Hjemrejsen fra Grækenland blev lidt usædvanlig, fordi Spies’ information om transport var mangelfuld, så vi ikke nåede transferbussen på Kalymnos.
Da jeg købte en charterrejse med transfer inkluderet, forventede jeg, at rejsearrangøren havde styr på det hele, så vi blot skulle følge med som umælende får.
Det var en risikabel forventning, ved jeg nu.
En af færgerne mellem Telendos og Kalymnos
Når man som charterrejsende skal hjem fra den lille ø Telendos, skal man først med færge (ombygget fiskekutter) fra molen på Telendos til den lille turistby Myrties på øen Kalymnos.
Fra Myrties skal man videre til Kamymnos’ hovedby Pothia og herfra med færge til Mastihari på Kos, hvorfra der er ca. 10 minutters kørsel til lufthavnen..
Overfarten fra Telendos til Myrties tager ca. 7 minutter, og overfarten til Kos tager ca. en halv time.
Transfer-info
To dage før hjemrejsen modtog jeg en SMS fra Spies. Her stod, at bussen ville samle os op ved Babis Bar i Myrties kl. 08:20. Bussen kunne være forsinket, men ellers stod der ikke andet. Nøjagtig samme information stod i Spies’ app.
Det kunne derfor ikke være anderledes, end at vi skulle tage den første ordinære færge kl. 8 og spadsere de ca. 100 meter fra molen til Babis Bar. Perfekt timet!
Færgen der ikke sejlede
Vi var på molen ca. 13 minutter i 8. Det var min idé, at hvis vi var der i god tid, kunne vi erobre en god siddeplads, men der ventede bare ingen færge, og foruden os var den eneste ventende passager en ældre, lokal herre.
Det undrede os lidt, men vi måtte åbenbart være de sidste Spies-gæster på Telendos.
Kl. 07:58 var der ingen færge i sigte, så jeg ringede til Spies og ventede nogle minutter som nr. 1 i køen.
Mens jeg ventede, brokkede den ældre græker sig over de unge mennesker, som ikke gider arbejde, men bare går efter de nemme penge (læs: færger senere end kl. 08), og så kom jeg igennem til kundecentret i Danmark.
Jeg forklarede situationen: At der ikke var nogen færge i syne, og at vi sandsynligvis ikke ville nå bussen kl. 08:20. Jeg havde derfor brug for et telefonnummer, så jeg kunne ringe efter en taxi, når vi engang var kommet over strædet.
Det var nødvendigt at forklare den elskværdige kvinde, at Myrties ikke er en storby, hvor hyrevogne venter på hvert et gadehjørne. Hun var dog handlekraftig og kontaktede lokalguiden. Jeg fik et telefonnummer til et taxiselskab, og ca. 08:20 anløb en tilfældig færge.
”Tilfældig” skal forstås på den måde, at han slet ikke var i rute, han kom nordfra og anløb, fordi han kunne se tre forblæste skikkelser yderst på molen.
Skipper talte flydende engelsk (australsk) og forklarede, at man ikke kunne regne med den første færge kl. 8, medmindre man lavede en aftale. Jeg takkede for oplysningen og sagde, at jeg ville give den videre til vores rejsearrangør.
På molen i Myrties holdt en ramponeret taxi og ventede. Jeg spurgte den korpulente chauffør, om han var ledig, men det var han ikke. Han ventede på nogen og spurgte, om jeg hed Ying (eller noget i den dur).
Det kunne jeg desværre ikke bekræfte, men efter nogen palaver og et opkald til centralen accepterede han at køre os til Pothia. De passagerer, han ventede på, var jo heller ikke i syne – den ældre, lokale herre var forduftet, og der var kun os tilbage.
Til Pothia
Kufferterne blev arrangeret i bagagerummet. Klappen kunne ikke lukkes, men skidt med det: Man kan godt køre med åbent bagagerum, hvis man har en halvmør edderkop til at holde på indholdet.
Motorhjelmen var hullet, og hullerne var der ikke for at ventilere. Højre siderude kunne ikke lukkes, og på den bjergrige ø blev farten nedsat til 10-15 km/t, når vi skulle op ad bakke.
Chaufføren talte udmærket engelsk og begyndte at fortælle en lang og indviklet historie om, hvordan han var i vanskeligheder, fordi han havde kørt den forkerte vej i en ensrettet gade, så en motorcyklist blev forskrækket og væltede.
Jeg stillede ingen uddybende spørgsmål.
Knap halvvejs til Pothia fik jeg en SMS fra Spies med besked om, at lokalguiden havde bestilt taxi nr. 4 til at vente ved færgelejet. Jeg spurgte chaufføren, om dette var vogn nr. 4, og det bekræftede han.
Det var altså os, han havde ventet på, og navnet Mr. Ying står hen i det uvisse. Vel ankommet til havnen i Pothia bad jeg om en kvittering, men det kunne jeg desværre ikke få – displayet blinkede psykedelisk.
En af SMS’erne fra Spies havde også sagt, at den chartrede færge til Kos først afgik kl. 09:30, så vi var i rigtig god tid, da vi blev sat af ved 9-tiden.
Indtil vi fandt ud af, at færgen skulle afgå kl. 9. Vi nåede dog snildt ombord, for den/de var forsinket 15-20 minutter.
Til Kos og lufthavnen
Den chartrede færge sejlede mod Mastihari, og Spies-guiden fortalte en masse, jeg ikke kunne høre over motorstøjen. Jeg opfangede dog en væsentlig brøkdel, nemlig at vi skulle med bus nr. 2 til lufthavnen.
