Kategoriarkiv: Samfund & økonomi

Økonomernes verdensfjerne parallelunivers

Økonomer, finansfolk og grådighed var blandt de skyldige for finanskrisen, men finanskrisen var kun en aperitif. En langt større krise lurer.

I dag ryster alle på hovedet af det letsind, som førte til finanskrisen. Grådighedens betydning skal man ikke undervurdere, men jeg tror, at økonomer og finansfolk nemt indfanges af tallenes fiktion og agerer i et parallelunivers, som er en forvrænget udgave af den virkelige verden.

Derfor er jeg også yderst skeptisk, når økonomer i dag fortæller os (og får politikerne til at sige), at det går den rigtige vej. Al jordforbunden snusfornuft tilsiger nemlig, at finanskrisen blot var en aperitif, og at en langt værre krise er på vej.

Tillad mig et lille uskyldigt eksempel på, hvad jeg mener med økonomernes verdensfjerne parallelunivers.

En af de utvivlsomt dygtige økonomer på min arbejdsplads spurgte mig på et tidspunkt, hvorfor vi i produktionen havde brugt for lidt fuelolie i måned XX ?

Vi havde ganske rigtigt brugt mindre end normalt af den vanvittigt dyre fuelolie, og det var fordi, tingene havde kørt rigtig godt. Jeg forstod derfor slet ikke, hvordan det kunne være for lidt. Det var jo en decideret succeshistorie!

Jo, det var for lidt, fordi vi havde brugt mindre end budgetteret, og budgetafvigelser skal forklares. – For lidt!

Historien illustrerer helt uskyldigt, at tal, budgetter og regnskab kan skabe deres eget univers med et helt andet rationale og regler end i virkelighedens verden.

Måske det er en af årsagerne til, at det gik så galt, og hvorfor finanskrisen kun var en aperitif. Helt almindelig snusfornuft tilsiger, at noget langt værre venter, og jeg stoler ikke på de økonomer, som siger noget andet.

(fortsættes)

Jobsøgningskurser er spild af tid og penge

Jobsøgningskurser er kun til glæde for kursusudbyderne og virksomhedernes HR-afdelinger. De er spild af tid og penge.

Selvfølgelig kan et kursus i at skrive ansøgninger være en hjælp til dem, der aldrig har prøvet eller har svært ved det skriftlige, men ret beset er det et meningsløst spild af tid og penge.

Der er et vist antal ledige stillinger og et større antal arbejdsløse. Så hvis jeg lærer at skrive en bedre ansøgning end min sidemand, betyder det bare, at jeg og ikke han får jobbet.

Hvad har samfundet fået ud af det? Ikke en bønne. Som om bedre eller flere jobansøgninger kunne fremtrylle flere jobs.

Nej, det er kun kursusudbyderne og virksomhedernes HR-afdelinger, der har glæde af jobsøgningskurserne.

Underviserne slipper for selv at skulle skrive jobansøgninger, og personaleafdelingerne får lettere ved at sammenligne, når alle ansøgninger er skåret over samme læst.

Og så er der pipfuglekurserne, og hvad de ellers kaldes. Vorherre bevares!

Var det ikke bedre, om de ledige fik mulighed for at dygtiggøre sig i deres fag? Det ville heller ikke skabe flere jobs, men det ville være meningsfyldt og værdiskabende på sigt.

Om at score kassen på postkassen

Postforliget betyder, at parcelhusejerne skal bruge ca. 1 mia. kr. på nye postkasser, så Post Danmark kan fyre folk og spare 200 mio. om året.

Host

Postkasserne skal ud til vejen (eller skel), så Post Danmark kan rationalisere og spare godt 200 millioner (har nogen beregnet).

Etageejendomme har været igennem noget af det samme, og nu er turen altså kommet til parcelhusene.

I 2007 var der 1,2 mio. parcelhuse i Danmark. Antag at to tredjedele (lavt sat) skal have ny postkasse, og at en postkasse koster fra 1000 til 1500 kr. Det giver 800.000 postkasser à f.eks. 1250 kr. = 1 milliard kroner.

Hvis aktieselskabet Post Danmark var privatejet, måtte det beregne rentabiliteten af at opsætte nye postkasser. Ville investeringen kunne forrente sig, og ville tilbagebetalingstiden være kort nok?

Men aktierne i Post Danmark ejes af staten, og regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har besluttet, at parcelhusejerne skal betale gildet.

Post Danmark (og andre distributører) stryger rationaliseringsgevinsten uden at investere en krone, og som sidegevinst scorer staten 250 mio. i moms.

Sagen er nok den, at når husejerne har betalt regningen, bliver det nemmere (muligt?) at sælge aktierne i Post Danmark til private investorer.

Hvem der dog var producent af postkasser! De scorer kassen på postkassen og kan rette en tak til forligspartierne.