Kategoriarkiv: IT & internet

Er min blog blevet hacket?

Vigtigt! En læser fortæller, at hun jævnligt omdirigeres til en ondsindet side, når hun går ind på min blog. Har du været ude for det samme?

For en gangs skyld har jeg en indtrængende bøn til læserne!

I en kommentar til det forrige indlæg skriver Ellen, at hun ca. hver anden gang omdirigeres til en (helt) anden side, når hun besøger denne blog. Siden er iflg. mit antivirusprogram ondsindet.

Kære læser, mit spørgsmål til dig er nu: Har du været ude for det samme, når du besøger denne blog?

Det er kendt, at hackere kan holde blogejeren (hans IP-adresse) i uvidenhed, så han aldrig selv kommer ud for ”løjerne”, så derfor er jeg nødt til at spørge. Hvis andre har været ude for det samme som Ellen, må jeg i gang med at finde nålen i høstakken.

Hvis det IKKE er tilfældet, må Ellens computer være ramt af noget ondsindet, og det er jeg sikker på, at hun gerne vil vide.

På forhånd tak! Jeg sætter altid pris på kommentarer, men aldrig så meget som netop nu, selvom jeg frygter det ordknappe: ”Ja”.

 

Phishing og svindel på Internet

Tidligere fik jeg Nigeria-breve og overraskende “lotterigevinster,” men nu er det i stigende grad forsøg på phishing, der havner i mailboksen.

Jeg modtager ikke mange ondsindede e-mails, men har alligevel en fornemmelse af at phishing-forsøgene tager til: ”Finansielle institutioner” beder mig opdatere mine kontooplysninger – jeg skal bare klikke på linket i mailen, så…

Forleden var der to af slagsen. Gmail havde puttet dem begge i spam-boksen, mens Windows Mail havde ladet den ene slippe igennem. Her følger teksterne. Den første udgiver sig for at være fra Nets:

Bekræfte dine kontooplysninger

Kære kunde Nets,

Vi har for nylig fastsleet, at forskellige computere pe din Verified by Visa-konto, kodeord og flere fejl var til stede fer forbindelsen.

Vi har nu brug for dig til at bekrefte dine kontooplysninger.

Hvis dette ikke er afsluttet inden for 48 timer, ville vi vere tvunget til at indstille din konto pe ubestemt tid, da det kan bruges til svigagtige formel.

For at bekrefte din online-konto:

[link] Klik her for at aktivere din konto [link slut]

Tak for din forsteelse pe denne mede.

***********

Den næste er angiveligt fra PayPal. Den er ikke helt så morsom rent sprogligt og kan finde ud af at bruge ASCII-koder for de danske bogstaver æ, ø og å:

Du skal opdatere din konto

Kære medlem PayPal,

Du skal opdatere din PayPal-konto.

For at opdatere din konto, klik “opdatere din konto”.

[link] opdatere din konto [link slut]

Bemærk: Hvis du ikke fuldføre denne proces inden jul 13, 2012, vi er nødt til at suspendere din konto permanent, da det kan bruges svigagtigt.

Tak,

Customer Support Service.

Vær venlig ikke at svare på denne e-mail.

E-mail til denne adresse kan ikke besvares.

(her fulgte noget mere om kundeservice, adresse og bla-bla)

Læs resten →

Deling af banaliteter på sociale medier

Vi deler trivia på Facebook som aldrig før, og det er sågar automatiseret. ’Er her: xx’ eller ’Endomondo 3.91 km run’. Hvad bliver det næste?

Kliker af teenagere med mobiltelefon implanteret i håndfladen har altid styr på, hvor de andre i stammen er henne, og hvad de laver, uanset hvor banalt det er.

Og det spreder sig til sociale medier som Facebook, hvor smartphones kan opdatere din status: ”Er her: Café den kolde Røv”. Fint, så ved man, at Bo Bredballe formentlig indtager en bøfsandwich med hele svineriet.

Læs resten →