Lad og lun på Leros 2017

Vi har nu været et par dage på Leros. Knoglerne er tøet op, og pulsen er kommet ned, hvor den skal være. Vi er for alvor gået i feriemode.

Fra Pandeli Bay

Turen går via Amsterdam til Athen, hvor vi overnatter, og søndag morgen er det farvel til træk og slip. Enhver der har besøgt græske øer ved, hvad jeg taler om.

Der er diset, og fra luften kan man kun ane konturerne af de mange øer, men på Leros skinner solen skarpt, da vi lander 10:40.

Taxichaufføren er en ung mand, ikke en dag over fyrre, men tro og traditioner stikker dybt hernede, og han korser sig, hver gang vi passerer en kirke, og dem er der mange af på turen til Pandeli.

Den grå Mercedes kender ruten godt, viger behændigt uden om de værste huller i vejen og kører uden svinkeærinder til Nikis Studios i Pandeli.

Ankomst til Nikis

Maria kommer imod os, da hun hører smedejernslågen, og da Helle som den første får et knus, må hun slippe kufferten, der følgelig ruller ned ad rampen, hvor jeg i bedste sweeper-stil fanger den med højrebenet.

Vi har fået samme lejlighed som for to år siden, en af de rummelige med stor terrasse ud mod poolen. Her er der skygge til ud på eftermiddagen, hvor solen erobrer et brohovede, men aldrig det hele.

Der er køkkenkrog, dobbeltseng, sofa, sofabord, spisebord og et mindre rum med køjesenge. God plads, når man kun er to.

Det hele er lidt slidt, og bortset fra en splinterny stegepande er køkkenet sparsomt udstyret, men vi skal ikke lege Gordon Ramsey og har selv en kniv med, som kan skære. Vi kender forholdene, og de er fine til os.

Frokost på Zorbas

Da vi har pakket ud, går vi ned til minimarkedet i bugten og køber nogle få nødvendigheder som fx vand. Vandhanevandet smager svagt af salt.

Vi sætter os i skyggen uden for Taverna Zorbas, hvor det lufter, og hvor kun stranden adskiller os fra havet.

Zorbas laver en god græsk salat, og sammen med en taramo (rognsalat – one for two) og brød, er det alt rigeligt.

Vi genfinder Leros-rutinerne

Hen under aften går vi igen de 200 m ned til bugten og finder den palmebladstækkede café, som nu har fået blå baldakin i stedet for palmeblade.

Måske har den også fået ny ejer, for en ouzo er steget til 2 euro, og der er nu tre rækker med safaristole og lave borde på stranden nærmest havet. Safaristolene er en del mageligere end de gamle træstole med kurveflet, som effektivt kan afskære blodomløbet.

En fisker sejler ud

Den blå time varer en halv time hernede, og mørket falder hurtigt på. Små fiskerbåde sejler ud, andre vender hjem. Gummibåde fra lystyachterne kommer ind, i dag står den ikke på beskøjter.

Akkompagneret af græsk musik fra flere kilder spadserer vi hen til Taverna Psaropoula. Det er her, vi plejer at spise, og det ser vi ingen grund til at ændre på.

Forretten (one for two) er to filodejsruller med spinat og feta. Dejen er så sprød, at den splintrer under kniven, og små sprængstykker undslipper tallerkenen.

Hovedretten er langtidsstegt lammeskank med kartofler og squash, som har simret i en pakke af bagepapir. Det plejer at være rigtig godt, men det er nok 2. eller 3. dagslam, for selvom skanken går i stykker ved berøring, er den lidt tør.

Huset serverer sød vandmelon, og Grækenland byder os velkommen med Metaxa og stjerner.

Der er vel 26°, da vi slentrer hjem, og lidt varmere i lejligheden, men ikke værre end at vi kan klare natten uden aircoolerens brummen.

Det er godt at være tilbage.

Relateret:

6 thoughts on “Lad og lun på Leros 2017

  1. Stegemüller

    Skønne billeder – helt som at være der selv. Jeg vil give Jørgen ret i, at du burde sende lidt lun luft op til os, men jeg accepterer nødtvungent at nøjes med dine øvrige kompetencer 🙂

    “Filodejsruller med spinat og feta” ved jeg præcist hvordan er og smager. Jeg får faktisk helt lyst til at gå i køkkenet og forsøge mig med sådanne.

    Svar
    1. Eric

      Filodej er noget besværligt noget at lave selv, men man kan købe den færdig nogle steder, og så er det en del nemmere. Spinat og feta er en god smagskombination.

      Svar
  2. Jørgen

    Det lyder som en udholdelig måde at tilbringe septemberdage på.
    I må gerne sende lidt – bare lidt – af det gode vejr nordover en dag eller to. Her er der ikke meget fest ved vejret.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er lige til at klare, hvis man tager den med ro, når det er varmest, eller dypper sig i poolen. Skønt viljen er redebon til at sende noget varme, er det nærmeste, jeg evner, nok at skrive og tage billeder.

      Svar
  3. Ellen

    Der er ingen tvivl om, at I nyder det, og der ser da også aldeles dejligt og stemningsfuldt ud – men er lidt imponeret over, at I kan sove (godt) i 26° eller mere! Jeg ville dø, hvis det var så varmt i mit soverum 🙂

    Svar

Skriv et svar til Eric Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *