Julen indhentede os på Tenerife, mens vi spiste fisk og drak spansk Chardonnay på en restaurant i Puerto de la Cruz.
Alle borde ved vinduet er optaget, og ungtjeneren fører os hen i et hjørne, hvor Helle kan glo på mig og muren bagved. Fernando er ikke skuffens skarpeste kniv, og det er skidt på en restaurant.
Overtjeneren har fri, og mod sædvane må vi vente på menukortet. Fiftyfifty noterer vores bestilling. Vi kalder hende Fiftyfifty, fordi hun siger ”fifty-fifty”, uanset hvor meget der er i glassene, når hun efterfylder. Hun har sort hestehale og glimt i øjet, og hendes bukser kan umuligt krølle, mens hun har dem på.