Jeg overvældes af trang til en god nyhed, når jeg pløjer mig gennem avisernes endeløse kavalkade af ulykker og kriser, mord og ødelæggelse.

Er der mon et lys i mørket her? En chefanalytiker siger, at eurokrisen er gunstig for privatøkonomien. Jeg kaster mig over historien.

Nå, det er bare noget med, at obligationsejerne har glæde af krisen, og at ferieboliger syd på rasler ned i pris. Jeg klikker skuffet videre, men hvad kan man også vente sig af en, der analyserer chefer?

Det er selvfølgelig en god nyhed, at chancen for at høre en tranes melodiske kald er blevet større. Det er sikkert også en god nyhed, at Vild med Dans iflg. dommerne fik de rigtige vindere. Selvom jeg ikke ser Vild med Dans, taler det til min retfærdighedssans, at dommerne siger sådan og ikke det modsatte.

Men der ville unægtelig være mere format over en kur mod malaria. Jeg ved godt, at den slags ikke sker hver dag, men hvor ville det være dejligt med sådan en god nyhed!

Eller tænk, hvis Danske Bank i taknemmelighed for folkets hjælp, da det så sortest ud, havde besluttet sig for helt lovligt at betale mere end 1,47 % af overskuddet i skat. Det ville da være en god nyhed, om end kuren mod malaria nok er mere sandsynlig.

Men gode nyheder af den kaliber er nok for meget at håbe på, når gældskrisen hærger, forældre mishandler deres børn, og NATO har dræbt mindst 25 pakistanske soldater.

Nå, måske ser det bedre ud efter frokost. Det er trods alt weekend, katten gasser sig i sofaen, og jeg har jo ikke noget at klage over.