Forfatterarkiv: Eric

Europas måske bedste pizza

Jeg har spist talrige pizzaer i flere europæiske lande, men den bedste har jeg fået i fiskerlejet Panteli på den græske ø Leros.

Det lille pizzeria i Panteli har eksisteret nogle år, men først sidste år besøgte vi stedet og blev overraskede.

Pizzeria i Panteli

Pizzeria i Panteli

Pizzaen var klart den bedste, vi nogensinde havde fået. Det er ikke fyldet, jeg taler om. Enhver pizzasnedker kan (hvis han vil) finde ud af at putte velsmagende fyld på – nej, det var bunden, eller brødet om man vil.

Ikke blot var bunden velsmagende og svampet, men den hævede kant forblev skærbar, hvor det ellers er normen, at den ”størkner” på 5-10 minutter og ikke er til at skære, medmindre man virkelig lægger kræfter i.

Selv de bedste pizzaer, vi har fået i pizzaens hjemland (fra Venedig i nord til Sicilien i syd), står ikke mål med pizzaen i Panteli.

Baggrunden

Læs resten →

Sommerforlængelse i Grækenland

Vi har nu været på Leros nogle dage og nyder varmen, venligheden, det rolige tempo og den græske mad.

Rejsen til Leros

Det er lidt besværligt at komme til Leros. Vi valgte at tage til København fredag den 4. september og overnatte, inden vi lørdag fløj til Leros via Athen. Det gav også lige mulighed for at spise fransk på Le Pave (Gråbrødretorv), inden menuen skiftede til græsk mormormad.

Et glas cremant på Le Pave

Et glas cremant på Le Pave

Propelmaskinen landede til tiden kl. 18:30. Helle stillede sig op ved bagagebåndet, mens jeg gik uden for den lille lufthavnsbygning og kaprede en af de (for) få taxier. Det virkede også denne gang.

George og Maria tog imod ved smedejernslågen til Nikis Apartments. George sagde: ”Welcome home!”, og på en måde ér det som at komme hjem.

Lejligheden

Læs resten →

En genvordighed kommer sjældent alene

Computerbøvl, printerbøvl, en punktering og rejsekort-appen på virtuel sightseeing i Aalborg.

Jeg angler ikke efter medfølelse, bloggen er bare min dagbog, så jeg i fremtiden kan huske, hvordan diverse genvordigheder lagde beslag på min tid et par uger i august 2026.

Rejsekort-app

Computerbøvl

Det startede, da Helles bærbare computer nægtede at modtage strøm. Først kunne den en gang imellem, når hun lirkede med kablet, men efter en tid nægtede den pure.

Trump ville nok skyde skylden på grøn strøm fra danske vindmøller, men ham om det.

Læs resten →