Ferierutine, fugleskræmsler og brølaben

8 svar

Tiden fordrives mest på terrassen. Det er for varmt at være aktiv, og vi har alligevel set det meste af Leros. Alligevel oplever vi noget.

Min dag starter med kaffe i blødt morgenlys, Helle får te med honning. Jeg smutter til bageren efter brød med knasende skorpe, og så er der morgenmad.

Som i 2009 koster et brød 1 til 1,1 euro, men det er nok blevet lidt mindre. Siden 2013 er der vist også lukket flere butikker, og der er flere ejendomme til salg.

Men vi er ikke i krise, og morgenmadens gyldne punktum er yoghurt med honning.

Yoghurt med honning

I går var der vindstille og for sitrende varmt til at foretage sig noget som helst ud over at tænde piben og løse kryds og tværs. En tur i poolen var den svalende undtagelse.

Fugleskræmslerne

Læs resten →

Lad og lun på Leros

14 svar

Vi ankom til Leros mandag aften efter en lang, men udramatisk rejse. Vejret er pragtfuldt, og vi er faldet ind i ferieafslapningens rutiner.

Kat på Leros

Humlebien med plads til 36 passagerer landede på Leros mandag kl. 18:40 lokal tid. De andre passagerer stimlede sammen om bagagebåndet, som åbenbart virker igen, men vi lod Helle stå, mens jeg gik ud for at kapre en taxi.

Der holdt to. De var begge bestilt af andre, men den ene chauffør gav sig til at ringe. Snart kom en ramponeret Mercedes, der havde fortjent en græsk pensionsordning.

Chaufføren havde bare tæer og stort, vildtvoksende hår. Jeg lavede en aftale, og hjalp så Helle ud med kufferterne. Der var generel mangel på taxier, så vi delte tur med et østrigsk par, der skulle til en yacht i Lakki (hovedbyen).

Petros sagde, at han havde doneret sine sko til flygtningene, men om han spøgte eller ej, ved jeg ikke.

Kufferterne stak op af bagagerummet, så klappen ikke kunne lukkes, men de blev surret fast med en fastmonteret strik, og så gik turen til Lakki.

Hvorfor han kørte den omvej, ved jeg ikke, men skidt – vi fik set noget af øen. I Lakki så vi også nogle af flygtningene sidde i skyggen i grupper. De bringes alle til Lakki, og når papirarbejdet er overstået, bringes de videre til Athen.

Maria og Nikkis Studios

Læs resten →

Frisøren fra Irak

10 svar

Der er kunder dagen lang. En klipning tager 15-20 minutter og koster 100 kr. Frisøren fra Irak og hans familie forsørger sig selv.

Saks

Han var sikkert ikke frisør i Irak, for på væggen hænger et diplom fra Teknisk Skole eller noget lignende. Han har lært sig et fag, som han og familien kan leve af.

Når jeg tager plads i barberstolen, spørger han: ”Som du plejer?” Jeg nikker, og han skifter til 12 mm skær på maskinen, som i starten bruges i nakken og siderne.

Når jeg skal gå, siger jeg ”Farvel”, og han svarer med sin lidt syngende accent: ”Ha’ en goe dag!”.

Med tiden er der kommet så mange kunder til, at han har fået medhjælper på. Der har været forskellige, og alle har været omhyggelige.

De har alle været fra Mellemøsten, for frisøren instruerer dem på arabisk (tror jeg), når det er stamkunder, der skal klippes, som de plejer.

Som sagt har der været nogle stykker, men om udskiftningen skyldes, at frisøren ikke er tilfreds med medhjælperen, eller om de har fundet noget andet, ved jeg ikke. Måske er det indslusningshjælp til landsmænd.

Sønnen

Sønnen på ca. 20 år hjalp jævnligt til. Han taler flydende dansk og faktisk en hel del. Han er høflig som i gamle dage, siger ”De” og kalder mig ind imellem ”Hr.”.

Frisøren fra Irak har nu været syg nogle måneder, ja måske nærmer det sig et halvt år, og sønnen passer butikken sammen med en anden ung mand.

Når jeg tager plads i stolen, spørger sønnen: ”Som du plejer?” og instruerer den anden på arabisk. Han forklarer, at det ikke er så længe siden, makkeren kom til landet, så han taler ikke dansk endnu, men han klipper rigtig godt.

Jeg spørger, hvordan det går med faderen. Det er vist det store C, men jeg er ikke sikker. Han modtager behandling, og det gør sønnen i øvrigt også.

Sønnen har noget af det store C i benene (knoglerne), men lægerne siger, at det skal nok gå, så han er fortrøstningsfuld og virker glad.

Jeg er sikker på, at han kan lide arbejdet, selvom han står op fra morgen til aften. Der er nok også et element af stolthed: Han holder salonen kørende, selvom far er syg.

Sidst jeg var der, spurgte han, om ikke jeg havde været kunde i 8 år? Det var noget faderen havde snakket om. Det kom bag på mig, tiden går, men det skal nok passe.

I alle de år har en klipning kostet 100 kr. Sønnen kalder det for faderens koncept, og det kommer ikke på tale at hæve prisen.

Der skrives så meget om flygtninge for tiden, og når Europas undergang males på væggen, kan jeg ikke lade være at tænke på frisøren fra Irak og hans søn.

/Eric