Vi påtænker at sælge huset og flytte i lejlighed, men før det kommer så vidt, er der en del, der skal ordnes.
Mit hus er mit slot, men vores hus er nok nemmere at sælge end det på billedet.
Advarsel
Dette indlæg er kedeligt. Så er du advaret, men denne blog fungerer også som en slags dagbog, hvor jeg kan gå tilbage i tid og se, hvornår det nu var. Så derfor:
”Kære dagbog:”
Den udløsende faktor
Tots (kattens) død i oktober efterlod en underlig tomhed, som dog delvis er blevet udfyldt af besøgskatten, jeg skrev om i sidste indlæg.
Men Tots død har også givet en frihed. Ikke kun til længere ferier uden dårlig samvittighed, men også til at vi kan skifte huset ud med en lejlighed. Vi har længe vidst, at vi skulle flytte på et tidspunkt, men hvornår var uklart, for vi kunne umuligt spærre en udevant kat inde i en lejlighed.
Den hindring er så væk nu. Endnu er huset overkommeligt, man kan fx købe sig til haveservice, men trapperne til 1. sal og til kælderen bliver ubønhørligt stejlere med årene, og lur mig, om ikke der også kommer flere trin..
Lejligheden skal have altan eller terrasse, og der skal helst være elevator, medmindre det er i stueetagen. Den skal også have en vis størrelse, for når man i mange år har vænnet sig til 185 m² og 70 m² kælder, er man ikke gearet til en toværelses på skrump.
Rom blev ikke ryddet på én dag
Flytning til noget mindre indebærer bl.a., at vi skal skille os af med en masse ”skrammel”, som har hobet sig op i de 32 år, vi har boet her. Uden bil har det ikke været så let at komme af med fx gamle møbler, og så var det nemt at stille skidtet i kælderen og garagen, så længe der var plads.
Med hjælp fra Helles familie er der nu kørt en del på genbrugsstationen, og der er mere, hvor det kom fra – Rom blev ikke ryddet på én dag.
Leje eller eje?
Det er nemt og forholdsvis ukompliceret at sætte huset til salg og leje en lejlighed. Da huset er betalt, kan salget finansiere huslejen i en del år, inden kagen er spist op.
Men med (blandt andet) inflation og pristalsreguleret husleje er det snusfornuftigt at købe en lejlighed, da mursten er en rimeligt inflationssikker investering.
Det er til gengæld mere kompliceret at købe, når man også skal sælge, men det går nok. Banken kommer til at tjene en skilling, men uden at gå i detaljer giver det en vis handlefrihed, at huset er betalt – bankens brede smil virker ikke spor påtaget.
Hvornår?
En realistisk tidshorisont kunne være flytning om en 2-3 år. Som nævnt er der meget, vi skal skille os af med forinden, og det tager tid. Åh, hvor jeg gruer for processen med at sortere bøger fra (igen), men antal reolmeter skal reduceres.
Der er også et par forbedringsprojekter, som kan gøre huset mere salgbart, og de fremtidige tilstandsrapporter kan pege på ting, som er fornuftige at udbedre, inden huset sættes til salg.
Det hele kunne selvfølgelig klares på kortere tid end 2-3 år, men der skal også være tid til at rejse, drive den af og i det hele taget nyde livet som pensionist.
Rekognoscering
Når dagene bliver længere og vejret mere cykelvenligt, vil vi gå til nogle fremvisninger, som kan træne os i at sammenligne, hvad man får for pengene.
Vi vil også sondere de forskellige kvarterer. Hvor gammelt er byggeriet? Er der grønne områder? Hvordan ser det ud med indkøbsmuligheder i nærområdet? Hvor langt er der til nærmeste busstoppested? Osv.
Når tiden så er inde, og den rigtige lejlighed dukker op, slår vi til.
Det bliver spændende
Vi har boet i huset i godt 32 år og befinder os godt, men det får en ende, og jeg vil med garanti ikke savne plæneklipperen og sneskovlen.
