Tag-arkiv: Krise

Blandet nyt fra det græske øhav

Dagene begynder allerede at gå i ét her på Telendos. Der sker jo ikke det store, og meget af det, der sker, skete også i går.

LighterMen en god nyhed er da, at den græske tændstikkrise er slut. Engangslighteren fra Kos er som forudsagt upålidelig selv i milde vinde, men lørdag blev tændstikkrisen løst, da vi besøgte minimarkedet i Myrties på Kalymnos.

Derudover ser den græske krise stadig sort ud, og fjernsynet nede på Ritas viser lydløse billeder af bedemænd på parlamentets talerstol. Yannis lader armen illustrere en faldende kurve og siger: ”Not good”.

Helle fik lighteren forærende i en butik på Kos, som solgte vaskeægte cashmere-tørklæder for en slik. Tørklæderne var er pæne og bløde, og selvom de måske ikke er præcis 100 % cashmere, er 6,90 da billigt.

Nogle af EU’s og IMF’s krav til Grækenland er vanvittige og strangulerer landet. Det kan vi ikke kompensere for, men hvis vores forbrug kan slække garotten en lille smule for nogle få, er det fint.

Grillet havaborre

Lørdag spiste vi på den ene af de to familierestauranter, som ligger lige til højre, når man stiger af færgen. Det meste af dagen sidder flere generationer af familien på det overdækkede fortovsafsnit, som samtidig er tavernens serveringsområde.

Matriarken smiler altid bredt og siger ”kali mera,” når vi går forbi, og da vi ankom fredag, genkendte hun os og bød os hjerteligt velkommen til Telendos, selvom vi aldrig har nydt så meget som et glas vand hos dem.

Så lørdag aften stod vi i tavernens køkken sammen med sønnen, der styrer biksen, og så på fisk i A-, B- og C-kvalitet. A’erne og B’erne var mest flotte doradoer og havaborrer, mens C’erne sikkert var dem, farmand havde fanget: røde muller og småkravl.

Røde muller stiftede jeg bekendtskab med på Cypern i 2002, og det var både første og sidste gang, medmindre jeg skifter branche fra cement til minkfoder.

Læs resten

Min fødekæde hopper af det økonomiske tandhjul

Halvdelen af de danske virksomheder har ikke råd til at betale skat, og kreaturerne æder mere foder, hvis vi arbejder 12 minutter mere.

Lene Espersen vil lette vilkårene for det private erhvervsliv, for i 2006 til 2008 var halvdelen af de danske virksomheder så fattige, at de ikke havde råd til at betale skat.

Der skulle nok en udenrigserhvervsminister til at indse dette, for mange af de nødlidende virksomheder er multinationale selskaber, som trods milliardomsætning ikke kan få det til at løbe rundt.

Jeg håber, at Lene kommer igennem med hjælp, så disse virksomheder bliver i stand til at tjene penge og bidrage til samfundshusholdningen. Det er der milliarder af perspektiver i.

På den anden side har vi Helle og Villy. Altså al ære og respekt for, at de ikke vil lade de svageste fylde hullet i statskassen. De svageste har ellers øvelsen, men det er på tide, at de får et hvil.

S & SF vil hente pengene ved at lade os arbejde en time mere om ugen. Vi skal have løn for den ekstra time, og tanken må jo så være, at lønnen skal finansieres af øget produktion og salg.

Det er her, det bliver lidt pinligt, for jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor kraftværkerne skulle producere og sælge mere strøm, fordi døgnbemandingen arbejder en time mere, eller hvorfor omsætningen stiger på vingummi, vingeproptrækkere, insulin og så meget andet.

Min fødekæde hopper endda helt af det økonomiske tandhjul, når jeg skal forstå, hvorfor kreaturerne æder mere kraftfoder, fordi de ansatte i foderstofselskabet arbejder en time mere.

Jeg vil så gerne forstå. Er der nogen, der kan hjælpe?

 

Har du aktier, så sælg!

Verdens lånefinansierede overforbrug er stadig enormt, og når landenes statsgæld skal betales, kommer det til at gøre ondt. Rigtig ondt.

Vi hører politikere og økonomer sige, at nu går det fremad. Måske de selv tror på det. Jeg gør ikke.

Mange lande har en galopperende statsgæld, som skal betales før eller siden. Jeg aner ikke, hvornår man ikke længere kan indfri gammel gæld med nye lån, men det vil ske og sker måske snart. Lånefinansieret overforbrug får altid en ende.

USA’s gæld vokser med ca. 25 mia. kr. om dagen eller ca. 17 mio. kr. i minuttet. For hver dollar staten får ind i skat, bruger den 1,85 dollar. Det får Grækenlands krise til at ligne et underskud på kontorets kaffekasse. Ganske vist er USA’s gæld mindre i procent af BNP, men den vokser med svimlende hast.

(Her var en tæller, hvor man kunne se U.S.A.’s statsgæld vokse, men den har jeg fjernet af sikkerhedsgrunde.)

Andre lande som Japan, England, Spanien, Italien, Frankrig m.fl. svømmer endnu længere ude i gældssumpen, og finanskrisen har kun gjort ondt værre.

Danmark er også ramt, om end statsgælden er mindre i procent af BNP. Den regeringsstimulerede boligboble skabte et vanvittigt låneboom, så mange danskere i dag er teknisk insolvente, og statens økonomiske airbag er punkteret med ufinansierede skattelettelser.

Lande som USA og England vil givetvis betale noget af regningen ved diskret at smøre seddelpressen, så inflation og valutakurs udhuler borgernes velstand. Sværere er det for eurolandene, som har aflagt spejdered på ikke at gøre den slags.

Uanset hvornår og hvordan regningen skal betales, kommer det til at gøre ondt. Ikke nødvendigvis så ondt som det nu gør i Island og Grækenland, men økonomisk krise er smitsom, og Danmark er blot en dominobrik.

Hvis jeg havde aktier, ville jeg sælge nu.

Relateret: