Tag-arkiv: Lakki

Sandaler på Leros

Om at købe sandaler på den græske ø Leros.

Sandaler

Sålen på min højre sandal løsnede sig mandag som en stor flap. Det skete lige uden for supermarkedet, så vi gik ind og købte noget superlim.

Jeg gik på hælen op til torvecaféen, hvor vi bestilte kaffe, og jeg fik sålen limet fast igen. Jeg kunne ikke undgå at bemærke, at sålerne synger på sidste vers. Ikke pga. slid, men fordi gummiet er blevet sprødt – det revner og smuldrer.

Sandalerne er kun 20-30 år gamle, så det ligner ikke noget, men forretningen, hvor jeg købte dem, er for længst og helt fortjent ophørt med at eksistere, så jeg kan ikke adressere min utilfredshed. Det ville heller ikke hjælpe stort i den aktuelle situation, hvor jeg befinder mig fjernt fra Aalborg.

Til Lakki

Læs resten →

Stille ferie på Leros

Når man kender feriemålet og har set seværdighederne tidligere, glider dagene nemt ind i et mønster afstukket af bekvemmelighed og lyst.

Og selvom vi absolut ikke har travlt og ikke er særligt aktive, flyver tiden afsted.

Græsk salat på Zorbas

Græsk salat på Zorbas

Formiddagsture

Ved nitiden går vi en tur, inden solen får magt. De fleste, vi møder, hilser med et kalimera, selvom vi er vildfremmede. Panteli, Platanos og Aiga Marina er fysisk vokset sammen til én by, men der er alligevel en venlig landsbystemning.

Turen går gerne til Agia Marina eller bare halvvejs, til torvet i Platanos. Torvet er et knudepunkt, og her sker altid noget, man kan iagttage over kaffekoppens kant.

Café Platanos' torv

Ældre mænd sidder i caféens skygge. Nogle spiller backgammon, og rosenkransen løber af sig selv mellem fingrene. Måske er det verdenssituationen, de løser, men storpolitikerne forstår vist ikke græsk.

Den halvlamme

Læs resten →

Rettelak og Lakki på Leros

I går så jeg noget så rustikt som rettelak, australiere dansede græsk på tavernen i Pandeli, og i dag var vi en smuttur til hovedbyen, Lakki.

Vi er næsten dagligt i supermarkedet, og mens Helle i går fandt kattemad til de sultne stakler ved affaldscontainerne, ventede jeg ved en ”ø” med tusser, tegnestifter, viskelæder og den slags.

Og hvad så jeg? Indtil flere flasker rettelak. Til læsere under ca. 45 var rettelak (eller korrekturlak) hvid ”maling,” som man brugte til at overmale tastefejl, dengang man brugte skrivemaskine. Det var datidens delete-knap.

Jeg stod og blev helt sentimental. Hvor brugte jeg da meget delete-lak i min studietid, hvor jeg var mere træfsikker på guitaren end på skrivemaskinen.

Gad vide, om der stadig er nogen, der bruger skrivemaskine på Leros, eller om det bare fulgte med i pakken af kontorartikler. Ellers kan det vel bruges til at plette murværk, hvor der er klasket myg.

Aften i Pandeli Bay

Fiskerbåde Pandeli Bay

Jeg bliver aldrig træt af at betragte havet ved Pandeli Bay, fra solen begynder at gå ned, til den er forsvundet med ouzoen.

Læs resten →