Vi kom fra borde, og bus nr. 2 ankom med et stort 2-tal i frontruden. Chaufføren baksede vores kufferter på plads som nogen af de sidste, og så viste det sig, at bus nr. 2 slet ikke var nummer 2 alligevel. Kufferterne måtte ud igen, og så kunne vi vente på den rigtige toer.
Jeg talte med nogle af de andre passagerer, som havde været på Telendos. Én kvinde fortalte, at hun (i modsætning til mig) havde kontaktet Spies for at være sikker på det med færgen fra Telendos.
Hun havde fået at vide, at hun skulle tage færgen kl. 8, og hun nåede kun den særlige ”Spies-færge” lidt over halv otte, fordi hun, mens hun spiste morgenmad, bemærkede, at de øvrige gæster begav sig på vej med kufferter og det hele. Så fik hun travlt!
Mens vi ventede på den forsinkede, men rigtige bus nr. 2, begyndte taxier at sværme som fluer om et kadaver, og mange gæster hoppede på.
Vi ventede dog på bussen og var i lufthavnen i god tid til at tjekke ind og opleve et temmelig ubehøvlet personale i sikkerhedskontrollen.
Flyrejsen til København og videre til Aalborg gik uden problemer, men trætheden sidder alligevel i kroppen, selvom det nu er søndag.
Reklamation
Jeg har skrevet en reklamation til Spies og bedt om at få mit udlæg (18 euro) til taxi refunderet. De har svaret venligt, at sagsbehandlingen kan tage 8-10 uger.
Det var en dejlig ferie på Telendos, men jeg har på fornemmelsen, at jeg selv arrangerer den næste rejse.
Relateret:
/Eric
Air for lægen da, sikke en problematisk hjemtur og så bare for at komme fra én lille ø til en anden.
Og hvad er det lige for en sagsbehandlingstid – op til 10 dage. Det skan skisma da ikke tage så lang tid og hvis det gør, så er det måske fordi de har for mange reklamationer.;9
Ja, det var problematisk og ikke noget at være stolt af. Den annoncerede svartid var 8-10 UGER, men så lang tid gik der ikke, og der var intet bøvl med refusionen.
Jeg ved ikke om dine forventninger til “pakkerejser” er for høje. Det virker på mig som om du har været heldig at du overhovedet fik hjælp fra Spies ved at ringe — var det til København? – og de så ringede videre til den lokale.
Men jeg har ført hørt fantastiske historier om hvordan rejse-arrangører hjælper uheldige gæster, så ja, jeg ved det findes, men det er vist ikke normen.
Mine forventninger var afgjort ikke for høje. Spies chartrer en færge til at sejle gæsterne betids til Kalymnos, men undlader at informere nogle gæster herom, og en kvinde, der spørger ind til sagen, får ukorrekt svar.
Det kan jeg kun karakterisere som makværk, et uprofessionelt svigt.
Hold da op – tænk at problemerne kan blive så store blot for at forlade så lille en ø.
Din næste reklamation til Spis må være en over deres sagsbehandlingstid. Det er helt uhørt.
Ja, du er helt klart en bedre rejsearrangør end Spies. Måske du skulle åbne en lille nebengesjæft, nu hvor du har tiden til det?
Det er nok ikke mange, der ødsler med sagsbehandlingen af reklamationer, men det generer mig kun principielt.
Nebengesjæft, ha! Nope, jeg er pensionist og nyder det.
Puha. Det er den slags, der først bliver bare en smule sjovt, når man for længst er hjemme igen og skal til at fortæller venner og familie om den fantastiske ferie, man lige har været på – og det er den slags, der virkelig kan stresse mig … jeg hader bare, når der sker sådan noget. Det er først bagefter, jeg kan se totalt cool ud og lade som om jeg sagde til mig selv, at det nok skal gå alt sammen. Metoden med “Hvad er det værste, der kan ske?” er god, men jeg skal øve mig mere på på den.
God fornøjelse med arrangeringen af næste rejse
Vi tog det nu ret cool, mens vi ventede på molen, og jokede sågar med, at det ikke ville være tosset med et par ekstra dage på Kos. Men der var jo heller intet arbejde, der forventede vores tilstedeværelse 🙂
I mine nære cirkler er oplevet noget tilsvarende (rod i kommunikationen, trafikalt og verbalt) med Spies på Mallorca. Når jeg gennemlæser den mnutiøse beretning, overbevises jeg om….ja, netop som du konkluderer til slut. De seneste mange år/rejser har jeg selv – ligesom du og din livsledsager fru Helle – ordnet “rejsedokumenterne”.
Det er kritisabelt, som beretningen visualiserer. Også set på den baggrund, at nutidens digitale kommunikationsmidler skulle tillade en mere “seamless” ekspedition.
Jeg har pakket en del kufferter, også for mine ledsagere, men fidusen med den halvmøre edderkop kendte jeg ikke – tak for tipset! 😉 – Og ikke mindst sørg selv for næste tur. Kender jeg dig ret, bliver der mange flere. 😉
Jeg vil ikke afvise, at der kan komme flere charterrejser i fremtiden, hvis det er en opportun måde at nå et bestemt rejsemål på, men denne oplevelse har været en lærestreg om, at man ikke skal tage for givet, at de unge lokalguider har styr på tingene.
Selv møre edderkopper kan spinde 😉