Det bliver spændende at se, hvad det ender med, for det bliver måske sidste station inden mimrehjemmet.
/Eric
Det er et spændende indlæg – som jeg har været længe om at svare på, da det satte mange tanker i gang; og de skulle først sorteres og ordnes. For hvad vil jeg selv?
Jeg bliver nok, hvor jeg er (1. sal uden elevator). Jeg har et mantra om at have flyttet tilstrækkeligt i mit liv og ikke behøver flere ændringer i CPR-registeret. På plejehjem skal jeg i hvert fald ikke. Min plan er, at jeg skal sidde foran skærmen og rode med mine ting, til den dag jeg falder af pinden. Så skal jeg falde ned af stolen og det var det. Det er det bedste, jeg kan forestille mig.
Undskyld jeg taler om mig selv, men du kan jo bare lade være at skrive indlæg, der sætter tanker i sving …
Hvis I lejer, bliver jeres formue bare spist op af en boligspekulant af en art, uden at I selv får andet ud af det end brugsretten til det lejede. Det er (i hvert tilfælde i København) alt for dyrt at bo til leje. Det betyder selvfølgelig ikke så meget, når I ikke har arvinger, men I har måske betænkt nogen/noget i et testamente.
Det med nabostøjen er en vigtig parameter. Nu kan jeg se i en af dine kommentarer, at du har boet halvdelen af livet i lejlighed, så du kender til det, men jeg hejser alligevel flaget.
Processen med at rydde op er svær men nødvendig. Selv lever jeg efter “Hvad er et hjem uden bøger?” Nu, hvor jeg ikke kan læse mere, har jeg tre fag IVAR-reoler med bøger, jeg aldrig kommer til at læse igen. Mindst tre meter er fyldt med bøger om programmering og opbygning af hjemmesider fra internettets første dage (fx php 3.0 – nu skriver vi 8.2.). Men bøger er minder om mennesker og svundne tider. Inde i alle mine står navn og købsmåned og -år. De er svære at skille sig af med.
Det lyder fornuftigt for dig at blive boende. Skulle du flytte, kan det også være svært at finde noget til samme husleje eller billigere.
Vi lander nok i en ejerlejlighed, for dine betragtninger om formue er helt rigtige. Dertil kommer, at hvis formuen placeres i andet end mursten, vil renteindtægten/afkastet reducere pensionstillægget, og det ville være træls.
Hvornår det så bliver står åbent, men vi gør i hvert fald tingene klar, så vi KAN flytte. Det indebærer bl.a. at skaffe os af med bøger, desværre.
Godt så!
Jeg tror, I gør det helt rigtige: I planlægger, sonderer og gør klar, så I kan springe til, når den rigtige EJER-lejlighed byder sig.
Som en af dem der var med til housewarmningen, så lad mig lige komme med en lille afvarsel. Det er noget ganske andet at bo i lejlighed. Jeg har nu fine naboer, men der var en overgang, hvor der boede en gal russer ovenpå.
En vigtig parameter er nem adgang til park og/eller andre grønne områder.
Tak for advarslen Per, men da jeg har boet i lejlighed i lidt mere end halvdelen af mit liv, er farerne mig ikke ubekendte. Det sværeste at vænne sig til bliver nok nabostøj efter mange år i et roligt kvarter uden over- og underbo.
Vi havde i to perioder i 90’erne en russer boende i villakælderen, mens han deltog i lokale skakturneringer, men det var Victor Kupreichik (derfor kaldes kælderen for “stormestersuiten”), som var mere genial end gal, til han døde alt for tidligt i 2017.
Vi er ret bevidste om det med grønne oaser, og derfor bliver det næppe på havnefronten i Aalborg, hvor der er (ny)bygget så tæt, at sollyset knap når fortovet. Havnefronten i Nørresundby er en anden sag, og der er andre attraktive kvarterer som fx området, hvor eternitfabrikken lå i sin tid.
