Økonomer, finansfolk og grådighed var blandt de skyldige for finanskrisen, men finanskrisen var kun en aperitif. En langt større krise lurer.
I dag ryster alle på hovedet af det letsind, som førte til finanskrisen. Grådighedens betydning skal man ikke undervurdere, men jeg tror, at økonomer og finansfolk nemt indfanges af tallenes fiktion og agerer i et parallelunivers, som er en forvrænget udgave af den virkelige verden.
Derfor er jeg også yderst skeptisk, når økonomer i dag fortæller os (og får politikerne til at sige), at det går den rigtige vej. Al jordforbunden snusfornuft tilsiger nemlig, at finanskrisen blot var en aperitif, og at en langt værre krise er på vej.
Tillad mig et lille uskyldigt eksempel på, hvad jeg mener med økonomernes verdensfjerne parallelunivers.
En af de utvivlsomt dygtige økonomer på min arbejdsplads spurgte mig på et tidspunkt, hvorfor vi i produktionen havde brugt for lidt fuelolie i måned XX ?
Vi havde ganske rigtigt brugt mindre end normalt af den vanvittigt dyre fuelolie, og det var fordi, tingene havde kørt rigtig godt. Jeg forstod derfor slet ikke, hvordan det kunne være for lidt. Det var jo en decideret succeshistorie!
Jo, det var for lidt, fordi vi havde brugt mindre end budgetteret, og budgetafvigelser skal forklares. – For lidt!
Historien illustrerer helt uskyldigt, at tal, budgetter og regnskab kan skabe deres eget univers med et helt andet rationale og regler end i virkelighedens verden.
Måske det er en af årsagerne til, at det gik så galt, og hvorfor finanskrisen kun var en aperitif. Helt almindelig snusfornuft tilsiger, at noget langt værre venter, og jeg stoler ikke på de økonomer, som siger noget andet.
