Der er gamle mennesker, og så er der ældre mennesker. De gamle er ikke nødvendigvis ældre, og de ældre er ikke nødvendigvis gamle.

Gammel er man først, når man runder de 75. Sådan cirka. Indtil da er man et ældre menneske, hvis man har passeret middelalderen.

Det er faktisk ret forvirrende, at ældre er yngre end gamle, for det hedder da gammel, ældre, ældst. De hurtigere er jo ikke langsommere end de hurtige, og de dummere ikke klogere end de dumme.

Men sådan er det altså. Det er simpelthen ikke pænt at sige ”en gammel dame”, medmindre hun er så senil, at hun glemmer at blive fornærmet. Så er det heller ikke pænt, men bare lige meget.

Nej, er du høflig, siger du ”en ældre dame” – også hvis hun er yngre end dig, og det ret beset er noget sludder.

Hvis jeg siger ”ældre mennesker”, er det jo logisk set dem, der er ældre end mig. Så i takt med at jeg bliver ældre, end jeg er i dag, bliver der også færre og færre ældre mennesker.

For samfundets skyld må man derfor håbe, at jeg får et langt liv. Der snakkes jo så meget om den stigende ældrebyrde, og det er sådan et skrækkeligt ord.

Måske Ældresagen skulle tage sagen op, inden den bliver for gammel.