte helt det samme 🙂
Undskyld nu er jeg her igen, men jeg skulle jo lige have set læst (og set) om Giardini Naxos.
Jeg har en særdeles kvik forbindelse og en enorm skærm på 32″, så jeg fulgte dit tip om at se videoen på fuld skærm, og ikke bare på iPad som sidst. Hold da op hvor det hjalp, sikke mange detaljer, der pludselig dukker op. Jeg lagde fx mærke til “huerne” eller hvad de nu hedder, som blev brugt til at lægge “stokken” i, når de skulle bære noget, jeg heller ikke ved, hvad hedder: men altså dimsen med guldbelægning næsten overalt, som vises de første par minutter.
Frokost på Taverna Naxos: billeder af mad gør sig altid godt.
Din billedside er rigtig god med den sorte baggrund.
Ja, det gør en stor forskel med stor skærm og høj opløsning. Videokameraet er et Sony, og det er fjernsynet også, så det kan “læse” originalformatet (M2TS eller noget i den dur). Jeg forbløffes gang på gang over det lille kameras billedkvalitet.
Jeg synes, at sort gør sig godt som baggrund for billeder. Omvendt er hvid skrift på sort baggrund ikke læsevenligt.
Jeg har nu læst hele beskrivelsen fra Siracusa, og jeg har nydt den! Især kan jeg godt lide fortællingen om den underdanige tjener – klassesamfundet fornægter sig ikke, men det skal ikke overskygge, at han sikkert har et udmærket liv.
Og jeg har nydt dine billeder og opbygningen af siderne med masser af links, så man hele tiden ved, hvor man er. Det er båd godt og vigtigt.
Og så det med feriens længde: Tre uge må må være et minimun: En uge til at falde ned, en uge til at nyde det og en uge til at forberede sig på at komme på arbejde igen. Derfor er fire uge bedre. 🙂
Sandinos glæde kunne man ikke tage fejl af.
Angående feriens længde var det nok bedre at bytte rundt, så man havde 6 ugers arbejde 😉
Tak for en fin reportage og videosekvens om den religiøse fest, som også er en folkefest.
Jeg har nok holdt tre ugers sammenhængende ferie om sommeren, for der har jeg det som Ellen. Men jeg har aldrig siden mine interrailferie været på ferie udenlands i mere end en uge. Og i min voksen alder har jeg altid været på farten i den uge. Så faktisk lyder det tillokkende det med at være samme sted længe nok til at man får vaner, og at man kommer til at kende mennesker der, fordi man vender tilbage.
Angående det med mirakler og takker Gud for helbredelsen, så er tankegangen måske, at \”Gud har ingen hænder, derfor er det os, han sender\” og at vi alle har fået givet talenter af Gud, som vi skal bruge (jævnfør lignelsen om de begravede talenter). Så på den måde bliver den dygtige sygeplejerske/læge Guds sendebud på jord, som har udnyttet sine talenter til at gøre gavn for andre mennesker.
Om det med helbredelse har jeg tænkt det samme, at det er nok noget i den dur, der ligger bag. Blot er det mig så fremmed at betragte helbrederen (eller you name it) som Guds instrument. Det fratager ligesom mennesket for personlig indflydelse. Går det godt, er det helgenens fortjeneste, går det skidt, er vi nede på jorden.
Det har aldrig været noget problem at holde tre ugers ferie!
Hvis vi ikke gjorde det, dengang vi arbejdede, syntes vi slet ikke, vi havde holdt ordentlig ferie … den sidste uge gjorde hele forskellen på at have følelsen af at have været fuldstændig væk … jeg skulle helst have glemt mit password, ellers havde ferien ikke været lang nok …
Men du får ingen problemer med at gå på efterløn, fornemmer jeg 😉
Den sidste uge er rar, men man vil jo heller ikke være sulten resten af året. Løsningen må være mere ferie, og flere weekends var heller ikke af vejen 🙂