Tag-arkiv: Legehuse

Fagsprogets forbistringer

De fleste brancher har fagudtryk, som er det rene volapyk for udenforstående eller har en ganske anden betydning end normalt.

Cementovn

En af de store cementovne

Således også på en cementfabrik, hvor ord som fx snemand, næsehorn, cyklon, klinker og hajtænder betyder noget ganske andet end uden for fabrikken.

Elektrikere, smede og andre håndværkere har også fagsprog, og fagsprog kan undertiden lede til morsomme misforståelser, som det skete for et par uger siden.

Lejer er nok den maskindel, jeg hører mekanikere omtale med størst respekt. Bare det at vide hvilken type smørelse, der skal bruges til de forskellige lejer, er en videnskab for sig.

For et par uger siden var der mekaniske problemer med et vitalt leje på en af de store cementovne, og M. ringede hjem til fruen – velsagtens for at fortælle, at han nok kom sent hjem:

”Hej, det er mig. Jeg skal til Hirtshals for at se på lejehuse, så […].”

Tavshed et øjeblik, hvorefter fruen vantro gentog:

”Legehuse???”