En af de sjovere ting, jeg var med til i min tid på Pladsen, var da vi prøvede at sprænge udeklinkerdyngen med dynamit.
Nogle år før min ansættelse stod det sløjt til med afsætningen, klinkerlageret blev fyldt op, og i stedet for at stoppe ovne valgte man at lægge klinkerne ud på jorden i en kæmpedynge, mange tusinde tons.
En meget lille dynge udeklinker
Da klinkerne lå under åben himmel, blev de kaldt ”udeklinker”. De fik selvfølgelig noget vand fra oven, hvor cement normalt først skal have vand, når det bruges, så udeklinker skal bruges med måde af kvalitetshensyn.
I 1986 snapsede man klinker fra dyngen ind til cementmøllerne. Læssemaskiner havde gravet fra bunden, og man frygtede nu, at skred ville begrave læssemaskinen (gummiged), hvis den gnavede sig længere ind.
Det skulle derfor prøves at få ”udhænget” til at kollapse ved at bruge dynamit. En makker og jeg borede huller, og en formand med dynamit-kørekort lagde sprængladninger ned (han hed ikke Harry).