Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Sne og lørdagstanker

8 svar

Når man ikke skal ud, ikke skal bo i telt og ikke skal rydde fortov, gør det sådan set ikke noget, at det sner. Det tør vel på et tidspunkt.

Baghaven

Baghaven

Vores snemand rydder og salter fortovet som aftalt, og det er dejligt, når man har 60-70 meter potentiel glidebane.

Katten gasser sig i en radiatoropvarmet vindueskarm. En gang imellem vil han ud, han kan få eksplosive energiudbrud, men han kommer hurtigt ind igen og hilser hjerteligt, som havde han været væk i en uge og ikke 5 minutter. Fodsporene sner hurtigt til.

Solsorten rejser fjerene til en sort dunkugle og pipper højt, når han ser Helle i udestuen. Så får han noget at spise og holder mund, til sulten melder sig igen.

Det er nemt at bilde sig ind, at man er sneet inde, og nyde en lørdag i lænestolen, mens det hvide derude forstærker januarlyset – bare læse aviser og den slags om en verden der er af lave.

Der står fx så meget om, at dit og dat truer velfærden. Det er altid velfærden, der ryger i grøften, når der er økonomisk glatføre. Den må være sværere at styre end alt andet.

Der er sjældent glatføre i Mellemøsten, så vi kan føre krig og bruge 30-40 milliarder på kampfly, som vel sendes til sandblæsning dernede, når vi nu er der alligevel. Man må prioritere.

Desværre er SKAT blevet snydt for 9-10 milliarder, eller hvor meget det nu er. De penge kunne ellers have sikret velfærden i et år for ca. 1200 pensionerede prinsgemaler. Det er ærgerligt, men så er det da held i uheld, at vi kun har én.

Sådan er der så meget. Der er glat derude, men her i lænestolen går det jo meget godt, og med lidt held kan sne og sjap være væk mandag morgen.

/Eric

Ved årsskiftet 2015

12 svar

Når man ser på den store verden, var der ikke mange lyspunkter i 2015, men på vores, private hjemmefront gik det ikke så tosset.

Godt nytårDet var året, hvor vi fik den regering, de fleste havde frabedt sig. Det var året, hvor Grækenland blev sat under perspektivløs administration af en trojka uden demokratisk mandat. Det var året …

Nej, jeg skal skåne jer for mere, I kender listen – terror, krig, flygtninge, El Niño, rundbarbering af samfundets svageste, skandalerne i Skat osv. osv.

Så er det da godt, at der var lyspunkter i privatlivet!

Det var året, hvor vi købte elcykler og fandt glæde ved at cykle op ad bakke i modvind. Oh, man skal ikke forklejne den lykkefølelse, en hjælpemotor kan give.

Vi havde nogle gode ferier: Sicilien, København, Grækenland og Tenerife i nævnte rækkefølge, og mens vi var væk, blev der sat nyt køkken op, og stue m.m. blev renoveret. Havde vi tjent en tyver, for hver gang vi har sagt: ”Hvor er det dejligt (…)” kunne det have betalt regningen.

Det var året, hvor det for alvor væltede ind med læsere på mine websider om programmering i Excel. Der var også nogle kunder, som ønskede hjælp. Jeg lider hverken af falsk eller oprigtig beskedenhed og blev glad for tilbagemeldinger som denne:

”Hej Eric

Det er bare så tjekket !!!!!! GENIALT
Du er da noget af det mest professionelle jeg længe har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med.
Send venligst regning så vi kan få noget sommerferie.

Mange tak for hjælpen (…)”

Med hjælp af Excel fik jeg også klarhed over, at vi risikerede at blive fuldstændig til grin for vores egen pensionsopsparing, og vi fik minimeret de potentielle skader – vel vidende at intet er sikkert mod politikernes opfindsomhed i morgen.

Sidst, men ikke mindst, er der grund til at glæde sig over, at vi begge har en god arbejdsplads og et godt helbred. Bevares, det er ikke, som da man var 25, det mærkes, men til gengæld giver erfaring en behagelig, mental opdrift uden at være varm luft.

Jeg ser frem til 2016. Om ikke andet sker der med garanti noget, jeg kan vrisse over her på bloggen.

Så går tiden med det, og godt nytår til jer der gider læse med 😉

/Eric

På høje tid med en højtid

10 svar

Jeg er ikke religiøs, men kirken beriger alligevel min tilværelse, og her tænker jeg selvfølgelig på alle de helligdage, hvor man har fri.

Juletræspynt

Havde vi ikke helligdagene, måtte vi opfinde nogen. Den forrige regering havde ganske vist ideer om at afskaffe Store Bededag, men sådan flyvsk snak må forstumme nu, hvor regeringsgrundlaget slår fast, at Danmark er et kristent land.

Så må enhver kunne forstå, at helligdage rører man ikke ved. Man udviser tværtimod storsind, for selvom jeg ikke betaler kirkeskat, har jeg fri alligevel. Jeg kan nyde uden at yde, skønt det vist strider mod regeringsgrundlaget.

Derfor kan jeg sidde her og betragte juletræet med sin pynt; bag en mur af hygge som skærmer for en verden med eurokrise, konflikt og flygtninge.

Fjerneren er fuld af hjerternes fest og film, hvor godheden sejrer, og skulle det knibe med sentimentalstof, har jeg de fleste af Dickens’ værker.

I køleskabet er der tilmed and til flere dage, en kinesisk rapper af pekingracen, så jeg behøver ikke udsætte mig for verden, før arbejdet kalder på mandag.

Det blæser også noget så nederdrægtigt.

/Eric