Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Spinning

4 svar

Jeg dyrker street spinning, fordi smerteplagede Centurion afventer, at forsikringsselskabet Chartis skal slippe slanterne til operationen.

Hos cykelsmeden er der ventetid på operation. Ikke fordi der er cykellægemangel, men fordi forsikringsselskabet Chartis enten har rod i tingene eller bevidst forhaler erstatninger.

Så mens min trofaste ganger, Centurion, i smerte venter på at få udskiftet baghjul og andre legemsdele, må jeg køre på Lille Ny, som her ses på et billede fra i sommers, hvor alt endnu var sol og idel lykke:

Lille Ny

Lille Ny er god nok til en dag eller to, men den er altså meget lille, og så er den så lavt gearet, at man skal spinne for at overhale en barnevogn.

Det gør det ikke bedre, at forkølelsen ikke har sluppet sit tag. Især hosten trætter. Mødte jeg en hund, ville den gø rasende igen, hvis den var stor nok, og ellers løbe pibende bort.

Det er varmt at spinne, og om jeg begriber, at nogen går i center og betaler for det. Hvis vejret var en smule koldere, ville jeg cykle i en dampsky med regelmæssige stop for at pudse briller.

Trækker det ud, taber jeg mig nok så meget, at jeg må søge spindoktor, og forsikringsgiganten Chartis må imødese et tillægskrav om erstatning for vægttab.

Cykelsmeden ringede i morges. Han havde faxet overslaget på 1317 kr. til Chartis, men selvom skaden blev anmeldt den 2. februar kl. 15:46, påstår Chartis, at det ikke er sket.

Enten har de ikke en skid styr på tingene, eller også går det ud på bevidst at forhale tingene.

Og hvad så med cyklen?

7 svar

Efter gårsdagens kollision med en kassevogn og kørebanens asfalt kunne jeg i dag inspicere cyklen. Den var ikke så robust som mig.

Jeg skrev i går om mit korporlige møde med en varevogn. I dag fik jeg så et lift på arbejde og kunne inspicere cyklen i dagslys.

Jeg kan konstatere, at cyklen ikke er så robust som mig, selvom den er opkaldt efter noget så maskulint som en romersk befalingsmand, nemlig en centurion.

Kædeskærmen er knækket, baghjulet kraftigt ekset og kablet til håndbremsen kaput. Der skal også lidt skærmopretning og andet til. Det må cykelsmeden finde ud af. Centurion kunne transportere mig hjem i meget adstadigt tempo og er nu på rekreation.

Jeg tænkte, at hovsabilisten nok ville blive glad for at høre, at jeg er i ét (omend ømt) stykke, og nu er det jo også en forsikringssag. Så jeg ringede.

Han havde allerede indhentet forsikringsoplysninger, og det kommer næppe til at volde problemer. Han lød faktisk mægtig flink, og det var egentlig også mit indtryk i går, selvom alt var kaotisk på det tidspunkt, og vi begge var chokerede.

Han fortalte også, at hovsabilen har fået en ordentlig bule på forskærmen nær blinklyset. Det blev min ømme skulder meget glad for at høre!

De trofaste gamle bøjler

7 svar

Klæder skaber folk, men bøjler bærer tøjet det meste af tiden. Bøjler kan tjene familier i generationer og være historiens vidner.

Gamle bøjler

Tænker du nogensinde venligt på bøjlerne, som trofast bærer dit tøj år ud og år ind? Bøjler er nok noget af det mest holdbare, vi har, og her tænker jeg selvfølgelig på de gamle træbøjler og ikke det moderne plasticbras, som går i stykker for et godt ord.

Da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg en portion bøjler med, og det samme gjorde fruen. Vi har derfor bøjler, hvis oprindelse fortoner sig i historiens mørke. Husflid har beklædt nogle med kulørte plasticsnører eller stof, og nogle få er ligefrem polstrede. Der er også dem, der bærer navnet på et renseri, et skrædderi eller en tøjforretning.

Nogle af bøjlerne er ældre end mine 55 år – fx bøjlen (en af flere) fra Aalborg Dampvaskeri ovenfor. De trecifrede telefonnumre blev afløst af femcifrede, da man overgik til automatiske centraler. Jeg ved ikke, hvornår det skete, men det er da nogle år siden. Aalborg fik sekscifrede telefonnumre i 1966.

Bøjlen kan meget vel være fra den tid, hvor min mormor arbejdede på dampvaskeriet. Det gjorde hun, til hun mistede en arm ved en arbejdsulykke. Det skete, før jeg kom til verden og så min første bøjle.

Bøjlerne reklamerer for forretninger, der for længst er borte. En fin lakeret bøjle bærer fx navnet ”Konkurrenten”. Et sjovt navn. Forretningen lå vist i Reberbanegade.

Vi har ikke så mange gamle bøjler og er heller ikke samlere, men der er ligesom noget kær familie over dem, vi har.

Verdens måske største samling af træbøjler med navn præsenteres på Niels Erik Bøllings hjemmeside.