Tag-arkiv: Blikkenslager

Håndværkere og aftaler

Blikkenslageren skulle komme kl. 7. Det var aftalen, men han kom først halv otte. England er en time efter Danmark, så blikkenslagere må holde til et sted i Nordsøen.

Der er også masser af vand og kun få rør.

En halv time efter aftalt dansk normaltid og ingen undskyldning. Hvem sagde krise? Når regningen kommer, arbejdede han sikkert en halv time over normaltid. Tænk hvis alle passede deres arbejde på den måde.

Hvad mon de siger til en regning for tabt arbejdsfortjeneste? “En halv times ikke aftalt venten: kr. xxx”. Det var kun rimeligt.

Hellere taxi end blikkenslagerens servicevogn

Jeg har fået regningen fra blikkenslageren; ham der ikke kunne holde sig fra håndtag.

Fin specificeret regning med fittings, armaturer og det hele. Timelønnen ved man jo er pebret, men 4 timer lyder rimeligt, og han blev jo også våd, fordi han ikke kunne holde fingrene fra håndtaget. Så jeg klager ikke.

Jeg undrer mig dog lidt over parkeringsafgiften. Jeg mener servicevognen til 4 gange 60 kr. plus moms = 300 kr. Mig bekendt er det gratis at parkere uden for vores hus, men hvad skulle udgiften ellers dække?

Næste gang beder jeg nok håndværkeren om at tage en taxi. Man må jo spare, hvor man kan.

Håndværkere og håndtag

Hvorfor er drejelige håndtag uimodståelige for håndværkere? Trods advarsler vil håndværkerinstinktet pinedød røre og dreje en ting, hvis det på nogen måde er muligt.

Så fik jeg endelig besøg af en blikkenslager. Sidst jeg bestilte en til at komme, blev jeg jo brændt af, og så blev der travlhed og ferie, og et nyt forsøg blev udskudt.

Men så skete det for få dage siden, at blandingsbatteriet i brusekabinen gik i stykker. Nu var det pludselig kritisk, for det er brrrr koldt at bruge “nødbruseren” i kælderen.

Denne gang ringede jeg til et af byens større installationsfirmaer, og de kunne komme fredag morgen ved halv otte tiden.

Det uimodståelige håndtag

Blikkenslageren kommer præcis, og jeg synes straks, det tegner til at blive en smuk dag. Han er en ældre mand – ca. 5 år ældre end mig. Han stiller træskoene i entreen. Tillidsvækkende.

Læs resten