Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Den internationale kampdag

2 svar

Jeg bør vågne til kamp af min dvale 1. maj og lade våbnene lyne mod ukrudtet på fortovet. Ukrudt er parcellens herskende klasse.

Og som det hedder i Internationale, er der ingen mægtig gud og kejser, der står mig bi.

Ej heller DMI. Med nogle raske regnbyger kunne jeg ellers gasse mig i lænestolen i stedet for at gasse ukrudt, men vejrudsigten lover tørt.

Men jeg kan da lige sidde lidt og tænke. Man går jo ikke til kamp 1. maj uden passende parole, og passende paroler kræver overvejelse.

Kunne jeg bare tro på, at det blev den allersidste dyst, var gejsten nok større.

Tømmermænd i toget

9 svar

Havde jeg anet, hvad jeg gik ind til, havde jeg købt pladsbillet i stillekupeen. Men jeg vidste det ikke, og afgangen 9:17 var ikke planlagt.

Det var en rigtig god fødselsdagsfest, og jeg vågner overraskende tidligt. Så uforudset tidligt at jeg når toget 9:17 fra Århus.

Trætheden derimod var helt forudsigelig. En på sin vis planlagt svækket tilstand. Jeg finder et sæde og lukker øjnene.

Babyben, bananer og bamser slår kort efter ned som en myggesværm.

Forældrene overfor er ikke decideret larmende, men stimulerer uophørligt en lille dreng, som ville have meget bedre af at sove. Jeg har hørt, at mange børn sover for lidt, og er helt enig.

Jeg rammes af en sut og siger hyklerisk, at det gør ikke noget.

En japansk turist taler meget højt og meget længe med to unge danskere om verdens lykkeligste land. De unge danskere taler på nationens vegne, så mine tæer får krampe.

Med ét ved jeg, hvad det vil sige at føle sig gammel.

Pigen ved siden af mig læser en tyk bog om molekylærbiologi og er helt stille. Hvorfor er der ikke flere som hende?

Det er der måske også. Jeg kører ikke så tit med tog.

Kan indisk karry vinde et skakparti?

3 svar

Søndag lavede jeg karry til støtte for den indiske verdensmester i skak, Viswanathan Anand, mens jeg fulgte VM-matchens 2. parti.

Anand forsvarer i disse dage sin VM-titel mod den grumme Veselin Topalov på dennes hjemmebræt i Bulgarien.

Hvor Anand er en sympatisk gentleman, er Topalov efter sigende hverken sympatisk eller gentil. Lad den bedste mand vinde og alt det der, men jeg hepper alligevel på Anand.

For at støtte ham lavede jeg derfor indisk karry, mens jeg fulgte det andet matchparti. Anand ville nok synes, at min karry er lidt mat, men han skulle jo heller ikke spise den.

Med en bærbar og trådløst kan jeg følge partierne live i madværkstedet. Den bærbare får bare et hygiejnisk hjørne af køkkenbordet, og så er det som at være ved ringside, selvom man hakker løg osv.

Anand havde ofret en bonde, da jeg gik i gang. Kompensationen var uklar, men jeg er jo heller ikke verdensmester, hvilket bl.a. skyldes, at jeg aldrig har spillet en VM-match.

Mens jeg gav kødet kniven, svang Anand sit intellektuelle sværd, og da jeg svitsede karryen, begyndte Topalov at spille upræcist.

Da jeg lagde låg på, havde Anand vundet bonden tilbage, og da maden var færdig, var Topalov også mør og gav op.

Det var ikke så tosset en idé med karry. Jeg tror ikke, at den gjorde udslaget, men også i skak er det tanken, der tæller.