Selfies og selfeet

Jeg havde godt hørt om selfiestænger, men havde ligesom rystet det ud af bevidstheden som noget narreværk, indtil jeg så dem i brug på Leros.

Så længe billedkunsten har eksisteret, har kunstnere lavet selvportrætter; men der er sgu et stykke vej fra at male et selvportræt med sans for detaljen og så til at tapetsere internettet med fotos af sit åbne ansigt.

Hvad denne trang til repeterende selviscenesættelse bunder i, er der sikkert allerede skrevet afhandlinger om. Jeg forstår den rent abstrakt, men uden indlevelse.

Hvis det drejer sig om selviscenesættelse, er selfiestangen også en logisk forlængelse af de for korte arme, som ikke tillader, at noget af det UDEN for fjæset kommer med. Det er jo svært at iscenesætte noget uden scene.

Læs resten

Fred og lærdom på Leros

Livet går sin stille gang på Leros, og helt symbolsk er mit ur gået i stå. Tempoet er suget ud af hverdagen og erstattet af langstrakt nydelse.

Figner

Nedfaldsfigner

Der er kun få støjkilder på Leros. Der er naboens hane, Galimatias, men han galer så ofte, at man vænner sig til det. Det samme gælder cikaderne.

Scooterne og motorcyklerne er dog ikke lydløse. Husene kravler op og ned ad skråninger, og da de fleste gader er smalle, er scooteren et praktisk transportmiddel.

Brug af styrthjelm må være forbudt, og kun turister trodser forbuddet.

Mange ældre kvinder er traditionelt klædt i sort kjole, og nogle mænd har bedekrans i hånden. Det klikker, når tomlen løber gennem perlerne i motorisk bøn.

Nogle dage starter med en frisk brise. Den kan lægge sig over middag, eller den kan fortsætte og svale behageligt, når solen stikker.

Figensæsonen er slut. Figentræer spirer villigt, og der er mange af dem. Hvor frugterne er faldet, er det som at gå i harpiks.

Leros er et fredeligt sted. Turisterne er forholdsvis få, man skal ikke løbe spidsrod mellem souvenirbutikker og plat.

De lokale lever deres liv, og man skal ikke blive forbavset over at se en præst med en kop kaffe, i snak med lokale på en af torvets fortovscaféer.

Platanos torv

Der er mere end én café på torvet, og på den centrale kan man sidde i platantræernes skygge og betragte mændene, der spiller backgammon, og en af byens originaler, som sidder midt i det hele i den brændende sol.

Læs resten

Energiudbrud og bådflygtninge på Leros

I går var batterierne ladet op til et energiudbrud, og i dag besøgte vi Leros Solidarity Network, som hjælper bådflygtninge på Leros.

Stranden i Alinda

Efter flere dage med nydelsesfuld inaktivitet følte vi os opladede til en længere spadseretur i går. Solen bruger kølle op ad dagen, så vi tog tidligt af sted.

Målet var Alinda, et turistområde nord for Platanos og Agia Marina. Vi gik samme tur i 2009 for at besøge et spøjst museum derude, men turen var kortere i erindringen end i virkeligheden.

Der er vel kun 4 km, men i langsomt varmetempo og med udsigtsstop føltes det længere. Alinda synes relativt velstående. Husene er større og mere velholdte, det er et turistområde. Sikkert pga. den fine badestrand som er kantet af hårdføre tamarisktræer.

Den britiske kirkegård og Slaget om Leros

Læs resten