Er det ikke temmelig usagligt at tale om arbejdsløshed som noget naturligt – som om arbejdsløshed var et naturfænomen?
Det er præcis, hvad nationalbankdirektør Nils Bernstein gør, når han siger:
“Nu har vi haft en periode, hvor arbejdsløsheden har ligget under det naturlige niveau.”
Ævl!
Han taler om arbejdsløshed, som man taler om polarisens udbredelse, seismisk aktivitet eller hvalernes drægtighedsperiode. Naturgivne ting man må acceptere, for sådan er det nu engang.
Direktøren mener vel, at arbejdsløsheden har været så lav, at lønmodtagerne for en gangs skyld har stået i en gunstig forhandlingssituation.
Men der er ikke en skid naturligt ved arbejdsløshed eller ved fuld beskæftigelse. Niveauet kan være unormalt i forhold til xxx, men det er noget ganske andet.
Jeg tror såmænd ikke, at den gode bankdirektør manipulerer med vilje. Hans sprogbrug afslører bare et verdensbillede, hvor økonomiske love er ophøjet til naturlove, og hvor mennesker er blevet parametre.