Døren ind til stuen knirkede, når den blev åbnet langsomt. Jeg smurte hængslerne med olie, men lige lidt hjalp det, indtil jeg …

Pludselig kan man blive voldsomt irriteret på en lyd. Døren ind til stuen knirkede, når den blev åbnet langsomt, så jeg fandt olieflasken og smurte hængslerne.

Det er ikke døren på billedet til højre, jeg syntes bare, at der skulle være et dørbillede på et dørindlæg.

Nå, men der kom rigelig smørelse ind i hængslernes revner, for hullet til smøring sidder så akavet og er så lille, at flasken skal have moskitosnøvs for at komme til.

Men døren knirkede stadig. Den kan ikke løftes af hængslerne, så skulle den smøres ordentligt, skulle beslagene skrues af dørkarmen, og det syntes jeg alligevel var at gå for vidt.

Så det fortsatte med at spøge i huset, men i går fik jeg så en idé.

Risklidolie skulle være noget så sundt, men jeg læste på et tidspunkt, at hvis man brugte det på teflonpander (eller noget andet, jeg har glemt), kunne der ske noget, jeg også har glemt, men som man afgjort ville fortryde.

Risklidolien henstod derfor glemt i sin spraydåse, til jeg fik den idé at spraye det knirkende dørhængsel, og minsandten om ikke det stoppede knirkeriet!

Men nu kan jeg ikke længere høre, når missen er på besøg og skubber døren op, og det er lige før, jeg savner dørens knirken. Nu kan han upåagtet liste ind og lukke varmen ud, den gavtyv.

Man kan jo håbe, at risklidolie på spraydåse har en kortlivet smøreeffekt.