Kategoriarkiv: Rejse

Til Sicilien igen

Giardini Naxos med Etna i baggrunden
Sommerferien på Sicilien er næsten på plads. Der er købt flybilletter og booket lejlighed i Siracusa. Nu mangler kun et sted at bo i Giardini Naxos.

Det kan synes fantasiforladt at gentage sommerferien fra de sidste 3 år, altså tage til Siracusa og Giardini Naxos på Sicilien. Det er det vel også, men det er det, vi har lyst til.

Det er fint at opleve noget nyt og spændende, men det har også sin charme at gense dejlige steder og bare slappe af. Man kan godt holde to ugers ferie uden at blive træt.

Siracusas gamle bydel på øen Ortigia er en labyrint af gamle huse og gader, og hvis ordet ”fortryllende” ikke var devalueret af overforbrug, ville jeg bruge det.

Læs resten →

Skyhøj tolerance

Drengen bag mig brøler med hver udånding, sparker uden ophør i ryggen på mit flysæde og klaprer med bordpladen. Han larmer helt ekstremt.

Min skulder får et prik, og jeg vender mig om. ”Han er handicappet”, siger en mand på rækken bagved, på den anden side af flyets midtergang. Det er vel faderen. Drengen er måske hjerneskadet, det er mit gæt. Han er vel en 10 år gammel.

Det står på i tre timer, til han bytter plads med sin bror. Så er det ikke længere mig, han sparker i ryggen. Der bliver ro et øjeblik, da bleen skal skiftes, og to gange falder han til ro et kvarters tid. Han er vel besvimet af udmattelse.

Havde det været et ”normalt” barn, havde jeg sagt noget til knægten eller forældrene – eller måske kabinepersonalet, hvis faderen havde hagekors-tatoveringer. Der må være grænser for, hvad man skal finde sig i.

Læs resten →

Timeout på Tenerife

Palme

Når vinteren rinder i grøft og i grav, er det godt at tage timeout på Tenerife. En uge med sol og varme i december er ikke at kimse ad.

Vejret var balsamisk, da vi ankom til Puerto de la Cruz den 8. december, og vi sagde pænt goddag til palmerne og en kold øl på promenaden. Det er altså lidt surrealistisk at sidde ude i T-shirt et par uger før jul.

Vi har været der før, så opdagelsestrangen var behersket. Tiden gik med afslapning på altanen, slentreture i den kønne by og selvforkælelse (læs: god mad og vin).

Læderhandleren i Calle de Zamora har stadig ophørsudsalg, og visse smykkeforretninger sælger stadig med 40 eller 50 % rabat. Kasseapparatet må være velpolstret, når man sådan kan sælge med tab i årevis.

Læs resten →