Spoon River Antologien

8 svar

Jeg har downloadet Edgar Lee Masters mesterværk, Spoon River Anthology, som gratis e-bog, og nu læser jeg gravskrifter.

Spoon River AntologienOver 200 døde personer på kirkegården i en mindre amerikansk by skriver deres egne gravskrifter og lægger ikke fingrene imellem. Det er Edgar Lee Masters mesterværk fra 1915.

Vi snuste til det i gymnasiet, og det var nok derfor, jeg på et tidspunkt købte den danske oversættelse antikvarisk. Jeg har næppe betalt mere end en tier, men husker det ikke.

Faktisk havde jeg helt glemt, at jeg havde bogen, til jeg faldt over den på gutenberg.org  som gratis e-bog; først da huskede jeg.

Ove Brusendorffs oversættelse fra 1935 står stadig fint, men originalsproget er nu engang nummer ét.

Her en smagsprøve, Ollie McGees gravskrift:

Have you seen walking through the village
A Man with downcast eyes and haggard face?
That is my husband who, by secret cruelty
Never to be told, robbed me of my youth and my beauty;
Till at last, wrinkled and with yellow teeth,
And with broken pride and shameful humility,
I sank into the grave.
But what think you gnaws at my husband’s heart?
The face of what I was, the face of what he made me!
These are driving him to the place where I lie.
In death, therefore, I am avenged.

Hendes mand, Fletcher McGee, skriver (her i uddrag):

She took my strength by minutes,
She took my life by hours,
She drained me like a fevered moon
That saps the spinning world.
The days went by like shadows,
The minutes wheeled like stars.
She took the pity from my heart,
And made it into smiles.
[…]
I beat the windows, shook the bolts.
I hid me in a corner
And then she died and haunted me,
And hunted me for life.

Masters udstillede de småbyer i Illinois, hvor han voksede op. Beboerne ligger alle på Spoon Rivers kirkegård, høj som lav, drukkenbolten, lægen, dommeren.

Nag, kærlighed, skuffelse, forfængelighed, selvbedrag, snæversyn – alt lyser ud af gravskrifterne. De er så dybt menneskelige og hudløse. De døde snakker ikke udenom.

Og nu ikke mere snak – jeg skal videre, rundt på Spoon Rivers kirkegård.

/Eric

Excel-programmering til automatisering af rutiner

8 svar

Af og til bliver jeg spurgt, om jeg kan hjælpe med at lave nogle makroer i Excel, som kan løse eller automatisere specifikke opgaver.

Histogram

Det er typisk mindre virksomheder, men også organisationer, og det er spændende at få indblik i folks arbejdsopgaver og se, hvor meget forskelligt Excel kan bruges til.

Besværligt og manuelt pillearbejde kan ofte udføres på få sekunder af en makro, der hverken fejler pga. træthed, eller fordi opgaven er kedelig.

Senest har jeg hjulpet en ven, der arbejder for en humanitær organisation, med at fordele personer (altså navne m.m.) ud på forskellige faneblade efter forskellige kriterier.

Det går lynhurtigt, og han sparer det kedelige, manuelle arbejde. Bureaukratiet kræver masser af data, og disse data kan nu genereres lynhurtigt.

For en fotograf har jeg løst flere opgaver med csv-filer (tekstfiler med semikolon som separator). Den sidste var at lave en database med navne på billedfiler samt en facilitet, der kan tjekke, om filnavne i en csv-fil findes i databasen.

Der var også en opgave med at forkorte børns navne til et bestemt antal karakterer, så navnet kan stå på én linje under et lille billede af barnet.

Væk med mellemnavne osv. til længden passer. Flere hundrede navne fikses hurtigere, end du kan sige: ”Der er en flue i min suppe!”

Læs resten →

USB-nøglen der blev væk

12 svar

Kan en USB-nøgle overleve 15 minusgrader, et vandbad og at blive trådt på? Min kunne.

USB-nøgle

Man kan se skurestriberne.

Min første PC havde en harddisk på 32 MB. Nu går jeg rundt med en USB-nøgle, der rummer 32 giga, og den fylder mindre end en tændstikæske. Fagre nye verden …

Jeg bruger den ikke så meget, men den er praktisk, når der skal kopieres mellem computere, og så har jeg nogle private filer på den, som jeg kan tilgå, hvis der er adgang til en computer.

Da vi var i vinterens værste vold for et par uger siden, var USB-nøglen pludselig væk. Jeg ledte og ledte, men kunne ikke finde den.

Jeg indstillede mig på, at der nok skulle købes en ny, når føret tillod sikker cykeltransport til den lokale computersnedker.

Omkostningen på 200-300 kr. ville jeg nok komme over, men tanken om, at en eller anden måske snagede i mine personlige filer nagede mig noget. Alt tåler dagens lys, men privatlivets fred og alt det der …

Weekenden kom med voldsomt tøvejr, og mandag, da jeg kom hjem, så jeg USB-nøglen ligge ved lågen mellem for- og baghave.

Den var sjaskvåd af smeltevand, og på den ene side var der skurestriber, som vidner om, at den mindst én gang er blevet presset mod flisen af tunge vinterstøvler.

Jeg rystede det vand ud, jeg kunne, og lagde nøglen til tørre. Et døgn efter satte jeg den i computeren, og alt var ved det gamle.

Det er jeg ret imponeret af. Den har ligget begravet i sne i ned til 15 graders frost, den er blevet betrådt af vinterstøvler, den har svømmet i smeltevand, og alligevel virker den, som om intet var hændt.

Nu er jeg ikke så naiv, at den ryger til kogevask, hvis den får virus, men er der nogen af jer derude, der bare lige ved, om man kan password-beskytte sådan en dims?

/Eric