Tag-arkiv: Krise

Min fødekæde hopper af det økonomiske tandhjul

Halvdelen af de danske virksomheder har ikke råd til at betale skat, og kreaturerne æder mere foder, hvis vi arbejder 12 minutter mere.

Lene Espersen vil lette vilkårene for det private erhvervsliv, for i 2006 til 2008 var halvdelen af de danske virksomheder så fattige, at de ikke havde råd til at betale skat.

Der skulle nok en udenrigserhvervsminister til at indse dette, for mange af de nødlidende virksomheder er multinationale selskaber, som trods milliardomsætning ikke kan få det til at løbe rundt.

Jeg håber, at Lene kommer igennem med hjælp, så disse virksomheder bliver i stand til at tjene penge og bidrage til samfundshusholdningen. Det er der milliarder af perspektiver i.

På den anden side har vi Helle og Villy. Altså al ære og respekt for, at de ikke vil lade de svageste fylde hullet i statskassen. De svageste har ellers øvelsen, men det er på tide, at de får et hvil.

S & SF vil hente pengene ved at lade os arbejde en time mere om ugen. Vi skal have løn for den ekstra time, og tanken må jo så være, at lønnen skal finansieres af øget produktion og salg.

Det er her, det bliver lidt pinligt, for jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor kraftværkerne skulle producere og sælge mere strøm, fordi døgnbemandingen arbejder en time mere, eller hvorfor omsætningen stiger på vingummi, vingeproptrækkere, insulin og så meget andet.

Min fødekæde hopper endda helt af det økonomiske tandhjul, når jeg skal forstå, hvorfor kreaturerne æder mere kraftfoder, fordi de ansatte i foderstofselskabet arbejder en time mere.

Jeg vil så gerne forstå. Er der nogen, der kan hjælpe?

 

Har du aktier, så sælg!

Verdens lånefinansierede overforbrug er stadig enormt, og når landenes statsgæld skal betales, kommer det til at gøre ondt. Rigtig ondt.

Vi hører politikere og økonomer sige, at nu går det fremad. Måske de selv tror på det. Jeg gør ikke.

Mange lande har en galopperende statsgæld, som skal betales før eller siden. Jeg aner ikke, hvornår man ikke længere kan indfri gammel gæld med nye lån, men det vil ske og sker måske snart. Lånefinansieret overforbrug får altid en ende.

USA’s gæld vokser med ca. 25 mia. kr. om dagen eller ca. 17 mio. kr. i minuttet. For hver dollar staten får ind i skat, bruger den 1,85 dollar. Det får Grækenlands krise til at ligne et underskud på kontorets kaffekasse. Ganske vist er USA’s gæld mindre i procent af BNP, men den vokser med svimlende hast.

(Her var en tæller, hvor man kunne se U.S.A.’s statsgæld vokse, men den har jeg fjernet af sikkerhedsgrunde.)

Andre lande som Japan, England, Spanien, Italien, Frankrig m.fl. svømmer endnu længere ude i gældssumpen, og finanskrisen har kun gjort ondt værre.

Danmark er også ramt, om end statsgælden er mindre i procent af BNP. Den regeringsstimulerede boligboble skabte et vanvittigt låneboom, så mange danskere i dag er teknisk insolvente, og statens økonomiske airbag er punkteret med ufinansierede skattelettelser.

Lande som USA og England vil givetvis betale noget af regningen ved diskret at smøre seddelpressen, så inflation og valutakurs udhuler borgernes velstand. Sværere er det for eurolandene, som har aflagt spejdered på ikke at gøre den slags.

Uanset hvornår og hvordan regningen skal betales, kommer det til at gøre ondt. Ikke nødvendigvis så ondt som det nu gør i Island og Grækenland, men økonomisk krise er smitsom, og Danmark er blot en dominobrik.

Hvis jeg havde aktier, ville jeg sælge nu.

Relateret:

Økonomernes verdensfjerne parallelunivers

Økonomer, finansfolk og grådighed var blandt de skyldige for finanskrisen, men finanskrisen var kun en aperitif. En langt større krise lurer.

I dag ryster alle på hovedet af det letsind, som førte til finanskrisen. Grådighedens betydning skal man ikke undervurdere, men jeg tror, at økonomer og finansfolk nemt indfanges af tallenes fiktion og agerer i et parallelunivers, som er en forvrænget udgave af den virkelige verden.

Derfor er jeg også yderst skeptisk, når økonomer i dag fortæller os (og får politikerne til at sige), at det går den rigtige vej. Al jordforbunden snusfornuft tilsiger nemlig, at finanskrisen blot var en aperitif, og at en langt værre krise er på vej.

Tillad mig et lille uskyldigt eksempel på, hvad jeg mener med økonomernes verdensfjerne parallelunivers.

En af de utvivlsomt dygtige økonomer på min arbejdsplads spurgte mig på et tidspunkt, hvorfor vi i produktionen havde brugt for lidt fuelolie i måned XX ?

Vi havde ganske rigtigt brugt mindre end normalt af den vanvittigt dyre fuelolie, og det var fordi, tingene havde kørt rigtig godt. Jeg forstod derfor slet ikke, hvordan det kunne være for lidt. Det var jo en decideret succeshistorie!

Jo, det var for lidt, fordi vi havde brugt mindre end budgetteret, og budgetafvigelser skal forklares. – For lidt!

Historien illustrerer helt uskyldigt, at tal, budgetter og regnskab kan skabe deres eget univers med et helt andet rationale og regler end i virkelighedens verden.

Måske det er en af årsagerne til, at det gik så galt, og hvorfor finanskrisen kun var en aperitif. Helt almindelig snusfornuft tilsiger, at noget langt værre venter, og jeg stoler ikke på de økonomer, som siger noget andet.

(fortsættes)