Tag-arkiv: Leros

Stille ferie på Leros

Når man kender feriemålet og har set seværdighederne tidligere, glider dagene nemt ind i et mønster afstukket af bekvemmelighed og lyst.

Og selvom vi absolut ikke har travlt og ikke er særligt aktive, flyver tiden afsted.

Græsk salat på Zorbas

Græsk salat på Zorbas

Formiddagsture

Ved nitiden går vi en tur, inden solen får magt. De fleste, vi møder, hilser med et kalimera, selvom vi er vildfremmede. Panteli, Platanos og Aiga Marina er fysisk vokset sammen til én by, men der er alligevel en venlig landsbystemning.

Turen går gerne til Agia Marina eller bare halvvejs, til torvet i Platanos. Torvet er et knudepunkt, og her sker altid noget, man kan iagttage over kaffekoppens kant.

Café Platanos' torv

Ældre mænd sidder i caféens skygge. Nogle spiller backgammon, og rosenkransen løber af sig selv mellem fingrene. Måske er det verdenssituationen, de løser, men storpolitikerne forstår vist ikke græsk.

Den halvlamme

Læs resten

Lune aftner på Leros

Vi kom til Leros i mandags og har fundet ind i den lade ferierytme, hvor vi forkæler os selv uden at blive alt for energiske.

Hvis du ikke lige ved det, er Leros en lille græsk ø nord for den lille ø Kalymnos, som ligger nord for Kos, der ikke er så lille endda. Så er det på plads.

Aften i Panteli Bay

Når vi er i Grækenland på denne tid, nyder vi især de lune aftner. Selvom september ikke byder på dræberhede som juli/august, er det behageligt, når temperaturen falder et par grader ved solnedgang. Så bliver brisen som kærtegn.

Læs resten

Ferieforlængelse og hjemme igen

Ferien på Leros blev forlænget en dag grundet flyvefjendsk vind, og da vi kom hjem, var der nok at gøre.

Katte på Leros

Det blæste ikke så voldsomt lørdag den 26. september, vel kun 6-7 m/s, men vinden var i det værst tænkelige hjørne, nemlig det der giver stødvis medvind.

Flyet har kun én vej. Det er ud over havet, der lettes i sidste øjeblik, og medvind løfter ikke. Kort fortalt kom lidt over halvdelen af passagererne med, og det var uden bagage.

Vi og 15 andre stod tilbage, da døren blev låst. Der var nogen tumult, og især en mand på min alder flippede ud. Selvom flyet var lettet, råbte han op, som var han den vigtigste person på planeten, han skulle videre til Geneve, det var hans fødselsdag, og hvad ved jeg.

Læs resten