Man kan ikke være for forsigtig i disse tider. Firewall og opdateret virusprogram er ingen garanti – forældet software er også en risiko.

Inspireret af et blogindlæg hos Stegemüller lavede jeg søndag sikkerhedscheck på to af husets computere.
Bortset fra at jeg kører Windows, synes jeg egentlig, at sikkerheden er rimeligt på omgangshøjde. Det trådløse netværk er velbeskyttet, og så er der selvfølgelig firewall og et antivirusprogram af de bedre.
Jeg kører også med autoopdatering på alle programmer, som tilbyder tjenesten, men derfor kunne der jo godt gemme sig et program, som gladeligt åbner ladeporten. Det måtte checkes.
Først brugte jeg JavaRa til at fjerne nogle gamle javaversioner. Selvom man automatisk opdaterer til nyeste version, bliver de gamle åbenbart liggende. Først nu har jeg fundet ud af, at det er en sikkerhedsrisiko.
Derefter kørte jeg Secunia, som checker, om dine programmer er up to date. Secunia fandt et par gamle versioner af Adobes flashplayer, som åbenbart ikke fjernes ved automatisk opdatering. Jeg ved ikke, om det har betydning, men gamle programmer skal ikke tage plads op.
At Explorer anses for en uoprettelig sikkerhedsrisiko, kan ikke komme bag på nogen, og jeg bruger da også kun IE til bestemte sider, som jeg ellers ikke kan se. Secunia så sig også vred på nogle andre programmer, bl.a. et ældre billed-kigge-program, men det synes jeg, er noget pjat. Det vigtigste er de programmer, der kan inficeres og bære smitten hjem, hvis du kommer ind på en ondsindet side.
Så bortset fra de gamle javaversioner var der ikke meget at komme efter, men det er alligevel rart at føle sig rimeligt sikker.
Både på min bærbare og på min lille netbook kører jeg Ubuntu, som ikke er særlig besværligt af en Linux-udgave. Til gengæld skal man ikke spekulere på virusprogrammer 😀
På den stationære må jeg – modstræbende – erkende at der køres Windows 7, og efter dårlige erfaringer med Norton (ikke dækkende nok) og McAfee (alt for tung) “nøjes” jeg med Microsofts gratis virusprogram og det allervigtigste –> sund fornuft !
Per, jeg har ofte tænkt på, at man skulle melde sig under Ubuntufanen, men jeg orker ikke bruge al den tid, jeg ved, det vil tage, og så er der det med de vante programmer osv. osv.
Dårlige undskyldninger for dovenskab, jeg ved det. Måske når jeg kommer på efterløn!
For resten: Jeg glemte at skrive, at Norton skulle være et af de sværeste programmer at afinstallere. Hvis nogen skulle have brug for at afinstallere det, er værktøjet her:
http://dk.norton.com/support/kb/web_view.jsp?wv_type=public_web&docurl=20081107055244DK&ln=da_DK
Netop Hanne – det var en af grundene til, at jeg gav det sparket. Din kommentar røg i øvrigt i spam-karantæne et par dage. Det var måske linket – beklager.
Det glæder mig at du prøvede mit tip – og dejligt at du stort set ikke fandt nogle sårbarheder. Jeg er enig med dig i, at Secunia kun skal starte, når du vil starte det og ikke bare fordi, du starter Windows.
Jeg var heller ikke klar over, at gamle Java-versioner ligefrem var en sikkerhedsrisiko; så her lærte du mig noget og tak for det. Det undrer mig faktisk, at der er så mange programmer, der ikke “rydder op efter sig”, når man installerer den nyeste version.
Søren har ret i, at Bullguard koster penge. Noget af det jeg har fundet ud af ved at læse en del på Spywarefri er, at man skal have en sikkerhedspakke og at et antivirusprogram ikke er nok. Bullguard er en sådan pakke og koster for en to-årig periode 699,00, hvis man køber det gennem Spywarefri.
De har også sammensat en gratis sikkerhedspakke, hvor de på forhånd har tjekket at programmerne ikke konflikter med hinanden. http://www.spywarefri.dk/artikel/gratis-sikkerhedspakke-der-virker-170910/ Det har jeg dog ikke energi til at sætte mig ind i – så er pakken lettere.
Skal man sikre sig bedst muligt, skal man droppe Windows og i stedet bruge Linux (f.eks. Ubuntu), men jeg orker ikke. Jeg orker heller ikke at bokse bag dobbeltparader, men sætter min lid til de systemer, jeg har, og så at bevæge mig fornuftigt i bokseringen.
Det er selvfølgelig ingen garanti, men jeg har et par gange været ude for, at browseren (Chrome) advarer mig mod at gå ind på en side, samtidig med at Avast starter sirenen. Hvis Google’s robot forulempes af malware, når den gennemtrawler nettet, går informationen videre til Googles database, og den trækker man så på. Det synes jeg er en formidabel idé og service, og når jeg ser, hvor ofte jeg selv har besøg af Googlebot, tror jeg egentlig, at de fanger rigtig meget snavs.
Så tror jeg vi har samme erfaringer med Norton 😉
“Avast” er måske det program, som jeg har hørt om i gratisudgaven. Nu sætter du så navn på. Tak.
Det link, som jeg lægger nu, er det andet jeg talte om. Det er ikke en erstatning for Norton, Avast, Bullguard. Men det er godt, hvis du vil checke en fil eller en webside, hvad enten det er en blog som din eller min eller bt.dk eller…
http://www.unmaskparasites.com/
Navnet alene fortæller, hvad det handler om 🙂
Eric – Jeg har dårlige erfaringer med Norton. Norton lader for meget “slippe igennem”. Som Stegemüller bruger jeg Bullguard. Det koster ca. 400 kroner om året.
Så er der ingen problemer nogen steder. Jeg har hørt, at der er kommet et gratis windows program (skal have det undersøgt nærmere), der også er godt.
Der er 2 gode links til at undersøge forskellige ting. Jeg vil først vise dette:
http://www.f-secure.com/en_EMEA-Labs/security-threats/tools/online-scanner/
Hvor du i hurtig-udgaven kan scanne din PC for mystiske ting. Prøv det og læg et svar bagefter hos dig, så har jeg et andet godt link.
Som antivirusprogram bruger jeg det gratis “Avast”. Sidst jeg checkede, klarede det sig stadig rigtig godt i tests. Jeg er endnu ikke blevet inficeret, og det opdaterer i tide og utide sin database. For år tilbage brugte jeg Norton, men det var altid et manual-mareridt, når der skulle reinstalleres af en eller anden grund, så de fik sparket.
Den med gamle java-versioner var også ny for mig. Til gengæld har jeg tidligere prøvet Secunia, som jeg dog til sidst afinstallerede. Vist nok fordi den blev ved med ville have opdateret programmer, der ikke umiddelbart kunne, og så har de sikkert også sendt mig for meget mail. Men muligvis skulle man prøve igen …
Jeg har ikke afinstalleret programmet, men fjernet det fra startprogrammerne, så jeg kan starte det, når JEG synes. Der er generelt for mange programmer, der ønsker at køre som “parasit” og suge juice af maskinens ydeevne.