Tag-arkiv: Manchetskjorte

Jubilæumsskriftet

Jeg har haft travlt med skakklubbens hjemmeside, hvor jeg bl.a. har konverteret jubilæumsskriftet fra 1994 til websider.

I 2018 fik skakklubbens hjemmeside en ansigtsløftning, idet den blev konverteret til WordPress’ blogformat. Det havde flere fordele: Bestyrelsen kunne selv skrive indlæg uden at kende til HTML, og layoutet tilpasses automatisk til læserens skærmstørrelse.

Jeg har brugt et par uger på at overføre artikler og billeder af mere blivende værdi fra det gamle format til det nye, bl.a. jubilæumsskriftet fra 1994 hvor klubben fyldte 60.

Jeg skrev det i 1994 (bortset fra en artikel om klubbens succes i korrespondanceskak for hold). Det var spændende at udforske og skrive om klubbens historie, for på perspektiverende afstand spejlede den samfundets historie.

Her følger et par udpluk fra de første år, som måske også kan interessere ikke-skakspillere.

Hårde tider

Klubben var fattig de første år, selvom man på den stiftende generalforsamling i 1934 satte kontingentet til 0,75 kr. om måneden for aktive medlemmer og 0,25 for passive..

30’erne var en hård tid, og flere gange ser man i protokollen, at et medlem fritages for kontingent pga. arbejdsløshed eller sygdom.

Læs resten