Forskelligt om Leros 2023

Der sker ikke det store på Leros, Grækenland, men noget var der da hændt, siden vi sidst besøgte øen i 2021.

Leros har fx fået sin egen øl. Den har vi endnu til gode at smage; vi overvejer en forårsferie.

Lokal øl

Til salg

Produktionen af til salg-skilte boomede under og efter finanskrisen, hvor bunden forsvandt under det græske ejendomsmarked, og det har afgjort ikke været sælgers marked siden. Mange af skiltene er der stadig, og der kommer nye til.

Byggegrunden lige ved siden af Nikis Studios, hvor vi boede, har været til salg i mindst 10 år. Vores værtinde, Maria, fortæller, at prisen er steget til det tredobbelte, siden grunden først blev sat til salg. Han får aldrig solgt til den pris, spår hun, og det skal nok passe.

Til salg

Nogen handel må der dog være, siden der stadig er en ejendomsmægler til at sætte skilte op. Men han har måske flere jobs, det er vist ikke ualmindeligt.

Skrald

Alt er ved det gamle, hvad skrald angår, og det er en af medaljens bagsider. På visse ubebyggede grunde langs vejene hober skrald sig op. Plastikflasker, dåser, emballage, byggeaffald – you name it.

Skrald

Skrald nær Panteli Bay

Det er ikke de forholdsvis få turister, der sviner. Jeg ved ikke nok, men det skriger til himlen, at meget kan blive bedre, og det gælder vist ikke kun på Leros. Vejen fra grøn tanke til grøn handling kan være lang.

Den halvlamme og præsten

Vi har i årevis set en halvlam, gammel mand i Platanos og det øvre Panteli. Han bevægede sig med stort besvær centimeter for centimeter op til torvet og tilbage med små indkøb. Jeg skrev om ham under et tidligere besøg  i 2018.

Men i år så vi ham ikke, og efter en uges tid spurgte jeg Maria, hvad der var hændt. Den slags ved hun og alle andre i det lille samfund naturligvis. Maria fortalte, at han ved præstens mellemkomst er kommet på et hjem.

Det var da godt, og på tide, og alt det der. Så gør præsterne da også lidt gavn uden for kirken. Jeg har ikke tal på de kirker, der er i Platanos og Panteli, men der er mange, og jeg må huske at spørge Maria næste gang, om der er en præst til hver kirke, eller om organisationsændringer også har vundet indpas i den klerikale verden.

Scootere og torvecaféen

Der er ikke færre scootere og motorcykler. Det undrer ikke. De smalle veje i fx Platanos er designet til æsler og ikke biler. Men maskinerne larmer som bare pokker og har en elendig forbrænding (ganske som knallerter i DK). På vindsvage dage stinker Platanos’ mest befærdede gade af udstødningsgasser.

Så lufter det lidt mere på torvet, hvor den ene café har fået malet sine træstole og -borde. Nogle få stole står stadig med den oprindelige teaktræsbejdse, malingen slap måske op.

Det tager nok også tid at spare op til renoveringer, når man kun tager 1,5 euro for en kop kaffe og en flaske vand. Prismæssigt er der lysår fra Leros til Markuspladsen.

Vejen til Agia Marina

Platanos og nabobyen Agia Marina er sammenvoksede og forbindes af en vej fra torvet i Platanos til havnen i Agia Marina.

Fiskekutter i Agia Marina

Fiskekutter i Agia Marina

Det er en tur, man bedst går, før solen rigtig får magt, for vejen er stejl og byder ikke på megen skygge.

Jeg gik turen én gang i år, og jeg er sikker på, at vejen ned er blevet længere og vejen op stejlere. Leros er ikke fri for seismisk aktivitet.

Jeg passerede det lille frilufts-fiskeudsalg på havnen, men de røde benbefængte muller fristede ikke. Jeg sad en stund og betragtede fiskere stable fiskekasser på ladet af en bil og gik så hjem igen, op ad bakken.

Da jeg nåede torvet i Platanos, så jeg præsten i skorstensdress sidde på caféen i samtale med (formodede) sognebørn.

Jeg satte mig dog ikke, men gik en lille omvej, draget af denne bougainvillea.

Bougainvillea

Psaropoulos’ menukort

Vores foretrukne taverne har barberet menukortet, og væk er flere af de retter, vi satte særlig pris på – fx filodejsrullerne med spinat og feta.

Værten vidste selvfølgelig godt, at skoen trykkede, da vi søgte andre græsgange, og tilbød, at vi fra dag til dag kunne bestille, hvad vi havde lyst til, hvis han ellers kunne skaffe det.

Vi tog ham på ordet to-tre gange, og han leverede ”varen” – bl.a. lammeskank med kartofler og squash langtidsstegt i pergamentpapir. Mums!

