Punkteret

12 svar

Da jeg skulle trække cyklen ud af garagen i går morges, var bagdækket fladt. Jeg måtte på den gamle cykel, men det var ikke så ligetil.

VæltepeterDer er bælgravende mørkt i garagen om morgenen, men heldigvis giver Batavus’ forlygte et kraftigt lys trods punktering. Jeg fik ”hestedækkenet” af de to gamle cykler og fik flyttet Helles, der selvfølgelig stod yderst.

Så slukkede Batavus for lyset. Det gør cykelcomputeren åbenbart efter nogle minutters immobilitet. Det vidste jeg ikke. Alt er så intelligent nu om dage, især når man mindst har brug for det.

Fumle, famle for at slukke computeren og tænde den igen. Nyt lys.

Gamle Centurion var halvflad på begge dæk. Den har stået og feset den af siden marts. Jeg forsøgte at pumpe, men Centurion har altid haft nogle knibske ventiler og nægtede pure at modtage luft.

Under anstrengelserne slukkede Batavus for lyset et par gange mere, men til sidst kom jeg af sted. Det var en hård tur på halvflade dæk, og pedaler der roterer med en lethed, som trådte man i flydende asfalt.

Læs resten →

Begærlige bestyrelser

9 svar

Det synes at være kulturen i nogle hel- og halvoffentlige selskaber, at bestyrelsen skal mæske og forlyste sig på det offentliges regning.

Broadway

Forargelsen har gode kår, og vi elsker jo forargelige historier!

Bl.a. Jyllandsposten har skrevet om, hvordan Vejle Havns bestyrelse har været på en kostbar ”studietur” til Florida, hvor det meste af tiden gik med forlystelser betalt af repræsentationskontoen.

Afdækningen af disse forhold synes at være startet af freelancejournalisten Lars Bjørknæs, og går man ind på hans webside, journalista.dk, står det hurtigt klart, at han har specialiseret sig i at søge aktindsigt og skrive om frås.

Han bringer bl.a. historien om, at Vejle Havns bestyrelse også har været på studietur i Vilnius, som ligger langt fra havet. Han er derfor hurtig til at konkludere, at der ikke er nogen havn, skønt floden Neris løber gennem byen og vel rummer et par lystbåde.

Læs resten →

Turen går til Polignano a Mare

14 svar

Fem år i træk har vi ferieret i den sicilianske by Siracusa, men nu vil vi prøve noget nyt: Polignano a Mare på støvlens hæl.

Gummifigen i Siracusa

Vi har haft nogle dejlige forsommerferier i Siracusas gamle by. Den har virkelig charme, og vi vender garanteret tilbage, men af og til skal man prøve noget nyt.

Vi kan godt lide Syditalien. Her ruller det hede blod ligesom raskere, der er mere solskin i vinen og grøntsagerne, og der er en ekstra historisk dimension i forhold til nord, fordi det meste af Syditalien blev koloniseret af grækerne, før Rom fik sine ulveunger.

Samtidig kan vi godt lide at være ved havet, så jeg startede på kysten nord for Bari og søgte på de kystbyer, kortet førte mig til. Jeg har før brugt Google Maps’ ”street view” for at få et visuelt indtryk af stedet, men denne gang inddrog jeg også YouTube.

Der er masser af videoer, som kan give et indtryk af steder i denne verden. De viser sjældent medaljens bagside, men det er heller ikke den, vi søger.

Og så kom jeg til Polignano a Mare. Det er vist lige os: Gamle huse og snirklede gader, hyggelige piazzaer og ting at se på. Se fx den korte video nedenfor. Der er ingen tale, så slå bare musikken fra, hvis den irriterer.

Nu forestår bare at finde et sted at bo samt at købe transport. Det er nemt at flyve til Rom, og derfra kan man tage et fly til Bari. Fra lufthavnen kører togene timedrift til Baris hovedbanegård, og herfra er der timedrift til Polignano a Mare. Nemt og bekvemt.

Vi nøjes nok med en uge – det er jo et nyt sted – og så kan vi fx tage tre overnatninger i Rom før hjemrejsen. De sparede feriedage kan vi så fyre af på sensommerferien.

Før turen til Polignano a Mare skal vi dog lige et vintersmut til Tenerife, men det er godt at være mindst ét skridt foran med forventningens glæde. Det hjælper på humøret i den mørke tid.

/Eric