Held og lykke med processen. Vi har været møllen igennem, selvom vi lige mangler at bytte en 2 etagers leje-rækkehus ud med stueetage eller med elevator. Dette indlæg kunne også opfattes som en julehilsen fra jeres elskede Puerto de la Cruz, hvor vi i øjeblikket nyder varmen i stedet for det frygtelige alternativ 😉
Tak Per 🙂
Åh, Puerto de la Cruz lyder godt – I må nyde det. Herhjemme er det frygtelige alternativ stormvarsel og måske senere sne – føj! Jeg byttede gerne juletræet for en palme og blå himmel.
Dine tanker er genkendelige – og uundgåelige, når man ældes i et hus med have.
Jeg frygter også alt det der skal bortskaffes, når vi skal downsize, men foreløbig planlægger vi mindst fem år til i Den Stråtækte, selv om naturligvis ingen kender dagen, før kroen er lukket …
Man kan, som du skriver, betale sig fra meget, og endnu har vi umådelig svært ved at forestille os sidde i en lejlighed. Vi har heller ikke set på hvilke muligheder vi kunne have.
Held og lykke med at lede – vi vil spændt følge med i processen.
Ja, det kan synes ganske uoverskueligt at rydde op (i stort set alt) for at kunne flytte til noget mindre. Men det er “bare” at gå i gang fra en ende af. For tiden ryger der en del tøj i den lokale Røde Kors-container – meget tøj (især bukser) har det med at krybe 😉
Huset skal være mere salgsklart, før jagten går ind for alvor, og vi skal også have en vurdering af, hvad huset kan indbringe, så vi ved så nogenlunde, hvad vi kan bruge på lejlighed. Så det første års tid går nok med oprydning og små husprojekter.
Vi tror, at vi kan trives udmærket i en lejlighed, hvis der er en god altan/terrasse, hvor man kan sætte sig ud i det fri, ganske som vi har gjort det her i mange år.
Dit indlæg er særligt interessant for mig, der også i rammer har samme horisont for konvertering af rækkehus til lejlighed med samme hovedmotivering som din; altså en med alderen mere hensigtsmæssig og mindre vedligeholdelses krævende bolig. Jeg vælger så lejeboligen som udgangspunkt, da jeg ikke ønsker at binde mine midler længere.
At din husstand spreder parametrene til såvel ejer- som lejebolig, giver et større sortiment at vælge imellem. Så vidt erindret fra en slægtning (afdøde ejendomsmægler Henning Hulegaard, Gravensgade i Aalborg) er det en begrænset del af Aalborgs lejligheder, der har elevator. Men der er (vist nok?) bygget en del nyt ved Limfjorden?
Og så er vi næsten ved målstregen: Det er min KRAFTIGSTE ANBEFALING, at du/I IKKE giver køb på dette parameter (=elevatoren) ved udvælgelsen. Mange stuelejligheder har trin og der er ofte tale om mezzanier alias stueetager. Får nogle i husstanden brug for kørestol (uden pladsmulighed på plejehjem) vil det give et alvorligt problem, som en direkte elevatortilgang eliminerer.
Min egen profil er moderne 2-3 værelses moderne bolig med elevator (der er rigeligt at vælge imellem i f.eks. Odense). En moderne 3-4 værelses med elevator ville være at overveje kraftigt i dit/Jeres tilfælde.
God boligjagt!
Der er bygget meget nyt i Aalborg/Nørresundby og i flere kvarterer, så der er efterhånden en del ejendomme med elevator, og elevatoren har høj prioritet af de grunde, du nævner.
Imod at leje en lejlighed kan tale, at forrentningen af salgssummen tæller som kapitalindkomst, der (med fx ratepension oveni) KAN reducere pensionstillæget. Det ville være tilfældet for os, derfor formentlig ejerlejlighed.
Tak, også god jagt til dig 🙂