Hjemrejse

Turen hjem var begivenhedsløs og lang. Der var forsinket afgang fra Leros og Athen, det havde vi dog taget højde for. Hellere ekstra ventetid end nul forbindelse, men det slår os alligevel hver gang, at sådan en rejsedag er enormt trættende, selvom man sidder ned det meste af tiden.

Vi når dog nok at hvile ud inden næste rejse til Grækenland om en lille måned. Mere om den tur senere.

/Eric

8 thoughts on “Forskelligt om Leros 2023

  1. Donald

    Det gør mig ondt at den græske økonomi i den grad har lidt under kriserne.
    De smukke billeder fra Leros minder én om at trods kriser kan man have gode oplevelser, og jeg håber at beboerne ikke lider nød.
    Ham, der vil sælge nabogrunden til det tredobbelte af hvad han begyndte med, må have hørt om hvordan man i Europa mange steder “pumper priserne op” ved at handle til højere og højere priser.

    Det er klart at stien til nabobyen er blevet længere. Og vi bliver mindre og går dårligere … Men man må nyde det mens man kan.

    Svar
    1. Eric

      Ja, Grækenland er hårdt ramt, og den værste regning betales af dem, der i forvejen har mindst – bl.a. pensionisterne. Et andet udtryk for, hvor skidt det står til, er, at mange veluddannede unge rejser udenlands for at få arbejde. Sådan i ø-målestok tror jeg nu, at det går rimeligt på Leros selv uden det store rykind af turister.
      Man skal netop nyde det, mens man kan, og derefter må man nyde minderne.

      Svar
  2. Lene

    Det at komme tilbage flere gange kombineret med at være en god og ordentlig kunde, åbenbart gør, at restauranten har lyst til at kræse for kunden, så de får lyst til at blive hos ham.

    Svar
  3. Ellen

    Fantastisk bougainvillea!
    Det er forstemmende at se, hvor mange steder – og desværre nok ekstra mange i middelhavsområdet – man sviner temmelig meget og vi derfor ser affald stort set alle steder, der ikke er privatejede. Det er selvfølgelig fordi der ikke findes en tilstrækkeligt omfattende renovationsordning, men det siger også lidt om, hvor nemt det er at være grøn og miljøvenlig i tanke, men ikke i handling. Det opleves også på vore breddegrader; det er bare mindre synligt og ikke i samme målestok.
    Det må være ret sjovt at være så kendt (og velkommen) på et feriested, at man kan bestille den ønskede mad hos restauratøren

    Svar
    1. Eric

      Ja, de blomstrende buske stortrives sjovt nok, hvor græsset er vissent det meste af året.
      Skrald er et meget synligt problem, og det offentlige burde/kunne komme i gear – bare nogle papirkurve ville gøre en forskel. I Panteli og Platanos har jeg kun set én, og det er på Platanos’ torv. Der kan være flere, men så er de godt gemt.
      Det giver afgjort nogle fordele at være stamgæst, hvor gæstfriheden i forvejen er stor. Vi nyder det! Priserne på Leros er også overkommelige. Det koster typisk 40-50 euro at spise for to personer: 1 forret til deling, 2 hovedretter, vand + ½ liter af husets vin. Det sker også jævnt tit, at Apostolis trakterer med en ouzo eller Metaxa 🙂

      Svar
  4. Erik Hulegaard

    Socialt har jeg lejlighedsvis kontakt med en halvgræker (faderen græker), der også nyligt supplerede med Hellas-info. Leros var dog ikke umiddelbart blandt indholdet af hans vidensbank. Men det er blogejeren i sandhed.
    Bl.a. Apollo Rejser fortæller begejstret om stedet, men når jeg læser dine beretninger, tyder det ikke på at der overvældende med turister?

    Adderende:
    1)Er vejskiltene også med latinske bogstaver?
    2) Mærkes der noget til (båd-)flygtninge?
    3) ”Leros er ikke fri for seismisk aktivitet.” – Nyligt? Manden i ”skorstensdress” ville helt sikkert komme på overarbejde, ifald det skete.

    Svar
    1. Eric

      Pakkerejsebureauer bruger en overflod af positive tillægsord uanset destinationen. Det skal man ikke lægge for meget i. Leros har et turistområde (Alinda), hvor også Apollo holder til, men udenfor er turisttrykket beskedent.
      Vejskiltene er med både latinske og kyrilliske bogstaver.
      Seismisk mærker de jævnligt smårystelser iflg. Maria, men normalt ikke noget, der driver folk ud af sengen, hvis det sker om natten.
      I Panteli, hvor vi holder til, mærker man intet til flygtninge/migranter, men der ankommer jævnt tit nye, som indkvarteres i en lejr, indtil de viderebefordres til fastlandet. Dette er ikke kun negativt, det giver også beskæftigelse til lokale, og for et par år siden havde Maria langtidslejemål til et par tolke. Verden er en sammensat størrelse …

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *