Med Etna som nabo

Fra altanen kan jeg se en lille parkeringsplads på den anden side af gaden. Noget af pladsen er overdækket med plasticplader, og der ligger noget på pladerne.

Aske på taget

Aske på taget

Det ligger, som var det sne, men det er sort og smelter ikke. Det er aske og småsten fra Etna. De har nok ikke kunnet fjerne mere, fordi taget ikke kan bære.

Flere steder i byen ser man rester af den sorte aske. Den kan være faldet i februar, men er nok snarere fra sidste år, hvor Etna bøvsede alvorligt og sendte mange tusinde tons aske og småsten op i atmosfæren, hvorfra det så faldt ned, hvor det behagede vinden.

Gader, fortove, græsplæner, tage, biler – alt i Giardini Naxos (og andre byer) var dækket af aske som efter en sort snestorm.

Hvis folk gik ud, mens det stod på, var det med paraplyer som værn, og det var et kæmpearbejde at rydde op bagefter.

Mange sicilianske kommuner var ved at knække halsen økonomisk, for det kostede ikke kun penge at fjerne de store mængder aske, der var også en deponeringsafgift på 20 euro/ton.

Staten trådte til med hjælpepakke og fjernede ekstraordinært deponeringsafgiften. Nu undersøger man bl.a., om asken kan bruges som tilslagsmateriale til murstensproduktion og beton, men med de mængder, vi taler om, er det nok mest et tegn på god vilje.

Og der ligger altså stadig lommer af aske her og der. Som på taget over for altanen.

Etna tager, Etna giver

Etna tager, og Etna giver. Således har det været i årtusinder, her hvor Afrikas tektoniske plade gnubber mod Europas. Det østlige Sicilien kan takke Etna for den frugtbare jord, men vulkanen tager også sin pris. Noget for noget – som var der retfærdighed til.

Lavastrømme har ganske vist ikke invaderet Catania siden 1600-tallet, men der er jævnligt udbrud, som truer de mindre byer på vulkanens sider.

Her i Giardini Naxos, ude ved havet, kan man se, hvordan fortidige lavastrømme har skabt og formet landskabet. I dag bruges store lavablokke som kystsikring, og tilhugget, sort basalt bruges fx som kantsten og vejbelægning.

Vejbelægning

Tilhugget lava som vejbelægning

Besøger man det arkæologiske område, hvor de første grækere slog sig ned for knap 3000 år siden, ser man, at de allerede dengang brugte Etnas ”gave” som byggemateriale.

Nogle af Siciliens bedste vine kommer fra vulkanens skråninger, men askeregn kan ødelægge høsten på kort tid, hvis druerne punkteres af sylespidse basaltkorn.

Etna ryger

Etna ryger

Etna er faktisk i udbrud nu. Der flyder lava fra et af de sydøstlige kratere, og når man fra nord/nordøst ser op på vulkanens top, kan man se røg stige til vejrs. Billedet herover er fra i går, i dag er røgen mere grå og tæt.

 

Mount Etna, new fracture and lava stream on May 2022

Bare det ikke bliver værre og lukker Catanias lufthavn, når vi skal hjem. Det er der heldigvis ikke noget, der tyder på, men Etna er lunefuld, og det sker ikke så sjældent, at lufttrafikken til/fra Catania må indstilles.

Den konstante (om end beskedne) trussel fra den mægtige nabo må betyde noget for de lokales måde at tænke og leve på, men man sporer ingen bekymring i det daglige.

Man kan jo vænne sig til så meget, og skulle truslen komme igen for alvor, kan man jo altid trække en helgenstatue ud af kirken og gå i procession. Der er jo præcedens for mirakler, det er ganske vist.

/Eric

6 thoughts on “Med Etna som nabo

  1. Lene

    Det maner til eftertanke hvordan folk indretter sig og lever med potentielle naturkatastrofer rundt omkring sig. Min mand synes at nutidens mennesker har glemt at natur er natur, både dyr og naturen, så det er ikke ufarligt at gå ud i naturen, man skal tænke sig om.

    Svar
  2. Ellen

    Det er meget fascinerende med Etna og en af grundene til, at vi gerne vil se Sicilien.
    Som du siger, kan man vænne sig til meget, og folk over hele verden bor jo i potentielle katastrofeområder uden det tilsyneladende påvirker deres hverdag. Tænk bare på alle de mange millioner, der bor i aktive jordskælvsområder og områder med relativt aktive vulkaner – bl.a. dem, der bor lige oven på St. Andreas forkastningen – men også i Japan, Indonesien, Island og mange flere.
    Du husker formentlig dengang (i 2010, tror jeg), hvor den islandske vulkan forhindrede flytrafik i hele Europa i over en uge? Vi er højteknologiske i dag, men jo mere vi bliver det, jo mere sårbare bliver vi over for de ting, menneskeheden har levet med i hundredtusinder af år 🙂
    Nå. jeg krydser fingre for, at Etna kan holde sig til I har forladt øen …

    Svar
    1. Eric

      Etna er så synligt et tegn på magt og vælde, at man nemt overser, at den største trussel i området faktisk er jordskælv og tsunamier. Der har været adskillige gennem den kendte historie, og det værste var måske i 1908, da jordskælv og tsunami ramte Messina og Reggio. Byerne blev fuldstændig ødelagte, og der døde mellem 75.000 og 82.000 mennesker.
      Men du har helt ret i den af højteknologien affødte sårbarhed. Får vi fx en ekstra kraftig solstorm, kan det sætte vores samfund helt ud af drift, når elektronikken “tilter”. Jeg tvivler på, at fortalerne for det kontantløse samfund har taget det i betragtning.
      Tak for de krydsede fingre 🙂 Der sker næppe noget, men gode ønsker skader ikke.

      Svar
  3. Erik Hulegaard

    Lad os antage, at Etna af bar gensynsglæde med det nordjyske par er nådig og nøjes med lidt krudtrøg. Sidste billede er en perle. – Og så sidder kommentatoren og reflekterer over, hvorvidt rejseforsikringen dækker et uprovokeret Etna-udbrud og dermed lukning af Catania airport?

    Indlægget giver en god og grundig beskrivelse af Etnas “meritter”. Naturen er forunderlig, noget for noget – som den ofte serverer.

    Svar
    1. Eric

      Hvordan rejseforsikringen dækker i fald (…), ved jeg ikke, men flyselskabet hænger vel på at flytte os til Palermo og videre derfra. Det tager vi, som det kommer – vi skal jo ikke hjem og arbejde 😉
      Naturen er forunderlig, og det er ikke uden ærefrygt, at vi beskuer den mægtige vulkan. Den sætter vores menneskelige lidenhed i perspektiv.

      Svar

Skriv et svar til Lene Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *