Eller når sandheden skal frem. Det magelige efterlønsliv har sat sine spor, sådan ca. to kilo.
En af mine tidligere kollegaer yndede at sige: ”Man skal altid sige sandheden, men man behøver ikke at rutte med den.”
Sandheden er, at 1½ år på magelig efterløn har sat to kilo spor, og uden at rutte med samme sandhed kan jeg godt røbe, at de ikke sidder som jævnt fordelt og velproportioneret muskelmasse.