Det er morgen, og jeg venter på mit lift på det aftalte gadehjørne. Det er en lille villavej, som ikke er blevet ryddet for sne.

En taxi kører ind i indkørslen ved huset bag mig. Chaufføren stiger ud, sparker lidt til sneen og siger vredt, at nu skal man sgu’ til at skovle igen.

– ”Forhåbentlig er det da sidste gang denne vinter,” svarer jeg forsonende.

– ”Jeg kørte sgu’ fast tre gange i nat i det lort!”

– ”Ja, det er træls. Også for cyklisterne,” siger jeg og nikker i retning af en cyklist, som kæmper sig gennem snemasserne.

– ”Det er livsfarligt! Det sku’ fandme forbydes. Jeg så en pige med to børn – tænk hvis hun nu væltede. Med børn og det hele. Det sku’ fandme forbydes!”

– ”Hm”

– ”Nå, men det skovler jo ikke sig selv.”

Manden henter en sneskovl og går i gang med fortovet. Han stakker ikke sneen langs kantstenen, men smider den helt ud på kørebanen. Taxien kører tomgang i indkørslen.

Så kommer mit lift.